Totalt knivforbud, totalt rationelt eller ej?

Kim H skriver om våbenlovgivningen generelt og knivforbuddet i særdeleshed. Gør den nogen nytte?

Jeg vil kort komme ind på, hvorfor forbuddene mod flere og flere knivdesign ikke er gennemtænkte. Bagefter vil jeg forklare, hvorfor jeg anser kniven for et velegnet selvforsvars våben, og hvorfor den i visse tilfælde er bedre end et skydevåben. Dette er ikke en opfordring til at bære en kniv til selvforsvar, men en kritik af de eksisterende love mht. design af knive, og hvorfor en liberalisering af våbenloven nødvendigvis også må indbefatte knive som selvforsvarsvåben.

Ang. hvorfor våben bør være lovligt set ud fra et liberalt perspektiv, vil jeg anbefale at læse artiklen Våben! skrevet af Daniel Beattie. Våbnet får ikke forbrydernes våben til at forsvinde, men den gør oddsene mere lige, end hvis man intet havde. Voldtægtsforbrydere går oftest efter svage ofre; hvis offeret trækker et våben, vil han hellere finde en anden, som han kan takle. Generelt går kriminelle menneskelige rovdyr efter bytte, de vurderer de kan nedlægge, som andre rovdyr i naturen.

Retten til at leve må også indebære retten til at forsvare denne ret. Love kan ikke forsvare os, når vi er ofre for voldelige forbrydelser: Den stopper ikke forbrydelsen, den straffer blot de skyldige, når ugerningen er sket. Forbrydere som begår voldelige væbnede overfald, mord, røverier og voldtægter tænker ikke over, at de bryder våbenloven, og hvilke konsekvenser, det evt. kan få. De begår jo forbrydelser, som er værre end brud på våbenloven. Des mindre deres ofre har at forsvare sig med, des større magt og spillerum har kriminelle, for politiet kan ikke være overalt hele tiden. Kameraer og øget overvågning har ikke en magisk evne til at få forbryderne til at forsvinde. De kan kun hjælpe med efterforskningen – de kan kun hjælpe med at fange og dømme dem. Der er et hav overvågningsvideoer med knivoverfald på nettet, og ofrene på disse videoer blev ikke magisk reddet af frygt for kameraet.

Den stigende fokus i medierne på brug af knive til voldelige forbrydelser har afstedkommet et ramaskrig uden lige blandt politikere og medier med krav om mere restriktive lovkrav om hvilken type knive, der må købes. Nogle vil endda et totalforbud, og der er konkurrence om at ville idømme folk de højeste straffe for besiddelse af kniv.

På hjemmesiden knivfri.dk står:

”Med det stigende fokus på knivoverfald, er det forståeligt, at nogle kan blive nervøse. Men statistikker viser, at risikoen for den enkelte stadig er meget lille i Danmark. Der er nemlig færre, der går med kniv, end man skulle tro, og endnu færre, der kunne drømme om at bruge den.

Trods voldsomme episoder er der statistisk set ingen stigning i antallet af knivoverfald – problemet fylder blot meget i medierne og i befolkningens bevidsthed.”

På Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside om undersøgelsen af vold i Danmark 1995-2005 fra Justitsministeriet, Københavns Universitet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd:

”De senere år har brugen af kniv ofte været diskuteret. I 1995 var det 2,1% af ofrene der stod overfor en gerningsmand med kniv. Dette tal er steget en anelse til 2,9% i 2005. Det er altså stadig forholdsvis sjældent forekommende at møde knivbevæbnede gerningsmænd. Man skal dog være opmærksom på, at disse tal ikke fortæller noget om udviklingen i antallet af trusler med kniv, men udelukkende om tilfælde, hvor kniven har været anvendt.”

Kilde

Norge, det gode eksempel

”I Norge indførte man for fem år siden totalt knivforbud. Siden da er antallet af knivstikkerier faldet med 40 procent, og antallet af konfiskerede knive er også faldet markant.”

Kilde

Der har været mange politikere og medier ude med den påstand, at totalforbuddet i Norge havde en gunstig effekt.

