Libertarianere & krig

Jeg er blevet overrasket over hvor mange libertarianere som støttede krigen mod Irak. De to hovedargumenter jeg har hørt fra libertarianske krigstilhængere er: Saddam Hussein er en trussel mod USA. Vi bliver nødt til at fjerne ham fra magten, før han angriber os eller giver masseødelæggelsesvåben til terrorister. Som libertarianere bør vi være de første […]

Jeg er blevet overrasket over hvor mange libertarianere som støttede krigen mod Irak.

De to hovedargumenter jeg har hørt fra libertarianske krigstilhængere er:

Saddam Hussein er en trussel mod USA. Vi bliver nødt til at fjerne ham fra magten, før han angriber os eller giver masseødelæggelsesvåben til terrorister.

Som libertarianere bør vi være de første til at støtte op om befrielsen af det irakiske folk fra en grusom diktator.

Truslen

Hvad angår det første argument, så overskrider støtte til en politikers foregribende angreb så godt som alle de principper der ligger til grund for libertariansk tankegang – de enkle sandheder der undervises i Libertarianisme For Begyndere.

For eksempel…

1. Non-agression: De fleste libertarianere mener, at man ikke bør indlede vold mod nogen, som ikke har brugt vold mod en. Vold skal kun bruges i selvforsvar – ikke fordi der er nogen, som man tilfældigvis ikke bryder sig om, eller fordi der er nogen, som ikke bryder sig om en, eller fordi han måske kan gå hen at blive farlig i fremtiden, eller fordi en eller anden tredjepart har angrebet dig, og du ønsker at bevise, du ikke er et skvat. De samme principper må gælde for vores nation – at den ikke bør bruge vold mod en anden nation, som ikke har angrebet os.

2. Politikeres troværdighed: Forestillingen om at Hussein udgjorde en væsentlig trussel mod Amerika er udelukkende bygget på Bush-administrationens påstande. Hvornår begyndte libertarianere at tro på noget som helst politikere siger? Politikere lyver rutinemæssigt om fiktive overskud på budgetterne, “udgiftsnedskæringer”, narkotika anliggender, kriminalitets statistikker og stort set alt andet. Som i den gamle vittighed:

“Hvordan kan man afgøre, om en politiker lyver?”
“Hans læber bevæger sig.”

Bush-administrationen er allerede blevet grebet i en lang række usandheder angående Irak:

påstod at Irak samarbejdede med Al-Qaida (tilbagevist af CIA),
sagde at Irak erhvervede aluminiumsrør til at lave atombomber (tilbagevist af videnskabsfolk og FN inspektørerne),
producerede satellitfotos af påståede steder med kemiske våben (som undersøgelser på stedet beviste ikke indeholdt nogen kemiske våben),
udpegede mobile kemiske våbenlaboratorier (som viste sig ikke at indeholde nogen kemiske våben),
gav værdiløse spor til FN våbeninspektørerne,
påstod at Irak søgte beriget uran (citerende dokumenter som viste sig at være grove forfalskninger),
henviste til et britisk dossier som bevismateriale (et dossier som viste sig at være plagieret fra et 12 år gammel afhandling skrevet af en universitets studerende),

…og meget mere.

Selv hvis ingen af disse usandheder havde set dagens lys, burde libertarianere altid være skeptiske overfor politikeres påstande.

3. Staten virker ikke: Forbundsstaten har ødelagt, hvad der engang var det bedste sundhedssystem i historien, den hærger vore børns skoler, dens “krig mod narkotika” har pulveriseret de indre byer, den har efterladt Afghanistan i kaos. Du ville faktisk være kommet på en svær opgave, hvis du blev bedt om at nævne blot et enkelt statsligt tiltag, som har opfyldt de rosenrøde løfter, som fik det gennemført.

Så hvorfor tror du at løfterne om frihed og demokrati i Irak vil blive opfyldt? Det er den samme regering som har forkludret alt andet. Bare fordi “nationalt forsvar” er autoriseret af forfatningen, betyder det ikke at regeringen vil varetage det effektivt.

Forsvarsministeriet er ikke andet end Postvæsenet i militær uniform.

Og at tæske et tredjeverdens land, efter at have afvæbnet det, er ikke noget som noget land med respekt for sig selv bør have på sit resumé.

4. Magt bliver misbrugt: Præsidenten har fået ti milliarder vis af dollars til at bruge på Irak som han har lyst. Tror du at han vil bruge dem fornuftigt, uden et gran af korruption?

Der er blevet givet FBI og andre retshåndhævende bureauer enormt mange beføjelser, som tillader dem at fængsle folk uden beviser og holde dem tilbage uden rettergang eller juridisk rådgivning.

Ønsker du virkeligt at give regeringen endnu en undskyldning til at udvide sin størrelse, sin magt og sin indtrængen i dit liv?

5. Statslige tiltag er aldrig stillestående: Alle andre statslige tiltag har vist sig at være meget, meget dyrere, meget mere påtrængende og sprede sig over mange flere områder end oprindeligt planlagt. Hvorfor skulle denne krig vise sig at være en undtagelse?

Tror du at regime-skifterne – efter at have smagt uskyldiges blod og medierne og borgernes hyldest – vil vende tilbage til at mundhugges om landbrugsstøtte og madpakkeordninger til skolerne?

Eller vil de søge efter flere “monstre at ødelægge” (som John Quincy Adams formulerede det)?

