”Jeg holder 2/3 med Israel”, sagde David, da jeg talte med ham i dag. Og jeg er enig med ham. Jeg holder 2/3 med Israel. Hvis Libanon/Hizbollah havde noget nær samme firepower (og venner) som Israel, tror jeg ikke Israel ville eksistere længere. Men det friholder naturligvis ikke Israel for et moralsk ansvar.
Andre mener at Israel er hinsides et moralsk ansvar, eftersom landet fører en forsvarskrig. Her tænker jeg helt specifikt på Ayn Rands efterkommere på Capitalism Magazine og Copenhagen Institutes egen hus-objektivist, Simon Espersen.
Der er særligt to påstande, jeg ønsker at gå i rette med. Den første er idéen om at Israel ikke behøver at forsvare sig proportionalt og dermed tage hensyn til libanesiske, civile tab. Her først i Joseph Kellards ord, fra capmag.com:
“To initiate violence against others, such as rape, assault or murder, is evil. And once a brute initiates violence, his victim has the unequivocal right to fight back, to protect himself by stopping, evading and perhaps killing his would-be rapist or murderer. Such violence is good; an act of justice.
The same holds true for free nations.”
Og med Simon Espersens, fra coin.dk:
”Hvis en kampsportsekspert overfaldes af en enkelt person, vil den overfaldne måske have overskud til at begrænse skaderne på den, der overfalder. Men det kan aldrig være en forpligtelse at minimere sådanne skader. Overfaldsmanden har som angribende part ansvaret for de skader, der følger.”
Og,
“Ansvaret for civile tab er også at henføre til de diktaturstater, der finansierer Hizbolla. Men først og fremmest må ansvaret placeres på selve organisationen.”
Der er ingen tvivl om at en overfaldsmand ikke kan gøre krav på at blive skånet, eftersom han har initieret volden. Men civile i Beiruts gader har ikke initieret vold, og er derfor komplet uskyldige. Man kan ikke generalisere fra individ- til statsniveau i et hug.
Ifølge objektivisterne vil det således være i orden at slå tusinder af uskyldige ihjel, blot for at ramme én enkelt skyldig. Lad os se. En bankrøver gemmer sig i en børnehave og truer med at skyde alle, der vil forsøge at fange ham. Hvad gør man så? Ifølge Simon Espersen bomber man børnehaven:
”Ligesom det ikke er politiet, der er direkte ansvarlig for gidslers skæbne, men derimod gidselstagerne, så ligger det primære ansvar for civile tab først og fremmest på de magthavere i Libanon, der har tilladt terrorister at operere frit.”
Men Simon og Joseph, der bomber børnehaven, initierer vold mod børnehavens børn. Der er ikke blot tale om gengældelse, der er tale om initieringen af vold mod uskyldige. Og initieringen af vold berettiger, ifølge dem selv, til gengældelse.
I sidste ende er der altså ikke tale om beskyttelse enkelte individers rettigheder, med om beskyttelsen af kollektive entiteter. Hvilket bringer mig til min anden anke. Hvilke rettigheder ønsker objektivisterne egentlig at forsvare?
Tilsyneladende har Israel andre rettigheder end omkringliggende lande eftersom (igen ifølge Simon Espersen):
”At befolkningen i Israel – via militæret – forsvarer sig, er derimod moralsk, eftersom de værdier om frihedsrettigheder som det israelske og i udstrakt grad verdslige samfund bygger på, er moralske.”
På samme måde skriver Joseph Kellard i den ovenfor citerede, at proportionsløst forsvar er retfærdigt ”for free nations”.
Betyder det at et mindre frit land ikke har en moralsk ret til at forsvare sig mod et angreb fra et mere frit land? Så hvis Estland angriber Danmark i morgen, har danskerne ingen ret til at forsvare sig?
Problemet her er, at (disse) objektivister tildeler rettigheder til kollektive entiteter, baseret på et arbitrært frihedsmål, i stedet for at tildele lige rettigheder til individer. Pludselig er individer ikke længere noget i deres egen ret, men deres skyld og skæbne vurderes ud fra, deres statslige tilhørsforhold og hvor fri denne kan siges at være.
Deres udenrigspolitiske betragtninger er i direkte modstrid med frihedsrettighederne, men fuldt ud i overensstemmelse deres profet.
Kilder:
Simon Espersen: Forsvarspolitik handler om overlevelse
Joseph Kellard: “End the Cycle of Militant Islam’s Aggression”
Ayn Rand om udskyldige ofre for krig
[Læs også Daniel Beatties Respekt for individet]
Må man slå uskyldige ihjel?
