Globaliseringsfrygt eller globaliseringstrygt

Der udflyttes sandsynligvis 5.000 stillinger hvert år. Der nedlægges i forvejen årligt 260.000 stillinger i Danmark. 800.000 danskere skifter arbejde hvert år. Bliver de så ikke arbejdsløse alle sammen? Nej! Og investeringer fra udlandet i Danmark matcher de danske i udlandet. Økonomien fortsætter som den altid har gjort; med at ændre sig.
Det Økonomiske Råd (DØR) og Magtudredningen (MUG) samlede i 2004 resultaterne af en række studier af udflytning (ofte kaldet outsourcing) af arbejdspladser. De to rapporter, DØRs efterårsrapports andet kapitel og MUGs rapport ”Dansk erhvervslivs placering i globaliseringen”, kommer til den ikke særligt underholdende konklusion, at Danmark er hjemsted for en af de førende forretningsmiljøer i verden. Danskerne er mere dynamiske end globaliseringen selv, selvom nogle grupper vil opleve et større skift end andre.
Danmark i top
I MUGs sammenfatning mødes man med et citat: ”Globaliseringen gik faktisk i gang for mange tusind år siden. Den begyndte med, at en lille gruppe mennesker mødte en anden lille gruppe mennesker. I stedet for at slå dem ihjel, handlede de med dem.” Spørgsmålet er så, om de blev arbejdsløse, fattige, mistede selvbestemmelsen og fortrød, at de ikke slog dem ihjel.
Siden 1960 er varehandlen steget drastisk; for nogle lande så meget som 300%. Stigningen skyldes dels liberaliseringer – fx har 90% af nye handelslove verden over siden 1991 været liberaliseringer – dels transportmidlernes udvikling – flytransport koster under 1/3 af hvad det kostede i 1950 – kommunikationsmidlernes udvikling – telefonsamtaler koster godt 5% af taksten fra de gode gamle dage – og dels udviklingen af elektronik. Med al den effektivisering, bliver alle så ikke bare arbejdsløse og fattige? Nej! Skabelsen af velstand globaliseres. Og Danmark er blandt de førende.
I en indeksering af, hvilke lande, der er de mest konkurrencedygtige, ligger Danmark helt oppe på nummer fem ud af listen over de 50 vigtigste lande. Udenlandske investeringer i Danmark er på højde med danske investeringer i udlandet. Der er i Danmark en beholdning af investeringer svarende til 40% af BNP på udenlandske hænder. I 1988 svarede beholdningen til 4% BNP. Af stillingerne i danske virksomheder er 60% placeret i udlandet. I 1990 var det 40%. Er det så ikke udflytning? Nej! Det er investeringer i udlandet.
Hvem skal omstille sig og hvorfor?
Danske virksomheders investeringer i udlandet er dog i stigende grad er målrettet mod omkostningsreduktion. Der vil til gengæld i mindre omfang blive udvidet med ansættelser af ufaglærte i Danmark. Årsagen findes i lønforskellen mellem dansk og udenlandsk arbejdskraft.
En polsk ufaglært koster i dag 15% af en dansk, fordi verdensmarkedet har været lukket. En polsk ingeniør koster 20% af en dansk, men med den øgede globalisering, stiger værdien af arbejdskraft globalt. Eksempelvis er lønnen for ingeniører i Kina fra 1997 til 2003 steget fra $3.400 til $12.100 om året. Er det ikke for lidt? Nej! Det er, hvad det, de sælger, er værd.
Tabes der arbejdspladser?
Der skiftes løbende i, hvor virksomheder køber input til deres produktion. Det er derfor svært, at sige, hvor mange skift, der skyldes, at lønnen i udlandet er lavere end i Danmark. En virksomhed kan både lave udflytning af produktion til en virksomhed i Danmark og en i udlandet.
DØR angiver, at for USA’s vedkommende viser undersøgelser fra Bureau of Laborstatistics, at andelen er 1 pct. af alle afskedigelser. I Europa regner man fra European Restructuring Monitor med, at andelen er 2½ pct. MUG skriver, at i Danmark har Dansk Industri, Erhvervsministeriet og Center for Ledelse undersøgt udflytningen af arbejdspladser. Antallet af stillinger, der flyttes til udlandet, anslås til 5.000 årligt.
En stor del af opgaverne på det danske arbejdsmarked kan ikke løses i udlandet, skriver DØR. Af de 2,6 millioner beskæftigede i Danmark, er det kun de 700.000, der konkurrerer med beskæftigelse i udlandet. Danskerne er samtidig gode til at finde ny beskæftigelse. Hvert år skifter 800.000 danskere job. Der nedlægges 260.000 stillinger hvert år. Bag de 260.000 nedlæggelser, skyldes altså kun ca. 5.000 udflytning til udlandet. Stiger ledigheden så ikke med 5.000 om året? Nej! Kun, hvis man forhindrer folk i at lave noget andet.
