Det ny orakel

I det nye år afløses Allan Greenspan af Ben Bernanke som formand for USA’s centralbank. Han overtager positionen som den mest indflydelsesrige mand i verden (Og du troede, det var George Bush? Tsk, tsk…). På alverdens børser vil man fremover lytte nøje til hans ord. Bevingede ord, der vil sætte den verdensøkonomiske dagsorden. Men hvad […]

I det nye år afløses Allan Greenspan af Ben Bernanke som formand for USA’s centralbank. Han overtager positionen som den mest indflydelsesrige mand i verden (Og du troede, det var George Bush? Tsk, tsk…). På alverdens børser vil man fremover lytte nøje til hans ord. Bevingede ord, der vil sætte den verdensøkonomiske dagsorden. Men hvad er det Bernanke kan?

USA er verdens største økonomi og dollaren er den mest betydningsfulde valuta. Den, der styrer seddelpressen for dollaren har naturligt en del at skulle have sagt. Hvilken pengepolitik kan vi så forvente fra den nye formand? Greenspan førte en såkaldt diskretionær politik, hvor centralbanken påtager sig rollen som den, der sætter gang i økonomien eller sætter farten ned alt efter, hvad der ifølge centralbanken måtte være behov for. Dette opnås ved at trykke flere penge og sende dem ud i økonomien henholdsvis ved at trække penge tilbage fra økonomien. Greenspan’s politik står i øvrigt i skarp kontrast til den, han talte for i 1966 – synspunkter han først forkastede 40 år senere (www.lewrockwell.com/paul/paul236.html). Den Europæiske centralbank fører en såkaldt politik-regel, hvor den forsøger at holde prisstigninger på under to procent i et forsøg på at opnå prisstabilitet, men forholder sig ellers relativ passiv. Bernanke vil efter sigende lægge sig et sted midt i mellem de to. Han vil have prisstigninger, men ikke for høje prisstigninger, og priserne skal helst stige med samme procentsats hvert år. Samtidigt vil han have et vis råderum til at sætte gang i økonomien, skulle der blive brug for det.

Bernanke er dog af samme opfattelse som alle andre centralbankdirektører og størstedelen af alle økonomer. Han tror, man kan skabe rigdom ved at trykke papir. Lad mig slå fast: Det kan man ikke! Ved at trykke flere penge kan man i bedste fald omfordele rigdom i samfundet. I værste fald (og det som typisk sker) skabes bobler, kapital destrueres og vækst hæmmes. Folk tæt på staten nyder godt af omfordelingen, mens det går ud over de, som er langt fra staten eller på overførselsindkomst. Alt sammen på grund af en tro på at seddelpressen kan skabe rigdom og at manden, der styrer den, er en slags økonomisk overmenneske.

Bobler på markedet skabes når centralbanken pumper mange penge ud i økonomien. De forlænges når centralbanken bliver ved med at pumpe penge ud i økonomien, og brister til sidst når centralbanken igen trækker penge ud af økonomien, hvilket må ske på et tidspunkt. Det var dette, der skete i USA i 1929. Milton Friedman bebudede, at USA kunne have undgået depressionen ved at pumpe flere penge ud i økonomien, men dette ville som sagt blot have forlænget boblen og gjort krakket endnu værre. I anledning af Milton Friedman’s 90 års fødselsdag sagde Bernanke i sin tale til fødselaren: ”Jeg vil gerne sige til Milton: Vedrørende depressionen. Du har ret, vi gjorde det. Vi er meget kede af det. Men takket være dig, vil vi ikke gøre det igen.” Med andre ord, næste gang den amerikanske centralbank skaber en boble, skal Bernanke nok gøre alt, hvad han kan for at forværre den.

Vi hylder dig, oh kommende økonomiske orakel!

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password