Jeg prøvede i meget lang tid at undersøge sagen, men det var veritabelt umuligt at fastslå, om det havde en positiv effekt, da Statistisk sentralbyrå, som er det norske statistikinstitut, ikke viser statistik over knivoverfald eller knivrelateret kriminalitet, såsom ulovlig besiddelse og konfiskation.

Jeg kunne finde statistik over samtlige forbrydelser og kategorier, men ikke med knive. Jeg opgav også at finde noget, hvor våben generelt var involveret, såsom konfiskation eller forbrydelser begået med våben.

Jeg kontaktede en norsk ven, som har kontakter til norsk politi, og spurgte, om han eller politiet kunne finde nogle statistiske undersøgelser, men selv politiet havde ikke nogen ide om det, da de hellere ikke førte statistik over det.

Dog fandt jeg ud af, at der kommer et nyt forbud mod kampknive, da totalforbuddet ikke har haft den ønskede politiske effekt. Der har fx lige været en hel del nye knivoverfald. Hvordan de vil definere kampknive bliver spændende, da springknive og butterflyknive allerede er ulovlige.

Det gør det jo dejligt nemt for politikere at sige, at en lov hjalp, når man ikke kan måle effekten af den, men er nød til at stole på en subjektiv vurdering af, hvordan politiet tror, det er. Norsk politi er heller ikke bevæbnet med pistoler, så derfor er deres modstand mod knive forståelig, da de ikke har en jordisk chance, hvis de bliver angrebet med en kniv. Så også i Norge bliver lovstramninger også udført på basis af enkeltsager.

Hvordan nordmændene så ved, at kriminalitet begået med kniv er faldet, ved jeg ikke. Måske stammer tallene over knivstikkerier fra hospitalerne, men konfiskerede knive er ikke noget, som hospitaler kan vide noget om. Jeg kan ikke komme med konkrete tal, og hvilke data der ligger til grund for påstanden, kunne jeg godt tænke mig at vide mere om.

Det danske totalforbud

Folketinget vedtog inden sommerferien en stramning af loven, der vedrører knive. Justitsministeriet begrunder skærpelsen med, at det vil have en præventiv effekt, men Landsforeningen af Beskikkede Advokater kom med denne melding og anbefalede en anden løsning:

”Der er ingen udsigt til, at færre vil tage ulovlige knive med i byen, når straffen hæves fra en bøde på 3000 kroner til syv dages fængsel”.

“Det ville i stedet for det sædvanlige krav om strafskærpelse være ønskeligt, at man tog initiativer til en holdningsbearbejdelse af særligt unge.”

I forbindelse med stramningen havde Justitsministeriet ikke fremlagt konkrete tal for udbredelsen af ulovlige knive i nattelivet. Desuden savnede forsvarsadvokaterne informationer om i hvilket omfang, ulovlige knive var blevet brugt til voldskriminalitet.

Symbolske politiske budskaber ændrer ikke de kriminelles adfærd. Det sender kun et budskab til de unge om, at det er socialt uacceptabelt. Vi kan ikke blot overlade det til staten at regulere børns kriminelle voldelige adfærd: Det er forældrene, som har hovedansvaret og burde opdrage dem til at blive ansvarlige borgere med respekt for andres ejendom, frihed og liv.

Beslaglagte knive i København fra 2002 til i dag ifølge Københavns politi:

2002: 1841

2003: 1732

2004: 1936

2005: 2507

2006: 3113

2007: 2553

2008 frem til August måned: 1291. Det samlede tal for 2008 er gætværk, vi må vente og se.

Den første stramning af våbenloven kom den 1. april 2004 som en politisk reaktion på en enkeltsag: Mordet på den 19-årige italienske turist Antonio Curra. Man kan se, at der har været en stigning i beslaglæggelser, så enten har det politiske signal ikke haft den ønskede effekt, eller også har den øgede fokus fra politiets side med bl.a. visitationszoner blot medført flere beslaglæggelser.

Tidligere i Danmark har chefpolitiinspektør Per Larsen sagt, at han håbede på en afskrækkende effekt ved hårdere straf for besiddelse af knive. Januar i år sagde han til Ritzau: “Det er selvfølgelig kun en fornemmelsessag, men jeg kan ikke forestille mig andet, end at det vil rygte sig, at der er den her meget kontante risiko.”

