En historie om misbrug, vold og socialstaten der er ligeglad

Fra Berlingerne: Historien om Yvonne og Yderdanmark

“I sensommeren 2007 blev 35-årige Yvonne Hansen tæsket, sparket og efterladt nøgen og hjælpeløs på en grusvej i Salling. Syv personer blev fredag kendt skyldige i dét, der er betegnet som en af de seneste års væmmeligste voldssager.”

Ovenstående er fra en længere artikel i Berlingerne fra igår. En gribende og forfærdelig historie, jeg ikke kan undlade at blvie berørt af, om sociale tabere og narkomaner der i en tragedige af vold og stoffer slår en af deres egne ihjel – uden nogen åbenlys grund.

Hvis vi antager at det vigtigste den danske socialstat skal – det der er vigtigere end at få de rige og de fattige til at betale for middelklassens universitetsuddannelser, indkomstudjævne med en horribel skat eller rede verdens klima med statsstøtet offentlig transport til steder ingen vil hen  – er at hjælpe de svageste mennesker; dem der ikke kan klare sig selv, giver artiklen slet ikke nogen mening. Alle de mennesker staten har sagt den vil passe for os, bliver der ikke passet ordentligt på. De bliver i stedet skubbet rundt imellem kommunerne der laver kassetænkning.

Hvis socialstaten er så god, så fortæl mig hvordan man gør staten human. Med en trækprocent på 40% har jeg fået lovning på at staten tager sig af alle der har det skidt. Hvorfor skal jeg så finde mig i at bo i et land, hvor sådan nogle ting finder sted som i historien om Yvonne.