Resultatet af valget er at de partier som måtte stå bag skattelettelser samlet set er gået et mandat tilbage. Villy Søvndal har derfor håneretten og kan udtale under partileder runden på valgaftenen ”Det er naivt at tro, at der kan gives skattelettelser, når der mangler penge på plejehjemmene” (sådan frit efter hukommelsen).
Dermed siger han også at de borgerlige partier fejlede i at sælge deres budskab om at man godt kan lave både skattelettelser og velfærdsforbedringer. Det som de borgerlige mangler modet og evnen til at gøre, er at skyde det højere formål ned, som Villy vandt valget på. Nemlig at velfærdsstaten hjælper de svage.
Tilhængere af skattelettelser er nødt til at se mere nøgternt på sagen og gå i gang med at forklare et par ting pædagogisk, som f.eks.
At der ikke kan pines flere penge ud af skatteyderne.
At velfærd ikke gives til de fattige, men mest til de rige.
At velfærden kun kan blive ringere, hvis vi allesammen skal have snablen nede i kassen.
Når Danskerne så i undersøgelse efter undersøgelse siger at de hellere vil have mere velfærd end skattelettelser, så ligger der altså en pædagogisk opgave i at forklare, at det ikke er muligt at finansiere velfærdsønskerne via skatten. Grænsen for velfærd er nået og både kvalitet og kvantitet er under pres i disse år.
Det er de stærke som råber op omkring serviceforringelserne, og kræver noget igen for deres skattekroner. Hvad andet kan man forvente? Hvem vil acceptere at blive spist af med ingenting når man lige har betalt 50% i skat. Den går ikke, hvis ikke der kastes velfærdslunser ud til de velstillede, så falder deres tilslutning til systemet og en stor skatteprotest vil rejse sig.
Altså, første prioritet for velfærdsstaten er at holde de rige tilfredse, så de ikke vender ryggen til systemet. Brød og skuespil A/S.
Men det undergraver jo netop det højere formål som ligger i velfærdsstaten, nemlig omfordelingen fra rig til fattig. Det er nærmere en omfordeling fra rig til rig der foregår. Hvis man kun skulle koncentrere sig om at omfordele fra rig til fattig, så ville den største effekt kunne opnås ved et langt lavere skattetryk.
Anders Fogh taber mere og mere terræn, fordi han på den ene side opretholder en ansvarlig politik med skattestoppet og samtidigt forsøger at overbyde venstrefløjen på velfærden. Han er simpelthen ved at vikle sig ind i for mange løgne omkring hvad der er muligt at levere fra statens side.
Det er ikke et spørgsmål og at give skattelettelser til de rige eller velfærd til de fattige. Det er et spørgsmål om at give velfærd til de rige eller skattelettelser til de rige. De fattige, de er kun interessante som en undskyldning for flere ydelser til de velstillede
Villy Søvndal vinder valget fordi hans parti er langt bedre branded til illusionen om omfordeling fra rig til fattig. Skulle han nogensinde en dag komme til at stå til ansvar for sin politik, så vil også han være nødt til at fortsætte med at dele generøse velfærdsydelser ud til de rige.
For det der er det naive, er at tro at vi rent faktisk hjælper de svage med den gigantiske velfærdspolitik som føres. Desværre så er der ingen der ejer en pædagogisk evne til at fortælle vælgerne dette. Og valgresultatet blev således derefter.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.