Svend Foldager, politiinspektør Københavns Politi, har udtalt til medierne, at ”dem, der hjemmefra sætter sig for, at de vil have en kniv, fordi de planlægger at komme i situationer, hvor de skal bruge den, kan man ikke afskrække med syv dages fængsel.”

Kilde

Alan Gordon, som er vice-chairman of the Police Federation i Storbritannien, er kommet med en lignende udtalelse til BBC News om den nyeste stramning af våbenloven pga. en enkeltsag, hvor en dreng på 14 år blev myrdet: “People that seem to have such a scant regard for human life, I don’t think are going to be dissuaded in their actions by new legislation. […] It is a very difficult tightrope for the home secretary to walk – as to whether he should introduce new legislation to try and show toughness. […] But actually, how effective it is going to be is debatable.”

Kilde

Ansvarlige borgere, som godt kan finde ud af at gå med en lommekniv på en ansvarlig måde, skal ikke straffes for en handling, som ikke har krænket andres frihed. Jægere, lystfiskere, spejdere, kajakroere og dykkere har altid brugt dem ansvarligt, men nu går restriktionerne ud over dem. Visse sportsgrene og fritidsaktiviteter ville være direkte farlige at dyrke uden adgang til kniven som redskab.

Kniven, som måske er det ældste redskab mennesket har brugt, har den primære funktion, at den er et værktøj og er livsnødvendig, udover til brug i køkkenet, ved mange friluftsaktiviteter og håndværk. At den kan bruges som våben skal sættes op mod, hvor meget den bruges til legitime og praktiske formål. At slå andre ihjel eller at skade personer med en kniv var allerede ulovligt før knivforbuddet, og der var således ingen grund til yderligere regulering eller forbud mod knive. Sammenholdt med hvor meget de bruges til legitime mål i forhold til forbrydelser, så udgør de en mildest talt meget lille andel.

Totalforbudet har endda været kritiseret af Flemming Steen Munch, informationschef hos politiet, da han ikke mener, man skal føre politik på baggrund af enkeltsager, fordi man ikke skal kriminalisere lovlydige borgere som ansvarligt går med en lille lommekniv.

Kilde

Det seneste forbud som dikterer, at selv politiet ikke må bære kniv, er mildest talt grotesk. Hvordan skal de skære et reb over, hvis de nu har brug for det ved et selvmordsforsøg, en person som er bundet, en mand som skal skæres fri af en sele i en brændende bil efter en ulykke eller et andet scenarie? Ved at skyde den i stykker med deres tjeneste pistol eller bide den over med tænderne? Kilde

Alle danske borgere kan anskaffe sig en ulovlig kniv i mange af vores nabolande som Tyskland, Polen og Sverige, så hvis man vil anskaffe sig en ulovlig kniv er det meget nemt.

En kniv er en kniv. De fleste køkkenknive, især filetknive, er mindst ligeså velegnede til mord som en såkaldt kampkniv. Og så er de er billigere, nemme at anskaffe, lovlige at købe og bedre til at begå mord med end foldeknive. Filetkniven er meget skarp, meget tynd og sidder ikke fast mellem ribben hvis den stikkes ind i torsoen og kan derved nemt punktere lunger og hjerte.

Låsemekanismer, bladlængde og loven

Med den nye knivlov, som er blevet implementeret, må man lovligt bære en foldekniv på max. 7 cm, som ikke kan låses. Låsemekanismer på knive er der for at beskytte brugeren mod at skade sig selv, så klingen ikke folder over fingrene ved et uheld. Man har åbenbart ikke skænket forbrugersikkerheden en tanke, da man vedtog den nye knivlov. Ved alle andre produkter får vi et ramaskrig, hvis nogen skulle komme det mindste til skade pga. manglende sikkerhed, som nemt kunne bygges ind i produktet. I dette tilfælde gør man et produkt farligere for forbrugeren ved lov.

