Denne artikel er en opfølgning på min tidligere artikel “Den Borgerlige Kollektivist”, som for nylig blev bragt under titlen “Individualister i uniform” på Netavisen 180Grader. Formålet med min sidste artikel var at gøre opmærksom på, at det er interne forhold i det borgerlige miljø, der forhindre os i at gøre frihed, som mange af os forstår den, til en bredt accepteret ide. Min løsning på dette var og er en kulturkamp, hvor vi frigør frihedsidéen fra den borgerlige livsstil og i stedet kommunikerer ideologien ud som den levende, åbensindede, sprælske, smukke og visionære ide, den i virkeligheden er. Der er imidlertid mange, der har spurgt, hvordan vi sætter den proces i gang og har bedt om mere pragmatiske forslag til hvordan, de kan ændre deres kommunikation, hvilket jeg i denne artikel vil forsøge at svare på.
Borgerlige har tendens til at synes, at rationel argumentation er den eneste vej frem. Men som mennesker træffer vi tusindvis af beslutninger hver eneste dag baseret på emotionelle og mere eller mindre ubevidste valg, og at ignorere det er i sandhed at være irrationel.
En god måde at få følelsesladede argumenter igennem er f.eks. via billeder og film. Men ligesom man kan skrive en løgn i en artikel, kan man selvfølgelig også fordreje sandheden i et billede. Men tro ikke, at der er noget specielt fordækt ved at kommunikere på den måde. Følelser kan ligesom rationelle argumenter også bruges til at fortælle sandheden, ja faktisk kan følelser ofte få den tydeligere frem.
Vi køber jo heller ikke en bil udelukkende ud fra dens tekniske egenskaber, tilsvarende er det med ideer. De emotionelle værdier er vigtige for os, de betyder noget og skaber mening for os. Vigtigst af alt, vi træffer vores valg ud fra dem.
Vær ikke bange for at finde inspiration til måder at kommunikere på udenfor det miljø, du normalt befinder dig i. De venstreorienterede har ikke patent på teater, happenings, musik, tegning, graffiti, farver som ikke er blå, sorte og grå etc. Men slå dem gerne i originalitet.
Hold dig ikke tilbage i forhold til at klæde dig anderledes, hvis du føler for det. Buk ikke under for den borgerlige garderobe, hvis det ikke er helt og aldeles nødvendigt i forhold til din profession. Vær i det mindste åben overfor andre muligheder og farv dine blå t-shirts pinke, hvis du her en oplagt lejlighed til det.
Der er nemlig brug for frihedsorienterede mennesker, som ikke falder i overfor folks fordomme, som du gør, når du træder frem i jakkesæt, og som VU’erne gør i deres blå smølfe-uniformer (Hint: T-shirts i ti forskellige farver ville gøre en magisk forskel)
Bryd op med den klassiske artikelskrivning. Kommuniker igennem video, billeder, grafik, kunst, digte, kærlighedsromaner, musik etc. Leg med det og find ud af, hvad det kan gøre for dit budskab og din kommunikation. Ayn Rand gjorde det, Milton Friedman gjorde det og Kristian Von Hornsleth gør det, så kan du også. Det kan hjælpe dig til at nå ud til et bredere og alternativt publikum.
Læg den økonomiske sniksnak i skuffen i ny og næ. Folk gider ikke høre på det, de keder sig af helvede til, og dit budskab dør. Tal i stedet om hvordan staten forhindrer dig i, at elske den du vil. Om hvordan mennesker bliver markant lykkeligere, hvis de har en mening og et formål med deres liv, som f.eks. at have et arbejde, at du vil have lov til af ryge hash osv. Babysæler får altid mere opmærksomhed end andre dyr. Find babysælen og fortæl dine historier igennem den.
Det er vigtigt, at der fortsat holdes et højt intellektuelt niveau. Men vær ikke bange for at lave hurtige, provokerende og lette indgange til det mere dybdegående indhold. Hvorfor er der f.eks. ikke en bog der hedder “frihed for dummies” eller en flyer med ti hurtige og simple punkter og noget flashy grafik etc., der kort og hurtigt introducerer ideologien og evt. dens positive påvirkning af samfundet på en sjov og levende måde. Eller en YouTube video der gør det samme og er fyldt med sjove eksempler. Du kan også knytte Facebook-grupper, grafik, fotos mv. til dine artikler. Det er en utroligt nem måde at gøre dem mere spiselige på. Vær ikke bange for simple slogans og børnesprog. Folk er ikke dumme, men nogle gange hjælper det at få tingene serveret på en nem måde.
De venstreorienterede har ikke patent på godhedsindustrien. Vær ikke bange for at fortælle folk, hvor mange sultne negere et frit og åbent marked kunne rede etc. Hvis du og dine ideer er gode, så er det ikke nogen synd også at fremstå som sådan. Faktisk kan det være en kæmpe fordel og gøre endnu mere godt.
