København: Lønborg forærede selv sin borgmesterpost væk

For de, der interesserer sig for valgets små finurligheder er dette måske af nogen interesse – om ikke andet, så til at få smilet frem. Ved at se nærmere på stemmetallene for tirsdagens valg til Københavns Borgerrepræsentation må det nemlig konstateres, at det er de konservatives egen skyld, at de nu med al sandsynlighed mister […]

For de, der interesserer sig for valgets små finurligheder er dette måske af nogen interesse – om ikke andet, så til at få smilet frem.

Ved at se nærmere på stemmetallene for tirsdagens valg til Københavns Borgerrepræsentation må det nemlig konstateres, at det er de konservatives egen skyld, at de nu med al sandsynlighed mister en borgmesterpost i kølvandet på Venstremanden Wallait Kahns exit fra den borgerlige konstitueringsgruppe bestående af VKO.

Inden valget stod K nemlig i den situation, at de kunne vælge mellem enten at indgå valgforbund med V og O eller med R (R ville ikke være i valgforbund med O). De valgte som bekendt det sidste, og det betød, at et mandat blev flyttet fra V til R, således at V fik 8 mandater og R 7 (mod hhv. 9 og 6). Dermed blev det muligt for R at konstituere sig snævert med S (21 mandater), idet partierne dermed opnåede de nødvendige 28 mandater, et flertal kræver. Og dermed vil Wallait Kahns exit fra Venstre betyde, at VKO-blokken mangler netop ét mandat i at sikre sig en borgmesterpost nr. 2 (den som Lønborg skulle have).

Var K i stedet indgået i valgforbund med V og O var Ritt for det første fra starten blevet tvunget til at konstituere sig bredere (måske havde hun konstitueret sig snævert med SF, hvilket havde drevet Bondam i armene på de borgerlige); og for det andet havde Wallait Kahns exit ikke betydet en tøddel for VKOs borgmesterposter…

Flash

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password