Reform eller ikke reform – det er spørgsmålet

Nu er vi tæt på – kan du mærke det? Det er kommunalreformen der har taget sin næsten færdige form. Det er sindssygt spændende – synes du ikke? For du har vel fulgt med i debatten om fremtidens opgavefordeling? Hvis ikke, hører du til de ca. 100% (her giver så mange decimaler ingen mening) andre […]

Nu er vi tæt på – kan du mærke det? Det er kommunalreformen der har taget sin næsten færdige form. Det er sindssygt spændende – synes du ikke? For du har vel fulgt med i debatten om fremtidens opgavefordeling?

Hvis ikke, hører du til de ca. 100% (her giver så mange decimaler ingen mening) andre danskere der er fuldstændigt ligeglade med kommunalreformen. Medmindre du er offentligt ansat indenfor kommune eller stat, eller du sider i amtsrådet eller kommunalbestyrelsen et eller andet sted, får strukturændringen næppe heller nogle konsekvenser.

Basalt set skyldes vores manglende interesse vel at det offentlige system for de fleste af os er fjernt, besværligt at have med at gøre og kompliceret at sætte sig ind i. Og skal man kigge lidt tilbage på, hvordan debatten om reformen egentlig har været, tror jeg også den skal ses i netop det lys.

Nu vil jeg ikke påpege hvordan man med liberale briller burde have lavet reformen – for svaret er simpelt; alle offentlige forvaltninger der ikke er strengt nødvendige skal nedlægges (og det ville så have været den reform).

Men, en meningsfyldt debat om Socialstatens fremtidige opbygning burde have taget udgangspunkt i opgavefordelingen – hvad skal kommunerne lave, hvad skal regionerne lave og hvad skal staten lave? I stedet kom diskussionen til at handle om, hvilke kommuner der skulle lægges sammen med hvilke, og så er man først nået dertil nu, hvor man så diskuterer hvad de skal lave. Det svarer til at bygge et brændeskur, selvom man ikke har nogen pejs, eller et redskabsskur selvom man ikke har nogen have. Altså meget uliberalt – administrative enheder, for de administrative enheders skyld.

Og hvorfor endte debatten nu med det?

Fordi det offentlige system er uforholdsmæssigt kompliceret. For, er det kun borgerne der ikke har den fjerneste anelse om, hvordan det offentlige system er sat sammen? Eller er det i ligeså høj grad de politikere der er sat til at styre systemet? Prøv at test din lokale politiker, og se hvor meget vedkommende kan på fingrende af, hvordan det administrative system fungerer.

Nej, så er det meget nemmere at forholde sig til, hvilke nabokommuner man skal slås sammen med. Alle har en ide om, hvilke nabokommuner man har (selv lokalpolitikerne). Og det er et nemt spørgsmål – kan man lide sin nabokommune eller ej. Det kan alle forholde sig til.

Det har faktisk været temaet for hele debatten. Man kan undre sig over, at Indenrigsministeren kan give Værløse en grund til en værdi af over 1 mia. kr. i ”morgengave” som kompensation for at slå sig sammen med Farum – uden nogen har brokket sig. Men nej, politikerne har derimod vejret morgenluft. I stedet for at protestere over denne formøbling af skatteborgernes penge har de set det som et signal til, at de måske også kan få en morgengave af staten.

Så det Shakespeare’ske spørgsmål fra overskriften må besvares med, at det ikke er en reform – det er en farce. Borgerne er inviteret til en balletopera de ikke gider se, og derfor ser deres snit til at få en lur der svarer nogenlunde til forestillingens længde. Christiansborg centraliserer magten og giver Indenrigsministeriet vide beføjelser i fremtidens offentlige forvaltning, og lokalpolitikerne lader sig nøje med at diskutere hvilke kommuner de skal lægges sammen med og håber på at der også falder en morgengave af til deres kommune (og højere vederlag til de lokalt folkevalgte)

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password