Lille sorte Sambo

Dette er måske ikke så meget en nyhed, som det er en samfundsbevægelse.
En af mine gode venner har en datter og hun er nu et par år gammel og han er derfor begyndt at læse godnathistorie for hende. Det synes jeg er en meget smuk ting at gøre for sine børn. Nogle af mine egne varmeste barndomsminder var, da min far læste historier højt for mig.
Jeg havde mange ynglingshistorier, men min absolutte favorit var “Lille Sorte Sambo”. Historien om den lille afrikanerdreng der narrer de vilde tigere til at løbe så hurtigt at de bliver til smør, og får sin mor til at bage pandekager af dem.
Jeg foreslog derfor min ven at læse bogen for sin datter. Nu kendte han ikke historien og lød meget tøvende da jeg foreslog det – faktisk som om der var noget galt med mig. For lige meget hvad historien i øvrigt handler om, så er titlen jo det første sted man må stoppe op, og konstatere at den historie er ikke politisk korrekt. Man må ikke kalde afrikanere sorte – og Sambo er blevet et skældsord. Vi kommer lige vidt med det faktisk konstaterbare – drengen er lille, han hedder Sambo og du kan med det blotte øje konstatere at han er sort. Hvis historien havde handlet om mig, ville den jo omvendt have heddet “Store hvide Kasper” – for det er umiddelbart konstaterbart og i fuld overensstemmelse med sandheden.
En af de organisationer der puster til vores begrebsverden og kalder alle og enhver racister er Mellemfolkeligt Samvirke. Her bliver Lille Sorte Sambo også udråbt til en slags racistisk bog. Hvorfor kan det ikke bare være en god historie – og tilmed uddannende i og med, man får et indblik i, hvordan man skrev børnebøger i 1930’erne? Såfremt at Helen Bannerman, som skrev Lille Sorte Sambo, endelig skulle have været præget af datidens syn på afrikanerne, hvorfor så ikke vælge at læse bogen med nutidens øjne? Det gør man jo med så mange gamle historier – bl.a. Biblen.
Jeg kunne ironisere over at en forening der kalder sig for mellemfolkelig har et så snævert syn på børnebøger, men jeg vil i stedet opfordre folk til at læse gode historier for deres børn og love mine forhåbentligt kommende børn, at de skal have den samme gode historie – om Lille Sorte Sambo der fik pandekager til aftensmad – læst højt, som jeg selv fik.