Normalt bruges pladsen her mest til at skose offentlige instanser for at fratage ansvaret, initiativet og friheden fra det enkelte individ. Men, nogle gange skal man også glæde sig over de små ting – også selvom de er små.
Nu har butikkerne fået lov til at holde åbent 20 søndage om året. Og det er til glæde for forbrugerne. Vi kan nu i højere grad selv vælge, hvornår vi har lyst til at handle. Og med lidt held, så bliver handlen efterhånden også udjævnet så meget, at det ikke er det sædvanlige gedemarked at handle på en søndag, som de eftertragtede søndage er idag med børnefamilier med indkøbsvogne så store og brutale som Volvoer og børn i tusindtal der alle skriger af stress, kedsomhed og ikke mindst efter slik.
HK er – forventeligt – imod forbrugernes frihed til at handle når de vil. Jeg synes det er betænkeligt at HK hylder den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv aftaler vilkårene, og samtidig vil have lovgiver til at sætte begrænsninger. Så går man jo ikke ind for aftalefrihed. Hvis det er et kardinalpunkt for fagforeningen at deres medarbejdere ikke skal arbejde i weekenden, så må de jo forhandle sig frem til en aftale om det.
Jeg kan ikke lade være med at mistænke fagforeningers modstand mod weekendåbning for at handle om, at weekendarbejderne ofte er studerende. Og studerende plejer ikke at være medlem af en fagforening, medmindre det er gratis. Det kan hurtigt betyde flere studerende bliver ansat indenfor handelsområdet og at der dermed bliver væsentligt flere uorganiserede arbejdstagere.
De små forretninger synes også at være imod – eller deres organisationer er i hvert fald. De er bange for at de små forretninger dermed må lukke. Men, sådan er vilkårene jo. Hvis man ikke kan matche varehusenes indkøbsoplevelse i form af pris, service, udstilling af varer osv. så har man ikke nogen eksistensberettigelse. Det har alle dage været vilkårene for at drive en forretning. Det er selvfølgelig ærgerligt at politikerne måske har holdt deres forretninger kunstigt i live i alle disse år med lukkeloven, men så må de i det mindste glæde sig over de favorable konkurrencevilkår de har haft indtil nu.
I parentes bemærket, så er det selvfølgelig op til de små samfund, om de ønsker at have en lokal købmand eller ej. Bor man på landet, kender man jo godt vilkårene for købmanden. Hvis man ikke lægger en rimelig andel af sine indkøb hos ham, så lukker han. Så det er sådan set op til landbefolkningen, om de vil have en nærkøbmand eller ej. Så de små butikker burde jo i virkeligheden skælde ud på deres kunder, i stedet på Folketinget.
For at vende tilbage til, hvor jeg startede, så er en opblødning af lukkeloven et skridt i den rigtige retning. Men, der er stadig lang vej endnu. Der er masser af forbrugerorganisationer, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger der i stedet for Folketinget, kunne forhandle sig frem til, hvad alle synes er acceptabelt, hvis man gerne vil have fælles fodslag om hvornår man må handle. Der er ikke nogen logiske argumenter for at have en lov om, hvornår en butik må holde åbent, eller hvornår den må sælge spiritus og andre dagligvarer.