I stedet for altid at skælde ud på staten, kunne du blive enormt hurtig til at innovere dig ud af de problemstillinger, som de venstreorienterede ser i samfundet. Det handler om altid at have et privat initiativ, som et hurtigt og positivt svar på de problemstillinger, de venstreorienterede vil løse gennem statslig interventionisme. F.eks. når de venstreorienterede vil reducere CO2 med vold og magt, så udvikler eller foreslår du et “CO2 free” privatlabel etc. Påvirk og iscenesæt markedet, så det rent faktisk er tydeligt, at markedet kan løse de problemstillinger, vi står overfor som samfund. Lav evt. en blog, en bog eller et innovationssite, hvor du kommer med private og bæredygtige alternativer til de statslige initiativer, der findes. Løser markedet alle vores problemer? Så vis os det!
I stedet for altid at hænge ud med dine borgerlige kammesjukker, så hæng ud med dine venstreorienterede bekendtskaber. Gå til de fester, de kurser og tag de uddannelser, de gør. Lær hvordan de tænker, og hvad der er vigtigt for dem. Så har du meget nemmere ved at nå dem med dine ideer og budskaber.
Gør op med den borgerlige pænhed, hvis du ikke virkeligt er pæn indeni. Frihed har mange ansigter og er ikke nødvendigvis en mors dreng med et fint akademisk sprog, slips og velstrøget skjorte. Det er vigtigt at få det frem, da det er det, der holder så utroligt mange tilbage. Tag i stedet kreativiteten og vildskaben fra de venstreorienterede og integrer det i dine ideer omkring frihed. Vis at frihed kan være mere levende end statslig omfordeling og tvang.
Men det op til dig at formulere frihedens forskellige farver og dialekter. Det er vigtigt, at den her ændring kommer indefra og får lov til at vokse frem på en naturlig måde. Det handler blot om at udfordre rammerne og turde være lidt fræk. Mere avanceret er det i virkeligheden ikke.
Jeg har ikke tænkt det nok igennem til at vide, om jeg er enig, men jeg elsker twister-billedet! Libertarian gruppegramsegalore.
Jeg er helt enig i, at borgerlige tit ikke er de bedste til at formidle deres budskab – den smukke idé er ikke solgt til en særlig stor del af befolkningen. Og jeg synes, det er fint, at du kommer ind på alt det med alternative måder at få vores idé gjort spiselig for folket på. MEN! Jeg har bare et problem, når du snakker påklædning. Du vil gerne have, vi er så spraglede og udfordrende som muligt, og det er jo også fint, hvis folk gerne vil se sådan ud. Men hvis man nu bare godt kan lide at klæde sig pænt og “borgerligt”, så synes jeg da, at man skal have lov til det, uden at der bliver gjort et problem ud af det? Jeg tror sådan set, du er enig (det håber jeg), men det fremgår bare ikke helt af artiklen.
Der er da også mange røde, der går i jakkesæt. Og jeg har engang selv været meget alternativ at se på, men gik lidt væk fra det igen, da jeg ikke følte mig tilpas sådan. Har dog en lyserød cykel, så er ikke helt “borgerlig”. 😀
Jeg er på mange punkter dybt enig. Min personlighed er dog nu engang ret rationel og kulturelt konservativt orienteret. Og da jeg værdsætter min integritet højt, så bliver ovennævnte formidlingstilgang nok ikke noget for mig.
Ikke desto mindre, ville det dog glæde mig, om jeg så nogle flere anarko-kapitalistiske “gøglere”. Hvorfor ikke?
Bare gi’ løs!
/NJ
Cool artikel – det er netop een af de ting, der har ramt mig ofte; kedelighed med kedelig på….
@Celia Schouw
Nu er det ikke nødvendigvis dreadlocks og skrig-grønne t-shirts, der er tale om. Med fare for at lyde skummel så ville du, som kvinde, kunne omgå kedeligheden blot ved at klæde dig udfordrende på.
Jeg er selv lidt af det, som artiklen efterlyser, men ikke som en spraglet gøglertype. Sidst Jeg var til et politisk arrangement var der ikke rigtigt nogen, der kunne sætte mig i bås; det kan naturligvis også være svært, at sætte en mand med langt hår, sort jakkesæt med vest, skrigende pink slips og stok i bås, når han står og snakker om hvor ineffektiv en stat er i forhold til frivillige passionerede fællesskaber…
I tidernes morgen, da Jeg gjorde mig som kunstner i det små, klædte Jeg mig eksempelvis altid i Kansas-tøj; det der blå halløj, I véd hvad Jeg mener. Jeg skrev lyrikker og gjorde kunst, der forsøgte at gøre op med den socialdemokratiske arbejder, der, set med mine øjne, burde gå ind for et frit og ureguleret marked således at han kunne beholde sin arbejdsplads. Det var dengang i starten af halvfemserne, hvor der er arbejdsløshed overalt….
Hvis man ser på andre grupperinger, der har succes, så er de stort set allesammen bygget op med en højtråbende, spraglet flok af ‘frontfigurer’ og en stor mur af støtte bag sig. Jo mere anonym muren bag frontfigurerne er, jo mere træder frontfigurerne frem.
