Ved åbningen af Cepos, som er rigeligt omtalt i medierne i bl.a. Berlingske Tidende, Jyllandsposten og Politiken, holdt en af oplægsholderne fra Institute of economic affairs, John Blundell, et oplæg om hvad en tænketank er, hvilken indflydelse den har på det politiske liv, og på hvilken måde det kan påvise den ufrihed offentlige institutioner trækker ned over hovedet på den almindelige borger.
Her gjorde han bl.a. et nummer ud af, at EU jo også blot er ufrihed og socialisme.
EU vil det, Cæsar og romerne ville, Napoleon ville, Hitler ville og senest Sovjet ville – nemlig et forenet Europa. For at forene Europa er det nødvendigt med en stærk central magt – og dermed have tydelige træk af alle tidligere tiders totalitarisme.
Nu citerer jeg ikke Blundell med ovenstående, men skitserer blot – lidt fortegnet – hvad EU egentlig er for en type konstruktion.
Da Blundell kaldte EU for socialistisk, var der ikke så forfærdeligt mange der klappede. De fleste valgte ikke at fortrække en mine. Derfra, hvor jeg sad ved Cepos åbning, kunne jeg dog se Uffe Ellemann Jensen som egentlig kom til at se lidt sur ud. Måske var det frygten for Uffes reaktion mod dette kætteri, der fik de øvrige deltagere til at forholde sig i ro.
Det er kun i England at man har en stor borgerlig opposition mod EU. I alle øvrige lande er den borgerlige modstand sporadisk, hvis overhovedet eksisterende. Man kan selvfølgelig vælge at kalde briterne for uoplyste, når de nu er de eneste.
Men, omvendt kunne man måske også anlægge den vinkel, at det kun er briterne der har fået lov til at diskutere modstand fra en borgerlig synsvinkel.
Op mod afstemningen om ”Forfatningstraktaten” vil vi danskere endnu engang høre formaningen om, at vi ikke skal diskutere for eller imod EU, men derimod fremtiden. Men, vi har faktisk aldrig haft en diskussion om for eller imod. Vi hører derimod igen og igen sangen om det nødvendige ja – nu selv fra Ekstrabladet.
Med “et nødvendigt ja”, plejer partierne at kunne lukke munden på baglandet for det fælles bedste. Tidligere var det på venstrefløjen man blev nødt til at lukke kæften på et bagland der gik ind for ØD og anden planøkonomi, og frihandel derfor var af det onde – i dag på den borgerlige fløj hvor man alle dage har været imod ØD og planøkonomi.
EU’s 4 friheder om arbejdskraftens, varernes, tjenesteydelsernes og kapitalens fri bevægelighed, kan enhver borgerligt indstillet person gå ind for. Modstanden lægger vel kun i, at nogle vil have mere frihandel end den, EU tilbyder. Men, EU handler ikke om frihed længere. I dag sættes der begrænsninger for nye medlemslandes muligheder for frihandel. EU handler nu derimod om administration og om restriktioner – altså planøkonomi. Enhver borgerlig burde jo også være mistænksom når selv Holger K. Nielsen fra SF går ind for EU – så må der jo være noget i vejen.
I den borgerlige lejr mangler vi en grundlæggende diskussion om for eller imod. “Liberalt parti-projektet” har allerede berørt det, og her er man vidst også allerede uenige, så vidt man kan læse i trådene på foraet.
Som tidligere nævnt, så handler EU-projektet ikke længere om fri bevægelighed i Europa for varer og – frem for alt – mennesker. I dag handler det om planlægning. Kan man kalde sig selv liberal, og gå ind for alle de begrænsninger EU lægger for grundprincippet i EU – de fire friheder?
Jeg tror, at når man i den borgerlige lejr så længe har forhindret diskussionen – Uffe Ellemann Jensen har jo f.eks. været ekstremt hård mod dem, der tidligere har tilladt sig at stille spørgsmålstegn ved EU’s udvikling – skyldes det chancen for at baglandet ville vende tommelfingeren nedad. Men, så må det åbenlyse spørgsmål være – hvad skal vi så med det projekt?

Tagged:

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.