Klimaminister Connie Hedegaard glædede sig for nyligt over de høje olie priser, fordi dette betød bedre forhold for den alternative energi. Ja, men inden hun glæder sig alt for meget, så burde hun måske tænke lidt over, hvad den høje oliepris egentlig er en konsekvens af.
Når olieprisen stiger så betyder det, at efterspørgslen er steget. Set i et CO2 perspektiv så er der altså ikke noget positivt at hente i den høje oliepris. Nærmere tværtimod. For hver eneste dråbe olie der kan presses ud af jorden bliver også brændt af. Værre endnu bliver det, hvis man stiller sig selv spørgsmålet om alle vores vindmøller, solenergi og hvad vi nu har fundet på virkeligt sparer atmosfæren for CO2 udledning. Svaret er meget tæt på et nej. Hver en dråbe olie som vi kan spare i Danmark, er der bare nogen som brænder af et andet sted.
Alt det der med at man sparer atmosfæren for CO2 er bl.a. derfor noget forfærdeligt vås. Det gør ikke nogen forskel, om man kører i en stor fed benzinsluger eller på cykel, vandstanden i havet stiger i begge tilfælde (vi leger blot med på ideen om at der en sammenhæng mellem CO2 og klimaændringerne). Helt uden effekt er den alternative energi dog ikke. Den betyder at efterspørgslen falder, hvorved verdensmarkedsprisen på olie også falder en smule eller ville have været højere, og derved får fattigere lande råd til at købe mere olie.
Effekten af den alternative energi er dog lille i forhold til de høje energiafgifter, som der efterhånden har udbredt sig overalt i den vestlige verden. Igen her er vores enorme afgifter med til at holde de købekraftige landes efterspørgsel nede, hvilket igen gør at der kommer færre penge i olie sheikernes kasse. Penge som så i stedet ryger i vestlige statskasser. Så kan man diskutere, hvem der bruger pengene bedst. Men de fattige lande skal være glade for det, for så kan de også komme en smule til fadet.
Årsagen til de store energispare kampagner o.s.v. har egentligt aldrig været miljøet men forsyningssikkerheden. Det hele begyndte med en brat opvågning i 1973, hvor olielandene pludseligt lukkede for hanerne. Da gik det op for den vestlige verden, hvor afhængige vi er af olien. Siden hen har man fundet ud af, at det er en god statslig indtægtskilde, og derfor beskytter man denne indtægt med nye argumenter som miljøet og specielt den globale opvarmning.
Men hvis man virkeligt vil gøre noget ved CO2 udledningen, så skal man rent faktisk til at lukke for olieboringer. Men prøv at forestil dig hvad der ville ske, hvis blot 10% af produktionskapaciteten forsvandt. Råolieprisen ville stryge over 200 USD som en raket. Og se blot på den krise som olieprisen er med til at forårsage allerede nu, hvordan vil det så ikke gå, hvis man rent faktisk gjorde alvor af at reducere udledningen af CO2 med de 50%, som der skal til for at stoppe den globale opvarmning. Olie ville blive umuligt at komme til for penge, og de fattige lande ville da slet ikke kunne få fat i den. Det mest absurde er her, at når temperaturen stiger, så bliver nordpolen isfri og man kan her udvinde nye olie reserver, hvorved CO2 udledningen bare vil vokse.
Set fra en liberalistisk synsvinkel så er det da ikke uinteressant at spare på energien. Prøv at forestil dig et fremtidsscenarie med et hus hvor der ikke skulle eksterne energikilder til. Solceller og nogle batterier klarer strømmen, og jordvarme klarer opvarmningen. Bilen kører på el, og lader sig selv op på parkeringspladsen med solceller på taget. Man er kort og godt fuldstændig uafhængig af andres luner angående olien. Det er faktisk frihed at være selvforsynende. Hvis man kan få en bil til at køre på el produceret af solceller, så har man generhvervet friheden til at transportere sig hvilket til alle tider har været en af de mest ultimative frihedssymboler. Jeg gruer så stadigt for hvilke nye argumenter venstrefløjen vil finde for at begrænse vores trang til mobilitet.
På det økonomiske plan er denne frihed også meget interessant, da energipriserne ligner huspriserne lidt. Al vækst kapitaliseres, og hvor det hidtil har været husene, der har kapitaliseret væksten, så er dette tilsyneladende flyttet over på oliereserverne. Dette er naturligvis kun muligt fordi olien er en kritisk ressource. Bemærk også at olien i 1973 stoppede den vækst, som havde raset i 60’erne. På samme måde kan olien stoppe den vækst, som vi har set siden 90’erne. Olien vil simpelthen have sin bid af kagen. Og det bedste man kan gøre er faktisk blot at betale, men samtidigt regne alternativerne efter.
Nogle af de værste huse koster i dag 40-50.000 kr. at opvarme med olie, mens et nyt hus med jordvarme eller træfyr kan gøre det for under 10.000 Kr. Oven i det skal man så medregne at det dyre hus sikkert allerede er efterisoleret. Det er en prisforskel, der alene i husets værdi løber op i ¾ mio. Hvis olieprisen stiger, så ville disse huse falde i værdi. Det er slet og ret et spørgsmål om, at en højere oliepris flytter kapitalværdi fra Danmark til Saudi-Arabien. Derfor skal vi egentligt ikke klage over, at energikravene til boliger er blevet skærpet, men det kunne vi nok også selv have fundet ud af uden statens indblanding. Men stadig, hvis ikke det var for den høje danske energiskat, så ville kapitaltabet i Danmark ikke være så stort, at det burde bekymre.
Det er ikke den globale opvarmning, der er det interessante, det er derimod spørgsmålet om forsyningssikkerhed og uafhængighed af en sort væske, som produceres i et land langt herfra, som ikke nødvendigvis tænker markedsøkonomisk, hvilket til dels var tilfældet i 1973. Det er det, som vi skal interessere os for, og for hvordan vi forbereder os på at vandstanden stiger. Men alle de religiøse kan lide at bilde sig selv den løgn ind, at de rent faktisk sparer på CO2 og redder verden. Hvis ikke det var, fordi de skaber eller forværrer en masse problemer for hele verden med deres regulering, så skulle de da have lov til at beholde deres tro for sig selv.

