Jeg vil med denne artikel belyse en af de helt afgørende processer mod den industrialiserede verden, vi i dag lever i. Det industrielle gennembrud, eller den første industrielle revolution, som det også kaldes, placeres traditionelt i England og periodiseres fra det 18. århundreder og op gennem det 19. Århundrede. Denne periode byder på opfindelser, der revolutionerer tekstil- og jernindustrien, en social revolution, der bl.a. skaber den moderne entreprenør og endeligt en statsmagt, der langsomt indser, at vejen til rigdom går igennem frihandel.
Det paradoksale ved udviklingen i England er, at de største teknologiske landvindinger fandt sted i den af de Europæiske stormagter med ringeste muligheder inden for hvad, vi i dag vil kalde polytekniske fag. Frankrig kunne tilbyde uddannelser på grandes écoles og Tyskland på technische hochschüle, der i stor stil blev oprettet med det formål at tilbyde tekniske uddannelser. Der fandtes ingen centrale uddannelser inden for de tekniske fag i England. Her fastholdt man i stedet det traditionelle system med læretid under en mester. Hvor de tekniske fag i Frankrig og Tyskland akademiseres, så går udviklingen i England i en anden og mere succesrig retning, og ingeniøren bliver en praktisk håndværker, der arbejder med konkrete problemer og løsninger i direkte kontakt med industrien.
Resultatet af denne specielle tilgang er de innovationer, vi i dag ser som begyndelsen på den industrielle revolution. Spinning Jenny af Hargreaves og the water frame af Arkwright, der kombineres af Crompton til mule. Disse innovationer forsagede en prisrevolution inden for tekstilindustrien, og talrige senere innovationer sikrede Englands dominans på området indtil det 20. århundrede.
Samme historie gør sig gældende inden for metallurgi, hvor England traditionelt var afhængig af import af svensk jern. Men på grund af innovationer inden for forarbejdningen af jernmalm steg produktionen af forarbejdet jern fra 1788-1815 med 500 procent, mens prisen næsten halveredes fra 22 pund pr. ton i 1801 til 14 pund i 1815.
Spørgsmålet om, hvad der ligger til grund for, at det lykkedes England at bryde igennem og industrialisere, er der en del faktorer, der kan belyse:
For det første var Europa i fuld færd med at afslutte en proces, man kan kalde the invention of invention. Denne proces begyndte i middelalderen og gav sig endeligt til udtryk i den engelske lyst til innovation. Lyst er for mildt et ord; der skete en decideret omkalfatring af specielt det engelske samfund, hvor udvikling, innovation og opfindelse blev velanset. Ingeniøren blev hovedrig, og blev en attråværdig karakter.
For det andet blandede Staten sig udenom. Den så berømte case of monopolies Darcy vs. Allin (Allein) fra 1602 suspenderede et monopol, som dronning Elizabeth I havde givet Ed Darcy. Denne sag, hvor et kongeligt monopol opsiges af en borgerlig domstol, og samtidigt også mister retten til at uddele disse monopoler overhovedet, var på dette tidspunkt unik i europæisk sammenhæng. Denne svækkelse af kongemagtens indflydelse i borgerens liv styrkedes gradvist og endeligt med the glorious revolution i 1688. Dette vil sige, at der kun var parlamentets indflydelse tilbage til at lægge politiske hindringer i vejen for entreprenøren, og aristokratiet i England viste en overraskende interesse i innovation og rationalisering.
For det tredje, som allerede antydet i indledningen, var Englands uddannelsessystem rigtig godt gearet til industrielle innovationer. Faktisk var de store paradigmiske opfindelser ikke briternes stærke side. De excellerede i det, man kan kalde mikroopfindelser, hvilket kan beskrives som opfindelser, der udnytter en eksisterende teknologi til fulde eller udnytter eksisterende teknologi i ny sammenhæng. Altså praktiske applikationer af teknologi, ikke hvad vi i dag kalder grundforskning. De makroopfindelser, der kom i perioden, var næsten alle fra det kontinentale Europa, men det var næsten udelukkende briterne, der formåede at applicere og innovere disse opfindelser til gavn for industrien.
Der er altså en hel del faktorer, der peger på, at det netop var statens tilbageholdenhed, der var af helt afgørende betydning for ikke at kvæle udviklingen. De konkrete institutionelle (staten og domstolene) forhold i England var helt klart favorable for teknologisk udvikling, og de sociale stigmata, normalt forbundet ved udvikling og forandring, var nedtrykt i en sådan grad, at der eksisterede en kultur af innovation. Også på uddannelsessiden var fraværet af statslig indblanding en fordel. Den engelske ingeniør var problemknuser og praktisk innovator, mens den tyske og franske var mere optaget af grundforskning. Den anden industrielle revolution, der kom fra slutningen af det 19. Århundrede, med udgangspunkt i Tyskland og USA, bød på visse lignende træk, som ved den første, men det må være stof til en ny artikel.
Staten var en komplet fraværende faktor ved den første industrielle revolution bortset fra dens villighed til at vise tilbageholdenhed; en egenskab, stater ellers ikke har for vane at demonstrere. Det engelske samfund viste også på dette tidspunkt en særdeles villighed til at imødegå forandring i modsætning til det sikkerhedssamfund, der overalt i den vestlige verden var ved at slå rod. Når angsten for forandring og udvikling giver sit udslag i repressiv lovgivning og folkelig romantisk nostalgi, så er det svært at se, at fremtiden kan blive ved at tilbyde den innovation, der skal til for at udvikle vores samfund økonomisk og kulturelt. Weber havde ret, Culture Matters. Derfor er den kamp, som liberale meningsdannere fører mod sikkerhedssamfundet eller velfærdsstaten, som medierne kalder den, vigtig. Værdikampen må vindes. Kapitalismen skal nok klare sig, selv med topskatten intakt, men hvis værdikampen ikke vindes, så er det borgerens velfærd, der må betale prisen for velfærdsamfundet.
Litteratur
Bruland, K. & Berg, M. 1998 eds, Technological revolutions in Europe historical perspectives, Cheltenham: Edward Elgar.
Friedel, R. 2007, A culture of improvement technology and the Western millennium, Cambridge, Mass.: MIT Press.
Landes, D. S. 2003, The unbound Prometheus technical change and industrial development in Western Europe from 1750 to present, 2. edn., New York: Cambridge University Press.
Mokyr, J. 1990, The lever of riches technological creativity and economic progress, New York: Oxford University Press.
Mokyr, J. 1994, ‘Technological change 1700-1830’, in The Economic History of Britan Since 1700, eds D.N. McCloskey and R. Floud, Cambridge Univeristy Press.

