Et slag for frihed eller blot dumhed?

Hvornår er nok nok? Skal man kæmpe for frihed på alle områder og gå i mod strømmen, eller er det ligegyldigt. Skal man i stedet bruge sine kræfter på en bedre måde? Afgør Hans Jonas Hansens skæbne med din stemme.

Beskrivelse af forseelsen
Retsplejeloven § 750, ved den 10 oktober 2008 kl. 00.20 på p-plads over for diskotek Train, Toldbodgade 6, 8000 Århus C, at have nægtet at oplyse generalia over for politiet.

Følgende meddelelse fik jeg ind af døren den anden dag. Med fulgte en bøde på 500 kr. som skal betales senest 30 november.

Det der skete den aften i Århus var, at jeg sammen med fire kammerater blev stoppet af en speciel patrulje, som jagtede hashrygere. En fik en bøde på 2000 kr. for besiddelse af hash. Mine to andre venner blev kropsvisiteret, og de fandt ikke noget på dem.

Jeg nægtede at blive kropsvisiteret til den ene betjents store frustration. Jeg blev anholdt med det samme og blev ført hen til politistationen, hvor de fik mine kontaktoplysninger. Jeg sad i detentionen et par timer, inden politiet mente, at de nok kunne bruge cellen til noget mere meningsfuldt.

At politiet så giver mig en bøde for ikke at ville oplyse mine generalia, kan jo så undre en. Det er da i hvert fald godt klaret, at de kender min adresse og mit navn, hvis jeg aldrig har fortalt dem det.

Men det interesserer mig faktisk ikke så meget, hvad de giver mig bøden for. Jeg anerkender, at de helst skal uddele en masse bøder. Der skal vel være lidt til statskassen, eller hvor de penge nu engang forsvinder hen. Måske skulle man overveje at give andre skattelettelser hver gang, man uddeler en bøde, medmindre man selvfølgelig har kalkuleret med, at skatteborgere bryder deres regler.

Det interessante er, hvorfor jeg nægtede at blive kropsvisiteret, og hvorfor jeg vil nægte det igen, hvis jeg skulle være så uheldig at blive chikaneret af dem, som siger de beskytter.

Modsat mange andre anarkister (mest på venstrefløjen) så anser jeg ikke politiet for onde. Folk der ender i politiet er gerne nogen, som elsker regler. Om reglerne har berettigelse eller ej, interesserer de sig egentlig ikke for. Man bør anklage dem, som gør det muligt for politiet at beskæftige sig med ligegyldige regler.

Man bør legalisere alle stoffer, så politiet kan opklare virkelige forbrydelser. Om folk ryger hash. Tager heroin. Coke osv. kan ikke være en sag for politiet. Disse mennesker straffer i forvejen sig selv ved de valg, de har valgt at tage.

Jeg overvejer kraftigt at nægte at betale bøden og tage følgende deraf. Det virker trættende, at borgere i et samfund skal skjule deres last, blot fordi der ikke findes 90 mandater på Christiansborg, som deler deres værdier. I min verden er narko lovgivningen ligeså grinagtig, som USA’s håbløse forsøg på at kriminalisere alkohol i 20’erne.

Det skal dog siges til politikeres forsvar, at jeg anerkender, at de gerne vil genvælges, og de af den grund ofte vælger at følge de normer, som er skabt af samfundet. Hvis flertallet i samfundet synes, at man skal tryne andre, så vil politikere selvfølgelig ofte mene det samme.

Det er dog ikke ensbetydende med, at vi andre bør deltage i deres spil. Vores demokrati blev skabt på folk, som gik mod strømmen. De forlangte ytringsfrihed til at sige, hvad der passede dem. I dag bør vi rejse os og sige, at vi ikke længere gider finde os i at flertallet pådutter os deres normer og værdier.

I dag bekæmper vi altid deres moralske regler ved at sidde på toga (red. Bodega i København) og fortælle, at det er forkert. Nogen af os ender måske en dag i politik, og prøver at ændre tingene den vej i gennem. Man vil ændre de overordnet regler. Det er en form for makrooprør. Man vil kun ændre det, hvis man kan ændre de store linjer. Ofte handler det nok om, at man ikke vil gå alt for meget mod strømmen. Så bliver man jordet, og hvem gider det?

Måske er det på tide, at vi går i gang med mikrooprør i stedet. Mange er allerede i gang. Vi snyder i skat. Vi kører for stærkt på motorvejen. Vi tager coke. Vi ryger hash. Måske skal vi komme frem og sige, at vi bryder alle disse regler. Vi gider ikke længere finde os i alle deres regler. Problemet er selvfølgelig, at hvorfor skulle man gide lade sig tryne af overmagten?

Jeg er selv forvirret. Skal man gøre oprør eller lade være? Det letteste for mig vil være at betale de 500 kr. Så er sagen ude af verden, og jeg kan hygge videre med min kæreste og glemme, at folk med andre værdier bliver chikaneret. Jeg kan jo være ligeglad. Eller kan jeg?

Normalt har vi aldrig afstemninger her på liberator. Så det vil jeg med denne artikel gerne lave om på. Du kan nedenunder stemme på, om jeg skal betale bøden eller ej. Hvis jeg nægter at betale bøden, så ender sagen i retten. Hvis jeg betaler den, så er sagen ude af verden, og jeg kan fortsætte med at bryde deres regler i smug.

Afstemningen slutter den 23 november.

[poll id=”2″]

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password