Når kollektivister bekæmper kollektivister

I Jyllands Posten kan man 15/1 læse at forfattere, præster, læger og kunstnere nu vil slå sig sammen og forsøge at lave en folkebevægelse mod tonen i indvandrerdebatten. Tonen er helt klart dårlig, og politikken er kørt fuldstændigt skævt. Alligevel er dette initiativ dømt til at mislykkes. Årsagen til at det vil mislykkes er ikke […]

I Jyllands Posten kan man 15/1 læse at forfattere, præster, læger og kunstnere nu vil slå sig sammen og forsøge at lave en folkebevægelse mod tonen i indvandrerdebatten. Tonen er helt klart dårlig, og politikken er kørt fuldstændigt skævt. Alligevel er dette initiativ dømt til at mislykkes.

Årsagen til at det vil mislykkes er ikke at Dansk Folkeparti står stærkt med deres nationalkollektivistiske holdninger, men at Intelligentsiaen selv har et kollektivistisk udgangspunkt. Det er jo ikke tonen i debatten som der protesteres imod, det som Intelligentsiaen ønsker er positive rettigheder til udlændinge. De kæmper for at skatteyderne skal bruge flere penge på indvandrere, hvilket ikke er særligt sympatisk!

At forholdet mellem indvandrere og europæere er så dårligt i hele EU, skyldes de europæiske velfærdsstater. De kollektivistiske europæiske samfund er bygget op omkring positive rettigheder og derfor kan de ikke kapere at der kommer indvandring. USA er langt mere åben for indvandring, og en af hovedårsagerne skal findes i at USA mere fokuserer på negative rettigheder. I USA er indvandring således ikke en byrde, men en styrke!

Er der en ting som intelligentsiaen ikke vil give køb på, er det de kollektivistiske samfundsstrukturer. Det vil DF heller ikke. Derfor bliver det en kamp mellem hvem som bedst kan sikre det kollektivistiske Danmark. Og der står DF som en vinder, mens intelligentsiaens model slet ikke er særligt intelligent, da den gør indvandrere til sociale klienter!

Skal der virkeligt startes en folkebevægelse for en bedre fremmedpolitik i Danmark, så må den basere sig på tildeling af negative rettigheder til udlændinge. Det vil primært sige retten til at bo her hvis man kan forsørge sig selv. Det er nemlig her man kan vinde sympati, både for udlændinge men også for det simple ord der hedder selvforsørgelse.

Princippet om at et menneske skal kunne forsørge sig selv, står nemlig uhyggeligt lavt i dansk politik i dag. Ikke desto mindre er det en god sag, hvis man skal lave en kampagne som illustrerer hvad politisk skabt uretfærdighed er!

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password