Join the Conversation

22 Comments

  1. Tak for en informativ artikel. Du er dog ved at tage fat på noget til sidst angående angsten for udvikling og den tilhørende lovgivnings trang. Hvordan undgik englænderne den?
    I dagens Danmark skal vi så ikke glemme at miljøet er blevet endnu en hæmsko. Vi har i Danmark en såkaldt rådden banan – alle udkantsområderne. Det er de områder som ikke skiftede fra jordbrug eller fiskeri og til industri for 100 år siden. Disse områder er idag totalt hæmmede i enhver form for udvikling på grund af at de ligger for tæt på vandet. Og så må man ikke etablere arbejdspladser der med mindre det er af “national interesse”

  2. Tak for en informativ artikel. Du er dog ved at tage fat på noget til sidst angående angsten for udvikling og den tilhørende lovgivnings trang. Hvordan undgik englænderne den?
    I dagens Danmark skal vi så ikke glemme at miljøet er blevet endnu en hæmsko. Vi har i Danmark en såkaldt rådden banan – alle udkantsområderne. Det er de områder som ikke skiftede fra jordbrug eller fiskeri og til industri for 100 år siden. Disse områder er idag totalt hæmmede i enhver form for udvikling på grund af at de ligger for tæt på vandet. Og så må man ikke etablere arbejdspladser der med mindre det er af “national interesse”

  3. Tak for en god artikel. Men du underbetoner de skotske ingeniører. Det skotske skolesystem var meget bedre end det engelske i det 18. århundrede, og hjernen bag udviklingen var i høj grad skotter. Desuden må man ikke glemme koloniernes betydning for råstoffer og salg. Som Eric Hobsbawm skrev, kan man ikke lave en industriel revolution ved at fremstille silkestrømper til prinsesser, men godt ved at lave bomuldskjoler til så mange som muligt. Uden visse materielle forhold havde det ikke været muligt. Men det er også rigtigt, at statens fravær var en ikke mindre afgørende forudsætning.

  4. Tak for en god artikel. Men du underbetoner de skotske ingeniører. Det skotske skolesystem var meget bedre end det engelske i det 18. århundrede, og hjernen bag udviklingen var i høj grad skotter. Desuden må man ikke glemme koloniernes betydning for råstoffer og salg. Som Eric Hobsbawm skrev, kan man ikke lave en industriel revolution ved at fremstille silkestrømper til prinsesser, men godt ved at lave bomuldskjoler til så mange som muligt. Uden visse materielle forhold havde det ikke været muligt. Men det er også rigtigt, at statens fravær var en ikke mindre afgørende forudsætning.

