Venstrefløjen elsker kapitalisme!

Nogle gange så er verden som en surrealistisk drøm. Man vågner om morgenen, står op, spiser morgenmad og går på arbejde eller i skole (eller tilbage i seng, hvis man er bistandsklient). Så åbner man måske en avis eller lytter til radioen og pludselig så er han der. Ham, kommunisten eller socialisten. Du ved ham […]

Nogle gange så er verden som en surrealistisk drøm. Man vågner om morgenen, står op, spiser morgenmad og går på arbejde eller i skole (eller tilbage i seng, hvis man er bistandsklient). Så åbner man måske en avis eller lytter til radioen og pludselig så er han der. Ham, kommunisten eller socialisten. Du ved ham der altid er i radioen eller aviserne. Han hedder noget forskelligt, men han siger altid at det er synd for de svage, at bistandshjælpen skal være højere, at alting skal reguleres, at ingen må bestemme selv, osv,osv.

Men denne morgen siger han også noget andet. Han siger at handelsbarrierne skal fjernes så dem fra den tredje verden kan få adgang til de europæiske markeder. Jeg kigger ned i kaffen, måske er der nogen der har kommet noget i den? Det lyder umiskendeligt som om at kommunisten sidder og taler for frihandel. Jeg går ud på toilettet og plasker vand i hovedet. Det hele er uvirkeligt. Kommunister er imod frihandel og globalisering. De smider endda med brosten hvis nogen holder møder om det.

Jeg går ind igen og han er stadig i radioen. Vesten holder afrikanerne i fattigdom, siger han. De kan ikke sælge deres varer til de rige europæere fordi der er handelsrestriktioner. Hmm, han har ikke helt ret, for det kan ikke kun være de vestlige landes skyld. Jeg mener, afrikanske lande har jo ofte endnu hårdere handelsrestriktioner imellem hinanden end der er imellem f.eks. EU og mange afrikanske lande. Men der er jo noget om det, frihandel forøger jo rigdommen. Men det kan stadigvæk ikke passe at kommunisten taler for det. Jeg må have noget mere at drikke, så går det måske væk.

Jeg går ned i 7-11 for at købe en cola. Der står to dyr dernede. Næ, vent. Det er unge mennesker. Men der er vist noget galt med dem. De er uvaskede og deres hår er filtret sammen. Det minder mig om Bob Marleys hår, I ved ham reggae-musikeren. Det er flere kommunister. Måske endda..gisp..gøglere!

Lidt usikkert bliver jeg stående bag ved dem. Gad vide hvad de finder på? De er midt inde i kapitalismens højborg. Måske er det en tag-selv-aktion? Men burde de så ikke have masker på? Eller en happening, måske? Hvis jeg venter lidt så begynder de sikkert at opføre totalteater hvor den ene er ond kapitalist og den anden skal forestille en stakkels, udbyttet regnskovindianer.

Men nej. De skal købe en sodavand. Det er en sodavand jeg ikke har set før. Den er grøn og der står “Guarana Power” uden på den. Den ene siger til den anden at det er en god sodavand, fordi bønderne der høster guarana-bærrene som sodavanden er lavet med får flere penge end de ellers ville gøre ved at sælge dem til den største guarana-sodavandsfabrikant i Brasilien, der åbenbart er Coca-Cola. De betaler og går smilende ud af døren. Jeg tager en Guarana Power ned fra hylden. Sådan en må jeg prøve.

Tilbage på pinden åbner jeg sodavanden og drikker. Den smager lidt som æblejuice med brus og noget andet i. Den er OK. Navnet er bekendt og det gårop for mig at jeg har læst om den på den kommunistiske portal, modkraft.dk eller et lignende sted. Brasilianske bønder har slået sig sammen i en slags kooperativ eller noget i den stil for at producere deres egen sodavand og derved tjene flere penge end de ellers kunne få hvis de solgte deres høst til Coca-Cola. Det var jo det han sagde,ham med det sammenfiltrede hår.

I artiklen om sodavanden var der vist også noget om at Coca-Cola havde forbindelser ind i regeringen som de havde udnyttet til ikke helt fine formål. Det havde bønderne udnyttet til at promovere deres egen sodavand, ved at fortælle forbrugerne om konkurrentens forretningsmetoder.

Men det er jo kapitalisme, tænker jeg. Hvorfor taler alle kommunisterne for kapitalisme idag? Jeg forstår det simpelthen ikke. Hér har vi nogen, der på helt kapitalistiske vilkår skaber en virksomhed, som kommunisterne normalt ikke kan lide og så er det pludselig i orden? Der er ingen tvang, ingen rige mennesker der bliver dræbt, ingen dødslejre…men hvorfor er den sodavand så i orden?

Mit hoved snurrer rundt. Må have luft. Det bliver en tidlig dag i dag. Måske skulle jeg købe ind på vejen hjem?

Der ligger en Irma på vejen. De har mange gode varer derinde, tænker jeg. Gud ja, jeg skal huske at købe kaffe. Kaffe..hvor har de det henne? Nå, hér er det. Hm, de har mange mærker. Hov, det mærke kender jeg: Max Havelaar. En venstreorienteret bekendt havde det derhjemme. Det er godt nok dyrt. Men det smagte nu meget godt.

Jeg begynder at huske den samtale vi havde. Max Havelaar kaffen købte hun ikke fordi den smagte godt, men fordi den var fair trade. Jeg vidste ikke hvad fair trade, var. Jeg spurgte om det kaffe man normalt købte var unfair trade? Stjal firmaerne kaffen fra bønderne eller hvad mente hun? Næ, det gjorde de ikke, sagde hun. Men tit fik bønderne meget lidt for kaffen og der var måske dårlige forhold. Det sidste uddybede hun ikke, men jeg syntes ikke det lød rart med sådan nogen dårlige forhold.

Hun forklarede at når man købte fair trade produkter, så fik bønderne mere for varerne. Der er også mere demokrati på arbejdspladsen og man tog mere hensyn til miljøet og det var derfor det var så dyrt. Der var også nogle andre ting der var lidt anderledes,men det kan jeg ikke lige huske. Det gik op for mig at Max Havelaar kaffen var et helt andet produkt end kaffen fra Gevalia eller andre kaffe-fabrikanter som jeg kender. Men det var jo stadigvæk kapitalisme. Det var stadigvæk fri udveksling af varer. Der var ingen folkemilits til at true mig eller noget. Jeg måtte helt selv bestemme om jeg ville købe Max Havelaar kaffen. Men hvorfor køber kommunisterne så den slags? De er jo imod kapitalismen, imod frivilligheden.

Hmm. Måske er det en ny slags kommunisme? Måske har de besluttet at droppe tvangen og begynder at gå mere og mere ind for frivillighed? Det ville da være fantastisk, omend usandsynligt. Men man har da lov at håbe.

Kommunister der ikke bruger tvang. Det lyder som en drøm. Måske har jeg feber? Jeg må hellere gå tidligt i seng.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password