Anbefalinger fra rapporterne
Begge rapporter er forsigtige i deres anbefalinger.
DØR anbefaler lavere skat på arbejde, lavere dagpenge og bedre uddannelse. Indirekte skriver DØR, at efteruddannelserne er ressourcespild i deres nuværende form, fordi det, selv uden indsigt fra konkurrence, kan gøres bedre. Ganske direkte skriver de, at det faglige niveau i Folkeskolen skal op, fordi det rammer hele uddannelsesforløbet efter Folkeskolen, at niveauet er lavt.
MUG identificerer i sine undersøgelser, at investeringerne falder der, hvor talentmassen er størst mere end der, hvor omkostningerne er lave. MUG anbefaler derfor, at man tiltrækker de mest talentfulde og innovative personer fra udlandet.
Det bredere perspektiv
De grupper, der rammes af globaliseringen, har brug for at kunne omstille sig. Det offentlige uddannelsessystem kan ikke følge med globalt. 40% af sydkoreanerne har en videregående uddannelse. Det gælder kun 30% af danskerne. Og de udsatte grupper passer i vidt omfang ikke ind i det offentlige uddannelsessystem.
Danmark er også bagud, når det kommer til at tiltrække de bedste folk. Dels har vi nogle marginalskatter, der straffer højt kvalificerede mennesker for et ringe provenu. Dels har vi et ufleksibelt indvandringsstop, der udelukker selv de bedste.
Danskerne bør derfor, ifølge økonomisk logik, liberalisere uddannelserne, lempe restriktionerne for selvstændig virksomhed og liberalisere indvandringen, så danskere, der laver virksomhed, bedre kan konkurrere globalt fra Danmark. Den danske lønmodtagerkultur og den politiske fetich med teknologisk og vidensmæssig overlegenhed, hvor alle danskere skal være ledere, udviklere og designere, er en trussel mod en stor gruppe danskere, der på globalt plan ikke er overlegne ledere, designere og videnskabsmænd. I Globaliseringen kan man ikke styre en nationaløkonomi til succes, men man kan sagtens spænde ben for folk. Men er det ikke farligt med al den liberalisering og globalisering?
Fra den ene frygt til den anden
I 1972 udgav John Mogensen en sang, der udtrykte danskernes angst for medlemskabet af EF og de udenlandske investeringer: ”Kanoner ladte med guld står parate ved vor grænse klar til aktion. Civile millioner fra syd gør sig rede økonomisk til en kæmpe invasion. Hvad fortidens hære ikke ku‚ klare med vold kan nu ordnes pr. kontrakt, blot en pen og et stykke papir, op med bommen, og så ind med den fremmede magt.”, sang han. Angsten var, at investeringer udefra skulle overtage landet fra danskerne. Sangen var grundlæggende et krav om diktatur. Og det kom til dels i 1973 med indvandringsstoppet.
Nu har vi en afløser i form af angsten for danske investeringer i udlandet og frygten for at danskerne skal forlade Danmark. Frygten bør endnu engang få de rette proportioner og den rette årsag bør erkendes. Vi bliver rigere, ikke fordi vi fyrer folk, men fordi de i stedet laver noget mere meningsfyldt. Det er restriktioner på foretagsomhed, og restriktioner, der forhindrer omstilling, der er det farlige. Og nej, vi mister ikke selvbestemmelsen. Vi får flere muligheder. Ligesom kineserne. Men det kan godt blive sværere at undertrykke folk. Arbejderklassen kan ikke finde frihed ved at lægge resten af befolkningen i lænker. Det kunne den aldrig. Er den erkendelse så ikke ret beklagelig? Nej! Er det så ikke ubetryggende, at det ikke kan lade sig gøre? Nej, det er da betryggende.
Kilder
DØRs efterårsrapport 2004 www.dors.dk
Magtudredningen, ”Dansk Erhvervslivs placering i globaliseringen”, Torben Pedersen.
Internal FDI Potential Index www.unctad.org
Index of Economic Freedom www.heritage.org
Appendix
Hvad er årsagen til succesen?
Årsagen til Danmarks velstand kan findes ved at sammenligne lande i “Global Competitiveness Report” fra World Economic Forum, “Index of Economic Freedom” fra Heritage Foundation eller FNs “Internal FDI Potential Index”. I disse indeks berøres årsagerne. Se også ”Rig i en fart”, weekendavisen 18.-22. marts 2005 for en kort, men omfattende, gennemgang af årsager til økonomisk udvikling.