  5. @ Hr. Flarup
    Det altovervejende grund til at England ungik en represiv lovgivning var at det var at aristokratiet i høj grad så en fordel i udviklingen. Måske kan der være stof til en artikel til i at kigge på netop det spørgsmål.
    @ Hr. Nake
    Jammen jeg er til dels enig. Men de finere nuancer mellem england og skotland fortjener også sin egen artikel. Jeg vil nu mene at de engelske ingeniører også gjorde store bidrag og under alle omstændigheder så forekom de applicerede innovationer i industricentrene i det centrale england. Det er disse innovationer der gjorde forskellen, om ophavsmanden havde udgangspunkt i skotland eller england er ikke det væsentligste, det er derimod det miljø der tilskyndede innovation og eksperimentering.
    Mht til de store historiske linjer der gør Europa istand til at trække fra resten af verden teknologisk, økonomiske og som nogen vil påstå kulturelt, så har jeg planlagt at mit næste bidrag vil tage fat på den diskution der igennem de senere år har gennemgået en interessant reorientering.
    Venligst Kim

  6. @ Hr. Flarup
    Det altovervejende grund til at England ungik en represiv lovgivning var at det var at aristokratiet i høj grad så en fordel i udviklingen. Måske kan der være stof til en artikel til i at kigge på netop det spørgsmål.
    @ Hr. Nake
    Jammen jeg er til dels enig. Men de finere nuancer mellem england og skotland fortjener også sin egen artikel. Jeg vil nu mene at de engelske ingeniører også gjorde store bidrag og under alle omstændigheder så forekom de applicerede innovationer i industricentrene i det centrale england. Det er disse innovationer der gjorde forskellen, om ophavsmanden havde udgangspunkt i skotland eller england er ikke det væsentligste, det er derimod det miljø der tilskyndede innovation og eksperimentering.
    Mht til de store historiske linjer der gør Europa istand til at trække fra resten af verden teknologisk, økonomiske og som nogen vil påstå kulturelt, så har jeg planlagt at mit næste bidrag vil tage fat på den diskution der igennem de senere år har gennemgået en interessant reorientering.
    Venligst Kim

  7. Tak for svaret. Efter jeg skrev min kommentar, følte jeg dog selv, den var en smule overflødig, for dit område var jo primært at belyse statens rolle. Og naturligvis er der en række materielle forhold, som så bare må forudsættes. Tør man sige, at Engels´indledning til The Condition of the British Working Class giver en udmærket ramme for studiet af emnet? Man genfinder den jo også i Hobsbawms Industry and Empire. At de begge var kommunister, ændrer jo ikke noget ved deres materiales anvendelighed, for så vidt man kan drage sine egne konklusioner. Din egen kommunistiske fortid har næppe gjort dig til en ringere liberal.

  8. Tak for svaret. Efter jeg skrev min kommentar, følte jeg dog selv, den var en smule overflødig, for dit område var jo primært at belyse statens rolle. Og naturligvis er der en række materielle forhold, som så bare må forudsættes. Tør man sige, at Engels´indledning til The Condition of the British Working Class giver en udmærket ramme for studiet af emnet? Man genfinder den jo også i Hobsbawms Industry and Empire. At de begge var kommunister, ændrer jo ikke noget ved deres materiales anvendelighed, for så vidt man kan drage sine egne konklusioner. Din egen kommunistiske fortid har næppe gjort dig til en ringere liberal.

  9. @Kim
    Ja det var egentligt lidt et dumt spørgsmål må jeg erkende, på den tid var det naturligvis aristokratiet der regerede.
    I dag med demokratiet er der et andet aristokrati der regerer, som er interesseret i stemmer og ikke i vækst!

  10. @Kim
    Ja det var egentligt lidt et dumt spørgsmål må jeg erkende, på den tid var det naturligvis aristokratiet der regerede.
    I dag med demokratiet er der et andet aristokrati der regerer, som er interesseret i stemmer og ikke i vækst!

  11. Tak for en god artikel. Det er rart at få en artikel med et primært historisk indhold.

  12. Tak for en god artikel. Det er rart at få en artikel med et primært historisk indhold.

  13. Dejlig artikel.
    Jeg mener især, at den historiske tilgang er god, da vi liberale dér nogle gange er meget åbne for angreb.
    Derudover kan historisk funderede argumenter også være med til at skabe det nødvendige grundlag for – på det praktiske plan – at danne en politisk alliance mellem paleoliberale/libertarianer/klassisk liberale og paleokonservative.
    Dette følger af, at konservative – nærmest pr. definition – bygger deres politiske holdninger på historiske overvejelser.

