Skadelig skattekontrol
Skatteuvæsnet er i disse dage i gang med en gigantisk aktion hvor, man via udenlandske kredit kort har afsløret en lang række erhvervsfolk i at skjule formuer i udlandet og undrage sig skat for en mia. Kr. Hos Skat er denne aktion højt profileret, fordi den efter deres mening er med til at bevise at skattekontrollørenes løn mere end dækkes af de penge som de kradser ind.
Samfundet er blevet bedraget for en mia. Kr. uha hvor må det være nogle slemme fyre. Sandheden er nærmere en anden, nemlig at samfundet har fået foræret nogle hundrede mio. Kr.
Det som skattekontrollørene har gjort er at de har taget samtlige kreditkort transaktioner på udenlandske kreditkort i Danmark og udvalgt de som har brugt mere en 500.000 over en årrække. Herefter har man identificeret kort ejeren ved at grave i enkelte transaktioner. Resultatet er blevet at flere hundrede personer har fået et krav om indbetaling af 2 mio. Kr. i snit.
Og hvem er disse mennesker så. Ja den gang man startede projektet havde man troet at man ville finde en række narkobagmænd og ligneden kriminelle, men det viste sig at de menneske man fangede ikke var kendte af politiet. Derimod var de kendte fra avisernes erhvervssektioner. Altså mennesker som må formodes at være yderst gavnlige for Danmark.
Nu er min påstand så, at disse mennesker hvis de på forhånd havde vidst at de ville blive præsenteret for et millionkrav, så ville de ikke have opholdt sig i Danmark overhovedet. Så ville de have fortsat med at bo i udlandet eller have forladt Danmark. I stedet så har de nu boet i Danmark og betalt store summer i moms og afgifter, plus at de sikkert har betalt en skat som i forvejen ligge langt over hvad vi andre betaler. Alligevel er Kristian Jensens gribbe ikke tilfredse, de vil have alt.
Vi skal også være tilfredse med at disse mennesker skaber arbejdspladser så alle vi andre har mulighed for at tjene penge. Men nej, skattefolkene ser der som deres fornemmeste opgave at jage disse mennesker ud af Danmark. Skattefolkene er ikke deres løn værd – fyr dem, førend de laver flere skader for milliard beløb.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.