Arbejdsfordeling og skattelettelser

Globaliseringen giver en bedre arbejdsfordeling. Og det virker, vi får i disse år en masse gode produkter til en billig penge. Vores materielle standard er således steget betydeligt uden at vi behøver bruger flere penge! Men mens den globale arbejdsfordeling virker, så bør vi måske se på hvordan den hjemlige arbejdsfordeling har det. Blot det […]

Globaliseringen giver en bedre arbejdsfordeling. Og det virker, vi får i disse
år en masse gode produkter til en billig penge. Vores materielle standard er
således steget betydeligt uden at vi behøver bruger flere penge! Men mens den
globale arbejdsfordeling virker, så bør vi måske se på hvordan den hjemlige
arbejdsfordeling har det. Blot det at se på hvordan gør-det-selv bølgen bare
ruller stærkere og stærkere, er en indikator på at der er noget galt. Problemet
med skatten er ikke at folk mister lysten til at arbejde. Folk arbejder jo
alligevel, bare for dem selv, i stedet for at gøre det de er gode til og få løn
for det!

Hvorfor skal en læge gå og bruge tid på at male sit hus, når han kunne bruge sin
tid bedre på at operere et par ekstra patienter og ellers slappe af. Vi lever i
et videnssamfund, og det er bl.a. de højt kvalificerede arbejdspladser som
Danmark skal tjene sine penge på i fremtiden. Men vi har mangel på højt
kvalificerede mennesker. Og samtidigt er det jo ikke alle der kan være med på
det højt kvalificerede arbejdsmarked, hvad skal de gøre?

Det der mangler er en bedre arbejdsfordeling. De som kan de avancerede ting,
skal bruge mere tid på deres arbejde for det er dem som skal tjene pengene hjem.
Til gengæld skal de så lettes på andre områder. Alle de sure pligter i hjemmet
tager jo også tid og energi, så det burde være naturligt at have hushjælp. En
havemand kan også være nødvendigt hvis ikke ukrudtet skal få overtag, mens man
gør det næste eksport projekt færdigt på arbejdet. Og så kan man sidde i sin
have og nyde den når man har fri i stedet for at have dårlig samvittighed over
ukrudtet. Man kan også få en maler til at male vinduerne, få en tømrer til at
reparere skuret, o.s.v. Og de kan jo alligevel gøre det bedre og hurtigere!

Der er i Danmark en væsentlig ting der står i vejen for en fornuftig
arbejdsfordeling – Skatten! Hvis en håndværker tjener 22.000 Kr. om måneden, så
skal en læge op at tjene næsten 100.000 Kr. før en times ekstra arbejde for
lægen, svarer til at han kan betale for en times håndværker besøg. Med topskat,
moms og administration så kommer vi faktisk helt derop.

I nedenstående tabel kan man se hvor mange timer man skal arbejde for at kunne
betale h.h.v. en times håndværkerbesøg eller rengøring, ved to forskellige
lønninger i den høje klasse. Dette er udregnet for en række scenarier, som det
er i dag, med 42% flad skat, sort arbejde, et 20% skattetryk og endelig uden
administrationsomkostninger. Lidt flere forudsætninger og et regneark kan findes
på min hjemmeside

http://www.liberalismen.dk/data/arbejdsfordeling.html

 

Håndværker

 

 

 

 

 

 

Hushjælp

 

 

 

 

 

Løn

Idag

Flad

Sort

20%

-Adm

 

Løn

Idag

Flad

Sort

20%

-Adm

30000

3,9

2,3

1,8

1,3

1,8

 

30000

3,0

1,8

1,3

1,0

2,0

40000

2,5

1,7

1,2

1,0

2,9

 

40000

1,9

1,3

0,8

0,8

1,2

Ud af tabellen kan man tydeligt se at den berømte flade skat flytter meget og
bestemt er værd at tage med, men ikke nok! Målet må jo være at man skal ned hvor
forholdet er omkring et til et og helst under. Hvis man skal opnå ligevægt, så
er sort arbejde nødvendigt, men bemærk at selv for en moderat højt lønnet, er
det at hyre en håndværker sort faktisk ikke rentabelt.

Lidt mere bekymrende er tallene dog for hushjælp. Når vi taler om håndværk, kan
det være en fordel at få en professionel til at gøre det. Men med f.eks.
rengøring, så er denne fordel altså væk. Her er der tale om et lavtløns område,
hvor det virkeligt burde kunne betale sig at lave en ordentlig arbejdsfordeling.
Men nej. Lægen skal i dag arbejde 2 timer for at få en times hjemmeservice. Så
rent økonomisk er det ikke derfor man skal ansætte hjælp i huset, så man har tid
til at snuppe et par ekstra timer på arbejdet!