Låsemekanismen gør det ikke nemmere at slå andre ihjel med kniv: Det tager ligeså lang tid at få den ud, som en kniv i en skede. Jeg kan måske sætte mig ind i, at de max må være 7 cm lange, da det farligste er, hvor dybt bladet penetrerer kroppen og rammer vitale organer. Alligevel er selv 4 cm nok til at kunne ramme vitale organer. Man kan desuden stadigt købe spejderdolke og køkkenknive, som ofte er blevet brugt til overfald og mord, så forbuddet vil ikke ændre noget for personer, som har tænkt sig at bruge dem til kriminelle formål. De kan altid købe en køkkenkniv i supermarkedet. Man kan ikke stoppe produktionen af farlige spidse skarpe knive, medmindre vi forbyder alt større end sløve urteknive på under 4 cm uden spids, eller vi forskærer alle grøntsager og alt kød, vi køber i supermarkeder, så vi ikke har brug for køkkenknive.

Enhåndsbetjente knive

Forbuddet mod dem blev oprindeligt gennemført, fordi de blev brugt hyppigt til overfald, men det har ikke stoppet brugen af knive til overfald. Mange lovlige foldeknive kan stadigt åbnes med én hånd: Det kræver meget lidt træning, og faktum er, at de kan åbnes næsten lige så hurtigt med to hænder. Den kan måske nemmere skjules, men en kniv kan skjules nemt under alle omstændigheder. Selv ikke de mest sikre maximum security-fængsler i USA og andre lande kan stoppe brugen af hjemmelavede knive. En spejderdolk eller køkkenkniv er ligeså nem at skjule som en springkniv, foldekniv eller halskniv nede i bukserne eller under en trøje. Enhåndsbetjente knive har den fordel, at man kan bruge dem i nødsituationer, hvor den ene hånd er skadet eller viklet ind i et eller andet, som man har brug for at skære sig fri fra.

Kasteknive

Kasteknive hører til i et cirkus. Det er nærmest umuligt at ramme et bevægeligt mål med en kastekniv. Rotationen i kniven gør det umuligt altid at ramme med spidsen og ikke skæftet eller siden. Man kan efter mange års træning lære at ramme en skive på en fast afstand. Det er i øvrigt dumt at kaste sin kniv mod en modstander: Hvis den ikke rammer, så har man givet ham et våben. Der er ingen, som kaster en ladt pistol i hovedet på sin modstander i en kamp på liv og død. At de er ulovlige undrer mig en hel del, for de fleste er kun spidse og ikke skarpe, da det ellers er umuligt at kaste dem ved at holde på klingen. Alle kasteknive, som bruges af professionelle, er ikke skarpe på klingen. Man kan dog købe få modeller, som har en skarp klinge, til jagt.

Kniven som selvforsvarsvåben

Mange vil sikkert synes, at kniven er dårligt som selvforsvarsvåben i forhold til en pistol, men dette er ikke helt sandt. I visse situationer er kniven bedre end pistolen.

Man kan uden træning bruge kniven til at afværge angreb ved at true med den, da alle er instinktivt bange for knive. Den har en meget kraftig psykologisk afskrækkende effekt: Alle har prøvet at skære sig med en og ved, hvor ondt det gør.

Første selvforsvarsmanøvre indebærer, at man skærer overfaldsmanden over fingrene eller hånden, hvilket han ikke vil dø af. Hvis overfaldet kræver mere skade for at stoppe røveren eller overfaldsmanden, kan man ty til muskelødelæggelse på armene med muligheden for, at han måske overlever, ved at han bliver behandlet af en læge, så han ikke bløder ihjel. I ekstreme tilfælde kan man stikke overfaldsmanden ned, som medfører en høj sandsynlighed for dødsfald pga. organskader og indre blødninger.

Kort sagt kan man eskalere graden af, hvor meget man vil bruge kniven, fra trussel, til småskader over alvorlige skader og endelig et forsvar med dødeligt udfald. Dog er alvorlige knivskader sværere at behandle end skudsår.

Det kræver ikke just en høj IQ eller træning at bruge en kniv. Det er blandt andet derfor, så mange idioter kan bruge den med succes.

At skyde en person kun en lille smule er til gengæld svært. Kuglen har den hastighed, som den nu engang har. Man kan skyde efter benene, men det kan også dræbe, hvis den rammer en vene og uskyldige forbipasserende. Med skydevåben kan man ikke eskalere graden af skader særligt godt, da det er svært at sigte på et bevægeligt mål og vælge et sikkert sted at skyde.

