Kvindernes Internationale Kampdag

For 97 år siden mødtes ca. 100 delegerede fra fagforeninger og socialistiske partier til den anden internationale kongres for socialistiske kvinder i Arbejdernes Forsamlingsbygning på Jagtvej 69 i København. Her vedtog man at indføre en årlig international kvindedag. I en resolution herfra hed det bl.a. “I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer i […]

For 97 år siden mødtes ca. 100 delegerede fra fagforeninger og socialistiske partier til den anden internationale kongres for socialistiske kvinder i Arbejdernes Forsamlingsbygning på Jagtvej 69 i København. Her vedtog man at indføre en årlig international kvindedag. I en resolution herfra hed det bl.a. “I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer i hvert land arrangerer de socialistiske kvinder i alle lande hvert år en kvindedag, som i første række skal bruges som agitation for kvindevalgretten. Kravet må belyses i sin sammenhæng med den socialistiske opfattelse af hele kvindespørgsmålet. Kvindedagen skal have international karakter og må forberedes omhyggeligt.”

De sager, der især skulle fokuseres på var kampen for kvinders valgret, kampen mod krigsfaren, kampen for omsorg for mor og barn, samt kampen mod prisstigninger.

Der er altså tale om indførelsen af en slags socialistisk kamp-/helligdag, dedikeret til at fremlægge socialisternes syn på kvindespørgsmålet. Hvad denne socialistiske opfattelse dækker over er temmelig vanskeligt at gennemskue. På det tidspunkt hvor resolutionen blev skrevet spændte det socialistiske syn på kvinder fra at kvinder skulle være økonomisk uafhængige af mænd til at kvindens plads var i hjemmet.

Clara Zetkin, idékvinden bag den internationale kampdag, tilhørte dengang den yderste venstrefløj i det tyske socialdemokrati og anså kvindekampen for en naturlig del af klassekampen. ”Uden kvindernes deltagelse i klassekampen, bliver der ingen ødelæggelse af kapitalismen, ingen socialistisk nyskabelse,” som hun sagde. At fejre den 8. marts er altså at fejre den socialistiske revolution hvis man ser historisk på det – og hvorfor skulle alle kvinder helligholde en socialistisk mærkedag?

At kvinderne kæmpede op ad bakke i den socialistiske bevægelse er der ingen tvivl om. Den store socialistisk/anarkistiske tænker Pierre-Joseph Proudhon mente ikke at kvinder var mennesker, men at de tjente samme formål som en mark. De var mandens ejendom, han plantede sin sæd og høstede udbyttet. Hvordan kvinden kan være mandens ejendom, når man er imod ejendomsret, har jeg i skrivende stund ikke kunnet finde argumenter for…

Begrebet kampdag har altid undret mig meget. Hvorfor er en sag mere vigtig på en bestemt dato end på alle andre? Og hvordan når man frem til, hvilken dag, der er særlig velegnet til at kæmpe for arbejdernes, kvindernes eller forbrugernes interesser?

Men lad os se på de erklærede kampområder, se på deres indhold og om de er blevet opnået.

Kvinders valgret er indført i hele den vestlige verden. Nogle steder holdt det hårdere end andre steder, så som i Schweiz, hvor kvinder først fik føderal valgret i 1971 og endnu senere til enkelte kantoner. Så det er i dag meget få lande hvor kvinder ikke har stemmeret, hvis mænd har. Eneste aktuelle eksempel jeg kan komme i tanke om er det saudiarabiske kommunalvalg, men her kan man måske også stille spørgsmålstegn ved legitimiteten af valget generelt. Skal man kæmpe for valgret, kan man derfor med fordel kæmpe for demokrati og menneskerettigheder for begge køn internationalt – og gerne hverdag i stedet for blot den 8. marts.

I senere historieskrivning har det ofte været arbejderbevægelsen og de socialistiske kvindebevægelser, der får stor kredit for at kvinderne fik stemmeret i det vestlige Europa. Det er nok ikke et hundrede procent retvisende billede. Nogle socialistiske organisationer var aktive i kampen, men der var ligeså mange, der enten mente at kvinderne burde blive hjemme ved kødgryderne eller at der ikke var behov for at kæmpe for kvinders valgret, når nu revolutionen alligevel var nært forestående… I lang tid brugte de socialistiske kvindebevægelser mere tid på at bekæmpe borgerlige kvindebevægelser end på at kæmpe for kvinders rettigheder…

At kæmpe mod krigsfaren har personligt min fulde sympati, da jeg er pacifist, men jeg kan ikke se hvorfor alle andre, der er født med 2 x-kromosomer automatisk skulle dele denne holdning. Teksten er ganske vist skrevet i en tid, hvor krig var en mere nærliggende trussel i vores del af verden, end den er i dag. Men den er også skrevet i en tid, hvor man havde et generelt mere ”afslappet” forhold til krig end vi har nu, hvor flere generationer er vokset op uden at få krig helt ind på livet. Der er altså grund til, at der har været mere delte meninger end i dag, om hvorvidt der skulle føres krig eller ej. I hvert fald kan man antage, at også kvinder kan have forskellige holdninger til tingene, selvom de deler anatomisk design.

Kamp for omsorg for mor og barn – hvem kan være imod det? Hvem kunne finde på at kæmpe IMOD omsorg for mor og barn? Og ser man på Danmark, hvor barselsordningerne er yderst omfattende, kan man med en tidligere LO-boss’ ord mene at de har sejret af helvede til.

Kamp mod prisstigninger. Socialismen fornægter sig ikke. Hvorfor ikke bruge kønskampen som påskud for at ville regulere markedet?

Måske det var på tide at Kvindernes Internationale Kampdag fik samme skæbne som det tidligere Arbejdernes Forsamlingsbygning? Til gengæld vil jeg fejre mine formødre og -fædre for min ret til at stemme og ytre mig frit den 5. juni – for den 5. juni 1915 fik kvinder, tyende og andet godtfolk stemmeret.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password