Det der skal til er en ordentlig skattenedsættelse. Hvis vi får lagt et loft
over skattetrykket på 20%, således at det offentlige kun må bruge 20% af BNP, så
skal en læge nu kun arbejde en time, og så er det med regning. Så er det altså
ved at blive interessant.

20% skatteeksemplet var bedre end sort arbejde i håndværker eksemplet, men ikke
for hushjælpen. Forklaringen på denne forskel er at administrationen slår så
hårdt på lavtlønsområdet. Ved sort arbejde er der jo ikke noget der hedder
administration overhovedet, mens administrationen fortsat vil være der når
skatten sættes ned. Hvis man kunne fjerne administrationen, så ville dette have
større effekt end den flade skat når vi ser på lavtlønsområdet. Og det er
faktisk ikke særligt urealistisk at reducere administrationen ved f.eks.
hushjælp. Det er jo blot et spørgsmål om at hushjælpen og husejeren indgår en
direkte aftale uden mellemmænd, skattefolk og revisorer. Det er i øvrigt værd at
bemærke sig at administrationens negative effekt ikke opvejes af statstilskuddet
på 40% til hjemmeservice for pensionister.

Naturligvis kan administrationsomkostningerne ved at have andre til at arbejde
for sig ikke helt fjernes. F.eks. vil man være nødt til at have forsikringer.
Men det sætter fokus på at liberalisering er mere end blot at sænke skatten.
Afskaffelse af regler, papirnusseri og andet utøj betyder altså også meget for
at samfundet kan fungere med en optimalt arbejdsfordeling. Og skatten betyder jo
også meget for administrationsomkostningerne. Hovedformålet med administrationen
er jo at sikre at alle lønninger bliver beskattet og at der ikke er nogen der
slipper udenom.

En måde at omgå skatten og bureaukratiet på, er ved at en højt lønnet gifter sig
med en lavtlønnet. Denne løsning sparer rigtigt mange ting, men dog ikke helt
den med topskatten. Men nogle vil sikkert hurtigt indse at den løsning også kan
kaldes for kvinderne hjem til kødgryderne, selvom det naturligvis ligeså godt
kan være omvendt. Men ofte vil et ægteskab foregå mellem lige parter, altså to
højtuddannede. Konsekvensen for disse er at en af de to må opgive karrieren
eller sætte den i et lavere gear, igen typisk kvinden. Man ser også at
højtlønnede får færre børn, simpelthen fordi de ikke har tid til det på grund af
arbejdspresset både på arbejdet og hjemme. Det er i bund og grund ulogisk at
mennesker det går godt for økonomisk vælger ikke at få børn. Ofte ser man at
kvinden reelt har to jobs, da det er hende der ender op med den dårlige
samvittighed over at der ikke bliver gjort ordentligt rent derhjemme. Alt i alt,
så er skatten og bureaukratiet også en hindring for kvinders karrieremuligheder
på arbejdsmarkedet.

Formålet med lavere skat er altså ikke så at vi skal kunne konkurrere med
lavtlønslande på lønnen. Selvfølgelig vil en lavere skat have en effekt på
konkurrenceevnen via prisen og redde nogle få arbejdspladser. Men det
interessante er at skat og bureaukrati faktisk skader mere ved at det forhindrer
en optimal arbejdsfordeling i samfundet. Så også hvis vi vil opfylde
målsætningen om ikke at være billigere men bedre, så skal den skat altså ned.

Som en konklusion, så er flad skat bestemt ikke uinteressant da der er over
900.000 personer som betaler topskat. Den flade skat vil bedre det skæve
bytteforhold der gør at højt kvalificerede medarbejdere hellere vil gå hjemme og
gøre rent eller male hus, end at tage en ekstra tørn. Men flad skat rykker ikke
afgørende ved noget, i forhold til lavtlønsområdet. Her er det stadigt et
problem at der overhovedet er noget der hedder skat, fordi de deraf følgende
administrationsomkostninger ødelægger det hele. Skattetrykket skal ned og
bureaukratiet skal afskaffes, ellers vil vi ikke opnå den optimale
arbejdsfordeling som gør at vores samfund kan tage kampen op internationalt.

Et regneark med mine tal kan hentes på:

http://www.liberalismen.dk/data/arbejdsfordeling.html
Håndværksrådet har lavet nogle tilsvarende
beregninger:

http://www.hvr.dk/aktiviteter/notat_skattekile.html

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password