Socialsdemokraterne havde deres frontfigurer (Helle-pigen er ikke så god til det), som var støttet af en ukendelig masse af arbejdere bag sig. SF og VS havde sprællemænd som frontfigurer, og en useelig masse af pædagoger og andet rakkerpak bag sig.
Således bør den borgerlige fløj også lade sig opbygge. I gamle dage var Anders Fogh god for han var rent faktisk liberal; især hans bog ‘Fra Socialstat til Minimalstat’ var et godt, spraglet udtryk, der gav fløjen noget punch. Sådan er det desværre ikke mere, hvor Anders Fogh skriver på bogen ‘Jeg er LIBERAL, si’r jeg jo! Forstå det, please!!’.
Med al respekt for ‘liberalisterne’ så er een af grundene til at partiet ikke er blevet stemmeberettiget netop, at det mangler noget spraglet i fronten.
@Celia
Du har misforstået mig. Jeg skriver “Hold dig ikke tilbage i forhold til at klæde dig anderledes, hvis du føler for det”. Tro mig, jeg har intet imod folk der klæder sig som en klassisk borgerlig, kommunikere som en klassisk borgerlig, taler og lever som en klassisk borgerlig. De kan bare ikke alene repræsentere en ideologi, der påstår at kunne rumme alle slags liv. Det virker simpelthen ikke troværdigt.
Så du og andre skal overhovedet ikke lave om på jer selv, i skal bare være åbne overfor andre muligheder. Det er det eneste jeg ligger op til i min artikel 🙂
@H. Roland J.
Alt respekt for dig 🙂
Men det er vigtigt for mig at pointere at et par farverige fronfigure ikke er nok. Det er vigtigt at hele kulturen omkring ideen fremstår mere farverig, for at det virker troværdigt. Så skal de farverige frontfigurer nok komme frem i lyset helt af sig selv, men det er en helt anden historie.
Så lav dog en fest.
@Søren
Var jeg også ret sikker på, jeg havde. I så fald, hvis jeg ikke havde, havde jeg svært ved at se det frihedsorienterede i din artikel. 😀 Men er glad for, man stadig godt må se pæn og velfriseret ud, eller hvad det nu hedder. Kender dog et par ret borgerlige, der ser ret flippede ud, og det er jo kun cool! Der skal jo ikke være ideologi-dress code.
Jeg er en stor tilhænger af at gøre ting på nye måder, og har altid selv forsøgt at gøre ting med nye vinkler.
Man skal bare være klar over at en ny ide kan falde til jorden med et kæmpe brag!
Jeg har før nævnt Fremskridtspartiet i som kommentar i en af dine artikler. Et godt eksempel der er det smilende Z. Det er både farverigt og indbydende.
Det var først Fremskridtspartiets Ungdom som tog det smilende Z i brug, og derefter blev det moderpartiets officielle symbol.
Derfor er mange af disse eksperimenter noget som man vil se i partiernes ungdoms organisationer. Så opfordringen ville være at moderpartierne tager flere af ungdomsorganisationernes ideer til sig.
Men jeg vil også komme med et par advarsler.
Pas på ikke at blive plat. Især anvendelse af sex kan have den virking
Pas på at det sprælske ikke overskygger det seriøse.
Pas på at budskabet forstås modsat. Man kan altid blive misforstået.
Vend ideerne med andre inden de sættes i værk, så man får lidt feedback på hvordan det opfattes.
I relation til kulturkamp og værdi debat, så skal man også være opmærksom på at disse sprælske ting kan være med til at nedbryde værdier. Det er altid lettere at nedbryde værdier end at opbygge dem. Så hvis man retter skytset mod nogle værdier, så sørg for guds skyld at det er velfærdsstatens værdier der rammes. Man kan altid opnå opmærksomhed hvis man laver grin med sine egne værdier, men er det det man ønsker?
PS: Er du klar over hvad t-shirts i 10 farver koster 😉

Underligt er det også at den yderste venstrefløj har taget patent på DIY-sloganet.. hvis der er noget der passer ind i en libertariansk/anarkokapitalistisk/liberal tankegang, er det vel tanken om at borgerne i frivillige sammenslutninger skaber det de har brug for.
Som Breitenbach skriver, så skal vi sgu da holde en fest! Lave anarkistisk gadeteater! etc.
Hvor meget respekt jeg end har for at KU vil ind i Ungdomshuset for at skabe pluralisme, så ville jeg dog synes det var tusind gange sejere hvis vi kunne skabe et borgerligt “Ungdomshus” – de autonome kunne rejse pengene til at købe huset (selvom de endte med at få det forærende) – hvorfor skulle vi så ikke kunne det? Så kunne vi netop nuancere billedet om at de liberale er en flok slipsedrenge fra CBS – der er skam også liberale kunstnere og lignende (jeg kender personligt et par stykker).

Hey Andreas
Det lyder som en god idé. Hvis det er noget, du kunne være interesseret i at stå for, så vil Liberator redaktionen gerne hjælpe dig.
Du kan ringe på 51 88 56 59 eller sende en e-mail til hjh83.dk@gmail.com, hvis det har interesse.