Staten og det industrielle gennembrud

Jeg vil med denne artikel belyse en af de helt afgørende processer mod den industrialiserede verden, vi i dag lever i. Det industrielle gennembrud, eller den første industrielle revolution, som det også kaldes, placeres traditionelt i England og periodiseres fra det 18. århundreder og op gennem det 19. Århundrede. Denne periode byder på opfindelser, der revolutionerer tekstil- og jernindustrien, en social revolution, der bl.a. skaber den moderne entreprenør og endeligt en statsmagt, der langsomt indser, at vejen til rigdom går igennem frihandel.
Det paradoksale ved udviklingen i England er, at de største teknologiske landvindinger fandt sted i den af de Europæiske stormagter med ringeste muligheder inden for hvad, vi i dag vil kalde polytekniske fag. Frankrig kunne tilbyde uddannelser på grandes écoles og Tyskland på technische hochschüle, der i stor stil blev oprettet med det formål at tilbyde tekniske uddannelser. Der fandtes ingen centrale uddannelser inden for de tekniske fag i England. Her fastholdt man i stedet det traditionelle system med læretid under en mester. Hvor de tekniske fag i Frankrig og Tyskland akademiseres, så går udviklingen i England i en anden og mere succesrig retning, og ingeniøren bliver en praktisk håndværker, der arbejder med konkrete problemer og løsninger i direkte kontakt med industrien.
Resultatet af denne specielle tilgang er de innovationer, vi i dag ser som begyndelsen på den industrielle revolution. Spinning Jenny af Hargreaves og the water frame af Arkwright, der kombineres af Crompton til mule. Disse innovationer forsagede en prisrevolution inden for tekstilindustrien, og talrige senere innovationer sikrede Englands dominans på området indtil det 20. århundrede.
Samme historie gør sig gældende inden for metallurgi, hvor England traditionelt var afhængig af import af svensk jern. Men på grund af innovationer inden for forarbejdningen af jernmalm steg produktionen af forarbejdet jern fra 1788-1815 med 500 procent, mens prisen næsten halveredes fra 22 pund pr. ton i 1801 til 14 pund i 1815.
Spørgsmålet om, hvad der ligger til grund for, at det lykkedes England at bryde igennem og industrialisere, er der en del faktorer, der kan belyse:
For det første var Europa i fuld færd med at afslutte en proces, man kan kalde the invention of invention. Denne proces begyndte i middelalderen og gav sig endeligt til udtryk i den engelske lyst til innovation. Lyst er for mildt et ord; der skete en decideret omkalfatring af specielt det engelske samfund, hvor udvikling, innovation og opfindelse blev velanset. Ingeniøren blev hovedrig, og blev en attråværdig karakter.
For det andet blandede Staten sig udenom. Den så berømte case of monopolies Darcy vs. Allin (Allein) fra 1602 suspenderede et monopol, som dronning Elizabeth I havde givet Ed Darcy. Denne sag, hvor et kongeligt monopol opsiges af en borgerlig domstol, og samtidigt også mister retten til at uddele disse monopoler overhovedet, var på dette tidspunkt unik i europæisk sammenhæng. Denne svækkelse af kongemagtens indflydelse i borgerens liv styrkedes gradvist og endeligt med the glorious revolution i 1688. Dette vil sige, at der kun var parlamentets indflydelse tilbage til at lægge politiske hindringer i vejen for entreprenøren, og aristokratiet i England viste en overraskende interesse i innovation og rationalisering.
For det tredje, som allerede antydet i indledningen, var Englands uddannelsessystem rigtig godt gearet til industrielle innovationer. Faktisk var de store paradigmiske opfindelser ikke briternes stærke side. De excellerede i det, man kan kalde mikroopfindelser, hvilket kan beskrives som opfindelser, der udnytter en eksisterende teknologi til fulde eller udnytter eksisterende teknologi i ny sammenhæng. Altså praktiske applikationer af teknologi, ikke hvad vi i dag kalder grundforskning. De makroopfindelser, der kom i perioden, var næsten alle fra det kontinentale Europa, men det var næsten udelukkende briterne, der formåede at applicere og innovere disse opfindelser til gavn for industrien.
Der er altså en hel del faktorer, der peger på, at det netop var statens tilbageholdenhed, der var af helt afgørende betydning for ikke at kvæle udviklingen. De konkrete institutionelle (staten og domstolene) forhold i England var helt klart favorable for teknologisk udvikling, og de sociale stigmata, normalt forbundet ved udvikling og forandring, var nedtrykt i en sådan grad, at der eksisterede en kultur af innovation. Også på uddannelsessiden var fraværet af statslig indblanding en fordel. Den engelske ingeniør var problemknuser og praktisk innovator, mens den tyske og franske var mere optaget af grundforskning. Den anden industrielle revolution, der kom fra slutningen af det 19. Århundrede, med udgangspunkt i Tyskland og USA, bød på visse lignende træk, som ved den første, men det må være stof til en ny artikel.
Staten var en komplet fraværende faktor ved den første industrielle revolution bortset fra dens villighed til at vise tilbageholdenhed; en egenskab, stater ellers ikke har for vane at demonstrere. Det engelske samfund viste også på dette tidspunkt en særdeles villighed til at imødegå forandring i modsætning til det sikkerhedssamfund, der overalt i den vestlige verden var ved at slå rod. Når angsten for forandring og udvikling giver sit udslag i repressiv lovgivning og folkelig romantisk nostalgi, så er det svært at se, at fremtiden kan blive ved at tilbyde den innovation, der skal til for at udvikle vores samfund økonomisk og kulturelt. Weber havde ret, Culture Matters. Derfor er den kamp, som liberale meningsdannere fører mod sikkerhedssamfundet eller velfærdsstaten, som medierne kalder den, vigtig. Værdikampen må vindes. Kapitalismen skal nok klare sig, selv med topskatten intakt, men hvis værdikampen ikke vindes, så er det borgerens velfærd, der må betale prisen for velfærdsamfundet.
Litteratur
Bruland, K. & Berg, M. 1998 eds, Technological revolutions in Europe historical perspectives, Cheltenham: Edward Elgar.
Friedel, R. 2007, A culture of improvement technology and the Western millennium, Cambridge, Mass.: MIT Press.
Landes, D. S. 2003, The unbound Prometheus technical change and industrial development in Western Europe from 1750 to present, 2. edn., New York: Cambridge University Press.
Mokyr, J. 1990, The lever of riches technological creativity and economic progress, New York: Oxford University Press.
Mokyr, J. 1994, ‘Technological change 1700-1830’, in The Economic History of Britan Since 1700, eds D.N. McCloskey and R. Floud, Cambridge Univeristy Press.