  14. Dejlig artikel.
    Jeg mener især, at den historiske tilgang er god, da vi liberale dér nogle gange er meget åbne for angreb.
    Derudover kan historisk funderede argumenter også være med til at skabe det nødvendige grundlag for – på det praktiske plan – at danne en politisk alliance mellem paleoliberale/libertarianer/klassisk liberale og paleokonservative.
    Dette følger af, at konservative – nærmest pr. definition – bygger deres politiske holdninger på historiske overvejelser.

  15. @ Hr. Nake
    Jeg har i en ledig stund kigget på den tekst af Engels du henviser til. Jeg regner med det er prefacet til den engelske oversættelse du mener. Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvorledes du mener at der skulle være et rammeværk til studie af emnet gemt i teksten. Hobsbawns arbejde er imponerende men af svingende kvalitet og idag faktuelt uddateret. Hans problem er at hans syn på Asien ikke har meget med den historiske virkelighed som den er idag, at gøre.
    venligst Kim

  16. @ Hr. Nake
    Jeg har i en ledig stund kigget på den tekst af Engels du henviser til. Jeg regner med det er prefacet til den engelske oversættelse du mener. Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvorledes du mener at der skulle være et rammeværk til studie af emnet gemt i teksten. Hobsbawns arbejde er imponerende men af svingende kvalitet og idag faktuelt uddateret. Hans problem er at hans syn på Asien ikke har meget med den historiske virkelighed som den er idag, at gøre.
    venligst Kim

  17. Nej, det er hans introduktion, jeg tænker på. Men jeg har ikke bogen ved hånden. Når Hobsbawm er irrelevant om Asien, skyldes det måske, han var afhængig af Marx. Det var ikke sin opfindelse af “den asiatiske produktionsform”, Marx blev kendt for. Men den industrielle revolution forudsætter et marked (kolonierne), en teknologi (ingeniørerne), en arbejdskraft (høj fertilitet blandt de ubemidlede; de engelske arbejdere) og en kapital (borgerskabet; adelen havde kun jord, men den engelske adel overlevede ved at gifte sig ind i borgerskabet modsat den franske).

  18. Nej, det er hans introduktion, jeg tænker på. Men jeg har ikke bogen ved hånden. Når Hobsbawm er irrelevant om Asien, skyldes det måske, han var afhængig af Marx. Det var ikke sin opfindelse af “den asiatiske produktionsform”, Marx blev kendt for. Men den industrielle revolution forudsætter et marked (kolonierne), en teknologi (ingeniørerne), en arbejdskraft (høj fertilitet blandt de ubemidlede; de engelske arbejdere) og en kapital (borgerskabet; adelen havde kun jord, men den engelske adel overlevede ved at gifte sig ind i borgerskabet modsat den franske).

  19. p.s. Men naturligvis er både Marx og Hobsbawm uddaterede. Det er jo deres videnskabelighed, der gør dem falsificerbare. Og når Marx så stadig (!) bruges på nogle institutter, er det blot udtryk for, at universiteterne også skal fungere som akademiske reservater. Forfatteren til Til Rekonstruktion af Kritikken af den Politiske Økonomis Omfangslogiske Status indså i det mindste, hvad var klokken var slået, da han udgav sit næste hovedværk Om Lidt Er Kaffen Klar.

  20. p.s. Men naturligvis er både Marx og Hobsbawm uddaterede. Det er jo deres videnskabelighed, der gør dem falsificerbare. Og når Marx så stadig (!) bruges på nogle institutter, er det blot udtryk for, at universiteterne også skal fungere som akademiske reservater. Forfatteren til Til Rekonstruktion af Kritikken af den Politiske Økonomis Omfangslogiske Status indså i det mindste, hvad var klokken var slået, da han udgav sit næste hovedværk Om Lidt Er Kaffen Klar.

  21. @ Hr. Nake
    Jeg er ikke uenig i noget af det fremførte.
    Marx er slet ikke ubruglig som teoretisk ramme, sålænge man ikke begiver sig for langt ind i den videnskabelige socialisme og holder sig langt væk fra hans værdi teori.
    venligst Kim

  22. @ Hr. Nake
    Jeg er ikke uenig i noget af det fremførte.
    Marx er slet ikke ubruglig som teoretisk ramme, sålænge man ikke begiver sig for langt ind i den videnskabelige socialisme og holder sig langt væk fra hans værdi teori.
    venligst Kim

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.