"De bygger jo kun til de rige"

Jeg besøgte i sommer Odessa i Ukraine for at studere russisk. Odessa er en utrolig spændende by i en rivende udvikling. Der bliver bygget i stor stil; boliger, fabrikker, supermarkeder og storcentre. På universitetet, hvor jeg læste, var der en del andre studerende fra rundt omkring i verden, som ligesom jeg havde en stor interesse […]

Jeg besøgte i sommer Odessa i Ukraine for at studere russisk. Odessa er en utrolig spændende by i en rivende udvikling. Der bliver bygget i stor stil; boliger, fabrikker, supermarkeder og storcentre. På universitetet, hvor jeg læste, var der en del andre studerende fra rundt omkring i verden, som ligesom jeg havde en stor interesse for Rusland og resten af Østeuropa. Ingen af dem var dog enige i min opfattelse: At udviklingen i denne region er til fordel for alle grupper af befolkningen.

Argumenterne jeg blev mødt med var klassiske: Der bliver større ulighed, og det er kun de rige, der får glæde af udviklingen. Når jeg som modargument indvendte, at der blev bygget nye boliger overalt, til glæde for alle i samfundet, var reaktionen: Jamen, de bygger jo kun til de rige.

Kun til de rige; lad os undersøge denne påstand. Først og fremmest er det rimeligt at indvende, at de rige ikke er en særlig nøje afgrænset gruppe – sammenlignet med Sultanen af Brunei eller Bill Gates findes der næppe en rig ukrainer. Men ok, hvis man mener det tjener et formål, er det da i praksis muligt at sætte en grænse for indkomst eller formue, og ud fra denne at afgrænse en gruppe, som kan kaldes “de rige”.

Når vi nu har denne heldige gruppe på plads, kan vi gå videre i vores undersøgelse. Ifølge påstanden bygger de (hvem er de i øvrigt? Jeg vil af ren og skær dovenskab lade dette spørgsmål være op til læseren at besvare) kun til netop denne gruppe. Lidt grundantagelser: hvis vi begrænser vores undersøgelse til at omhandle det igangværende byggeri i Odessa, under opførelse til den førnævnte gruppe af “rige”, må det følge af påstanden, at en del af denne gruppe i nær fremtid vil komme i besiddelse af en ny bolig (ellers ville det være omsonst at bygge til dem).

Men hvor bor disse heldige mennesker i dag? Der er overordnet to relevante svar, enten bor de i Odessa eller også bor de et andet sted (jeg ser bort fra muligheden af, at de er hjemløse).

Lad os først undersøge det scenario, at de bor i Odessa. Og lad os gå videre, lad os plukke én ud af denne gruppe af rige odessaborgere. Denne person bor i dag i en lejlighed eller et hus et sted i Odessa og får netop at vide, at byggeriet af hans nye lejlighed er færdig. Det må formodes, at han da udflytter den gamle lejlighed eller hus, det vil i hvert fald være tilfældet i de fleste tilfælde. Hvad sker der med denne lejlighed som nu står tom? Selvom menneskers præferencer selvfølgelig er individuelle, kan det dog alligevel med god tilnærmelse antages, at vedkommende har valgt at fraflytte sin gamle lejlighed, da den nye generelt set er bedre (i hvert fald hvis det samtidig antages at vedkommende er rig). Med andre ord oplever den omtalte person en øget velstand i og med at han flytter til en bedre lejlighed. Da der jo var tale om en rig person, må vi antage at hans gamle lejlighed stadig har været af en højere stand end flertallet af de øvrige odessaborgeres. Denne lejlighed kan nu indflyttes af en anden, som vurderer, at den er bedre end vedkommendes nuværende bolig. Endnu en odessaborger oplever altså en velstandsstigning. Sådan fortsætter det hele vejen ned i bolighierakiet.

Vi forestiller os nu en by med bare 10 indbyggere, hvor nummer 1 bor i den bedste bolig og nummer 10 i den værste, således at alle boliger fra nummer 10 og nedefter bliver gradvist bedre. Flytter nummer 1 til en bedre bolig, vil dennes bolig stå til rådighed for nummer 2, hvis gamle bolig vil stå til rådighed for nummer 3 osv. Nummer 10’s lejlighed vil efter dette være så ringe at ingen ønsker at bo i den, fordi de ALLE har fået en velstandsstigning i form af bedre bolig. Eventuelt kunne man inkludere en hjemløs i det tænkte eksempel, og han ville nu have mulighed for at få tag over hovedet.

Lad os dog, inden vi drager forhastede konklusioner, også undersøge det andet scenario, at boligerne til de rige opført i Odessa tilflyttes af en moskovit, altså en person, der ikke boede i Odessa før. Dennes tilflytning til Odessa vil ikke direkte påvirke de ikke-rige odessaborgeres boligsituation (med mindre selvfølgelig en af disse vælger at flytte til Moskva). Men dog vil en bolig i Moskva blive ledig, og derfor være til rådighed til en anden moskovit, som vil flytte ind i denne lejlighed, da vedkommende foretrækker denne frem for sin egen. Altså vil de oprindelige odessaborgeres boligsituation være uændret, mens en stor gruppe moskovitters vil være forbedret – altså en pareto-optimal allokering. I dette scenario har jeg slet ikke taget højde for at tilflytningen af en rig moskovit til Odessa vil skabe afledte fordele for odessaborgerne, det er en helt anden diskussion som jeg ikke vil taget på denne plads.

Så når nogle i første omgang konkluderer, at der kun bygges til de rige, glemmer de Bastiats gamle lære om det, man ser og det, man ikke ser. Folk der drager konklusionen, at der kun bygges til “de rige” glemmer at se på hvilke konsekvenser, det har for folk, der ikke tilhører denne privilegerede gruppe.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password