Debatten er aflyst da Britta Schall Holberg af personlige grunde, har været nødsaget til at melde afbud. Vi beklager og prøver at finde en ny dato.
Der var engang, hvor undertitlen “Danmarks liberale parti” stod skrevet på alle pjecer og brochurer fra partiet Venstre. Hvor parolen var mindre stat, mere privat, mindre skat og mere frihed. I dag er ophavsideologien erklæret død af partiets egen formand, og stat, skat samt sikkerhedsnet er forvandlet til forudsætninger for selv samme frihed, som de før indskrænkede.
Har dette været en nødvendig modernisering, eller er det blot principløs populisme? Skal man afvige fra værdierne for at gå små skridt i den rigtige retning? Eller er Venstre blot blevet offer for det system, det har forsøgt at bekæmpe? Kan man som liberal stadig stemme på Venstre til at repræsentere sig i Folketinget med god samvittighed?
For at svare på disse og mange andre spørgsmål om Venstres udvikling vil Britta Schall Holberg besøge Liberators chat:
Søndag d. 26. november kl. 21.00
Britta Schall Holberg har som medlem af Venstre siden 1960’erne været både indenrigs- og landbrugsminister. I dag er hun valgt i Fyns Amtskreds til Folketinget og er ejer af Hagenskov Gods.
Sådan deltager du i chatten
Klik ind på chat.fimp.dk. Chatten vil blive modereret, dvs. du skal skrive til ordstyreren, der vil være til stede på chatten. Det gør du ved at dobbeltklikke på Ordstyrer til højre i brugerlisten, hvorefter du i det nye vindue kan skrive dit spørgsmål eller din kommentar til Britta Schall Holberg. Ordstyrer vil sende de bedste spørgsmål og kommentarer videre til Britta på selve chatten.
Links
Britta Schall Holbergs hjemmeside
Venstres hjemmeside
Se Hvor er kulturkampen? eller mange andre artikler på Liberator om Venstres nye kurs
Ordensregler for chatten, hjælp og vejledning
Liberators chat

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.