Join the Conversation

16 Comments

  1. “det er derimod spørgsmålet om forsyningssikkerhed og uafhængighed af en sort væske, som produceres i et land langt herfra”
    Det bliver produceret i Nordsøen. Sidste jeg tjekkede var Danmark som land netto-eksportør af olie. Der bliver produceret mere end der bliver brugt i Danmark.

  2. “det er derimod spørgsmålet om forsyningssikkerhed og uafhængighed af en sort væske, som produceres i et land langt herfra”
    Det bliver produceret i Nordsøen. Sidste jeg tjekkede var Danmark som land netto-eksportør af olie. Der bliver produceret mere end der bliver brugt i Danmark.

  3. Sprogligt katastrofal og pinlig. Indholdsmæssigt mangelfuld, idétom og i tomgang.
    Det minder mig mest om 9. klasses samfundsfag: røvkedeligt og pisseligegyldigt.

  4. Sprogligt katastrofal og pinlig. Indholdsmæssigt mangelfuld, idétom og i tomgang.
    Det minder mig mest om 9. klasses samfundsfag: røvkedeligt og pisseligegyldigt.

  5. Jeg betragter idéer som noget ikke-empirisk, der eksisterer uafhængigt, modsat (observation og beskrivelse af) fænomener. Selv hvis man blot vil betragte idéer som begreber synes jeg, at artiklens perspektiver er for små. Det bør således ikke være genstanden, men idéen bag genstanden, der er central. Her synes jeg desværre, at artiklen er noget mangelfuld. Jeg er klar over, at du gerne vil føre liberalisme ned på et niveau, hvor alle forstår dens dele; men hvis formidlingen sker på bekostning af indholdet, bliver både formidlingen og indholdet dårligt.

  6. Jeg betragter idéer som noget ikke-empirisk, der eksisterer uafhængigt, modsat (observation og beskrivelse af) fænomener. Selv hvis man blot vil betragte idéer som begreber synes jeg, at artiklens perspektiver er for små. Det bør således ikke være genstanden, men idéen bag genstanden, der er central. Her synes jeg desværre, at artiklen er noget mangelfuld. Jeg er klar over, at du gerne vil føre liberalisme ned på et niveau, hvor alle forstår dens dele; men hvis formidlingen sker på bekostning af indholdet, bliver både formidlingen og indholdet dårligt.

  7. Desværre er det genstanden som er central, idet jeg anvender en 3-4 forskellige ideer på olien og CO2. Nogle af ideerne er velkendte, mens andre godt kunne fortjene en grundigere præsentation.
    I øvrigt så er jeg ikke enig i at ideer ikke kan være empiriske. Jeg vil vove at påstå at f.eks. Marx’s ideer har sit udspring i empiri.
    Men det nok også et spørgsmål om man ser en ide som hældende mod at være et dogme eller mod at være en teori.

  8. Desværre er det genstanden som er central, idet jeg anvender en 3-4 forskellige ideer på olien og CO2. Nogle af ideerne er velkendte, mens andre godt kunne fortjene en grundigere præsentation.
    I øvrigt så er jeg ikke enig i at ideer ikke kan være empiriske. Jeg vil vove at påstå at f.eks. Marx’s ideer har sit udspring i empiri.
    Men det nok også et spørgsmål om man ser en ide som hældende mod at være et dogme eller mod at være en teori.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.