6. Staten er politik: Når som helst noget overlades til staten, ophør det med at være et finansielt, medicinsk, kommercielt, uddannelses eller menneskerets anliggende og bliver et politisk spørgsmål – som afgøres af hvem der nu end har den største politiske indflydelse. Og det bliver aldrig dig eller mig.

Hvorfor skulle militære anliggender være anderledes? Bør vi være overraskede over, at firmaer som Bechtel og Halliburton allerede har modtaget hundrede af millioner af dollars i kontrakter for at genopbygge Irak uden konkurrerende bud?

Tror du virkeligt at denne krig vil blive udkæmpet uden at tage hensyn til politisk vinding eller misbrug?

7. Du styrer ikke staten: Du kan tage et kig på de foregående seks punker og sige at du ville have håndteret nogle ting anderledes. Men hvem har spurgt dig?

Ingen.

Og det er der aldrig nogen vil gøre. Du tager ikke beslutningerne.

Politikerne bruger din støtte som godkendelse til at realisere deres mål, ikke dine – på deres måde, ikke din.

Det gælder når det drejer sig om sundhedsvæsenet, uddannelse, regulering – og det gælder for militære anliggender.

Kort sagt…

Regering er magt, og libertarianere er mistroiske overfor magt.

De ved, at den vil blive misbrugt; de ved, at tvang ikke producerer de resultater, den stiller i udsigt; de ved, at politikere vil lyve om udøvelsen af tvang; de ved, at volden i sidste ende vil være ustyrlig; de ved, at magt uundgåeligt vil blive misbrugt, og de ved, at intet statsligt tiltag udretter det, det skal og derefter forsvinder som dug for solen.

På baggrund af alle libertarianske principper bør vi kræve, at brugen af tvang mod fremmede lande skal reserveres til besvarelse af direkte angreb – ikke til “regimeskift”, ikke til “demokrati-opbyggelse”, ikke til forebyggende angreb, ikke til at demonstrere vor styrke.

Befrielse af folk

Det andet argument som fremføres af libertarianere er, at vi skal gøre alt hvad vi kan for at befri andre folk fra en brutal diktator.

Jeg vil ikke engang berøre det faktum at det meste af vores viden om Husseins brutalitet stammer fra den amerikanske regering – ikke ligefrem et sted en libertarianer ville opsøge for upartisk, pålidelig information om noget som helst.

Jeg vil også ignorere den pointe, at samtidigt med at den har fordømt Husseins brutale diktatur har den amerikanske regering støttet diktaturer i Saudi Arabien, Kuwait, Pakistan og mange andre lande. Det bør ikke overraske os hvis vi en dag får at vide at vi skal gå i krig mod disse diktaturer, for at befri de folk som vores skattepenge i dag er med til undertrykke i dag.

Lad os i stedet kunne fokusere på den ide at vi har et ansvar for at befri folk i andre lande.

Er det dit ansvar at gå ind i en anden persons hus og tæske den mand som du tror misbruger sin kone?

Er det dit ansvar at gå ind i en farlig del af din by og beskytte folk mod narkobander som laver “drive-by shootings”?

Du vil måske mene at krigen mod narkotika fremyngler disse bander og skyderier og at du derfor i stedet arbejder for at afslutte selve krigen mod narkotika – snarere end at forsøge at lindre dens symptomer.

Hvorfor skulle du så i så fald ikke arbejde for at gøre en ende på årsagerne til den dybe anti-amerikanske holdning som har spredt sig over kloden og fremkaldt terrorhandlingerne – snarere end at forsøge at lindre dens symptomer ved at støtte angrebet på Irak?

Ansvar

Svaret på spørgsmålet “Er det dit ansvar?” er lige til: Det er op til dig at afgøre.

Hver enkelt af os må selv vælge hvad han føler sig ansvarlig for. Hvis du mener at du har en pligt til at hjælpe dem som kæmper for friheden i Irak – måske endda at tage over og kæmpe for den selv – bør det være dig frit stillet at tage dette valg og ingen bør forhindre dig i det.

Men hvad giver dig ret til at tage den beslutning på andres vegne?

Hvorfor skal du have magten eller den moralske autoritet til at beslutte hvilke lande jeg skal befri, hvilke lande der er grund til at tage penge fra mig med magt, hvilke diktaturer som er bemyndigelse til at fremprovokere terrorangreb som sætter mit liv i fare?

Og hvilken libertarianer ville mene at George Bush skal have den moralske autoritet – samt magten til at tvinge os alle sammen til at adlyde denne autoritet?

Du kommer til at møde konsekvenserne af dine handlinger og jeg kommer til at møde konsekvenserne af mine. Men George Bush kommer ikke til at møde konsekvenserne af sine handlinger; det gør du og jeg. Er det sådan det bør være ifølge libertarianske principper?

Det mener jeg ikke.

Og der er intet George Bush kan sige som vil få mig til at mene at jeg bør have tillid til at lade ham bestemme hvor mange uskyldige irakere det er i orden at slå ihjel, hvor mange lande det er i orden at angribe og invadere, hvor mange amerikanere det er okay at udsætte for fare, eller hvor mange libertarianske principper det er i orden at overtræde.

Oversat af Jonas Vognsen og Lasse Olesen, 2005.
Artiklen er oprindeligt bragt på harrybrowne.org d. 3. maj, 2003.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password