Skydevåben løber endvidere tør for ammunition, det gør knive ikke. Alle voldelige konfrontationer er på klods hold, og ved under 6 meters afstand anses kniven for værende mere farlig end en pistol, hvis den ikke er trukket og afsikret. Det er stort set alle eksperter, som underviser i brug af knive og skydevåben til selvforsvar. Derfor er det latterligt, når medierne anklager politiet for at gå for vidt, når de skyder nogen, som er bevæbnet med en kniv. Når man tænker på, hvor korte deres knipler er, er det næsten selvmord at bruge dem mod kniven.

Skydevåben er dyre, de skal vedligeholdes konstant for ikke at få funktionsfejl, samt opbevares korrekt og sikkert. Knive er billige, og alle har dem i deres køkken, uden de går og er meget nervøse for, at børnene får adgang til dem. De fleste af os har ikke et problem med, at børn lærer at bruge en dolk og en økse ansvarligt til spejder, men vi ville nok studse over det, hvis de lærte at bruge pistoler.

Mange vil sige, at faren er, at kniven måske vil blive brugt mod dem selv. Men det samme gælder pistoler, tåregas og andre våben.

Afrunding

Hvad vil du helst stå med i hånden mod en bande kriminelle, som vil overfalde dig: Ingenting eller et våben? Hvad vil du helst have, din datter, kæreste, mor eller kone havde, hvis hun stod overfor en voldtægtsforbryder?

At håbe på at andre kommer og hjælper, hvis der er nogen tilstede, er ikke særlig sandsynligt. Mange kvinder er blevet voldtaget og har råbt om hjælp, hvor ingen kom eller hjalp ved at ringe til politiet. Det selvom de forbipasserende sagtens kunne høre offeret.

At gå til kampsort er bestemt ikke nogen garanti for sikkerheden. Teknik og beskidte tricks besejrer ikke altid en fysisk overlegen modstander. Ellers ville de ikke have vægtklasser til turneringer. De er der ikke for at beskytte de tunge drenge mod en fluevægter.

Men kampsportsorganisationer er naturligvis en forretning som alle andre, selvom de stort set alle er foreninger. De har også brug for nye medlemmer for ikke at uddø, og udover at tilbyde en at komme i god form og at lære selvdisciplin, så lokker de kunder til ved at love dem sikkerhed mod større og stærkere modstandere. De gør ganske vist en i stand til at besejre en utrænet person, som er den mindst farlige af alle modstanderkategorier, men større, fysisk stærkere, bevæbnede, kampsportstrænede individer eller flere modstandere er langt sværere at takle uden våben. Ja det er nærmest umuligt, medmindre man har trænet i utallige timer hver uge i mange år med realisme som udgangspunkt. En hel del meget trænede kampsportsudøvere er blevet dræbt med en kniv, da det ikke var en stor del af deres træning

I øvrigt træner mange unge voldsbøller kampsport og tester deres evner ude på gaden. Senest har vi set hooligans fra White Pride øve kampsport i kommunalt støttede lokaler. Nogle klubber og sociale projekter får tilskud fra kommunen for at lære utilpassede unge kampsport, hvilket er helt åndssvagt, da de måske redder få fra ballade, men har trænet resten til at blive mere effektive voldsforbrydere.

Der findes mange som har brugt og bruger knive ansvarligt til fritids aktiviteter. De skal ikke straffes, fordi nogle få misbruger dem, som i øvrigt er ligeglade med våbenlove. Set i forhold til, hvor mange legitime og livsnødvendige formål de bruges til, så udgør misbruget af dem en forsvindende lille andel.

Kriminelle, som bruger knive, er ligeglade med hårdere straffe for ulovlig besiddelse af en kniv, da de forbrydelser, de begår med dem, er langt værre end overtrædelse af våbenloven.

Love stopper ikke kriminelle udenfor pædagogisk rækkevidde, de kan kun straffe dem.

At føre politik baseret på enkeltsager er ikke klogt, selv politi folk har været imod det og når selv politiet hellere ikke må bære en kniv nu er det decideret idiotisk.

Et forbud mod bestemte design af knive er ligegyldig: En kniv er en kniv, køkkenknive er lige så farlige og bruges meget ofte til forbrydelser.

Forbuddet mod enhåndsbetjente knive har ikke nogen præventiv virkning mod brugen af dem til kriminelle formål de kriminelle kan købe en lovlig i stedet for eller en ulovlig i vores nabolande.

Låsemekanismer er til for beskytte brugeren: Uden kan de være farlige at bruge. Det kan ikke passe, at vi med knive har et omvendt forhold til forbruger sikkerhed.

Knive er velegnet til selvforsvar, de er billige, kan købes over alt, nemme at bruge selv uden træning, og man kan eskalere graden af skade, man vil udøve med dem, hvorimod det med skydevåben er svært at styre graden af skader, og man kan ramme uskyldige forbipasserende. Så hvis man går ind for en liberalisering af våbenloven, må knive også inkluderes.

Mange voldsforbrydere træner kampsport, så det er ikke altid nok kun at træne selvforsvar, som også kræver lang tid, før man kan bruge det. Et våben, som en kniv, kan skræmme en potentiel voldsmand til at gå væk.

Retten til at leve må også indebære retten til at forsvare dette. Loven kan ikke forsvare os, når vi er ofre for voldelige forbrydelser; den stopper ikke forbrydelsen, den straffer blot de skyldige, når ugerningen er sket. Politiet kan ikke være overalt hele tiden og har på det seneste vist, at de ikke altid reagerer, når man ringer og har brug for dem.


Appendix

Eksempel

Et eksempel på at en kniv, som er blevet brugt til selvforsvar i Danmark uden retsforfølgelse, hvor offeret ikke ville have haft en jordisk chance uden. Fire unge, tre mænd og en kvinde, valgte natten til lørdag at sætte efter en 24-årig og hans kæreste og sætte et regulært voldsorgie i gang:

“Skal jeg rive ringen ud af næsen på dig,” råbte de fire til manden. Stemningen blev oppisket, og mandens kæreste løb ind i en nærliggende lejlighed og alarmerede politiet. Imens gik de unge amok. Først med spark, så med slag i ansigtet. Til sidst, da manden ligger på jorden med hovedet presset ned mod asfalten, endnu et spark i hovedet. Et så voldsomt spark, at aftrykket af skosålen endnu kan ses på panden dagen efter. Offeret formår til sidst at fiske en fire centimeter knivlignende genstand frem og stikke den i låret på en af gerningsmændene. Politiet ankommer, de fire sigtes for vold, mens den 24-årige klarer frisag.

“Det kunne være sket for dig og mig. Den 24-årige har forsvaret sig med rimelige midler, så han bliver ikke sigtet,” udtaler Københavns Politis centrale vagtleder, Niels Bogs-Grarup. Kilde

Uddrag fra knivloven

Lov om ændring af våbenloven

(Forbud mod at bære kniv m.v. samt skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af kniv m.v.)

1. § 4, stk. 1, affattes således:

»På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.«

2. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3 . Justitsministeren kan udstede regler om forbud mod at indføre, ved overdragelse at erhverve, at besidde, bære eller anvende, at overdrage eller at overlade andre besiddelsen af:

1) Skarpe eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm, knive med tværstillet greb beregnet til stød, springknive, springstiletter, faldknive, faldstiletter, enhåndsbetjente foldeknive, der er konstrueret således, at de i normal stand kan foldes ud ved brug af én hånd, foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd, knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd, kastestjerner, kasteknive samt kårdestokke og andre tilsvarende våben, der fremtræder som en anden genstand.

BEMÆRK BEMÆRK
§ 14 STK. 3:
Dolke og knive, hvis klinge overstiger 12 cm, kan uanset stk.1, nr. 1, UDEN TILLADELSE, anvendes i erhverv. husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri, sportsdykning m.m., hvis de er udformet hertil.
De nævnte våben kan erhverves, besiddes og bæres til den nævnte brug.

2) Andre skarpe eller spidse våben, som ikke kan antages at have noget anerkendelsesværdigt formål.

»Stk. 3 . Overtrædelse af § 4, stk. 1 eller 2, straffes med bøde. Straffen kan stige til fængsel i 2 år, når den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af § 4, stk. 1 eller 2. Straffelovens § 81, stk. 1, finder ikke anvendelse.«

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password