Frank Jensen (FJ) har undersøgt sit bagland og kan mærke presset for at han stiller op. Frank Jensen appellerer til alt, hvad Helle Thorning-Schmidt (HTS) ikke appellerer til: Uselvstændighed, laden-stå-til, og i sidste ende, forfald. FJ kan meget vel vinde urafstemningen i partiet. Han kan måske også få flere vælgere end HTS, men han har ingen konstruktiv vision. Hvor HTS vil i mål, vil FJ bare gerne være med. Han hverken tør eller ønsker at tage ansvaret. Han har intellekt, han er en velfungerende person, han har politisk erfaring, men han mangler menneskelige og i særdeleshed politiske lederevner, troværdighed og gennemslagskraft.
Mangler personlig ballast
Frank Jensen er 43 år (den er god nok!), cand.oecon fra Aalborg 1986, har ingen arbejdserfaring ud over et år på universitetet 1986-87; derefter valgt til folketinget. Han er gift, har to børn, er et familiemennesker og holder sig i god form. Siden han var ganske ung har han været medlem af DSU og det var der, han mødte sin ukårne. Han har været forskningsminister og siden justitsminister i sammenlagt syv år. Han tages ikke vanvittig alvorligt i pressen. Hans politik dikteres tilsyneladende af andre end ham selv, og hans sociale behov overskygger hans evt. faglige ambitioner. Dette har især givet sig udslag i hans større engagement for partikammerater under partiopgør end hans engagement for at nå politiske mål sat af ham selv. Han kæmper for taberne, men hvor vil han hen med det? Er han mere end en god kammerat? Kan han tage ansvaret, hvis han selv skal bære omkostningerne? Det er måske underordet i første ombæring.
Kan vinde urafstemningen
Frank Jensen kommer fra den såkaldte Auken-fløj. Han repræsenterer venstrefløjen i socialdemokratiet. Dette appellerer til store dele af partiets græsrødder, der i allerhøjeste grad, ligesom de liberalistiske græsrødder, er out-of-touch med vælgernes verdenssyn. Det er nu engang ikke græsrødders opgave at være midtersøgende og det er Frank Jensen heller ikke. Han appellerer til socialdemokratiets kerneværdier: De syge, de gamle, de handicappede, og alle andre på overførsel og juridisk særstilling. Han vil lade sig diktere af græsrødderne og udstråler ulig HTS ikke en personlig ambition. Derfor kan han vinde urafstemningen bland partiets medlemmer.
Kan få mange vælgere
Frank Jensen kan også samle mange vælgere, ligesom Auken kunne. Hans stemme er ikke så dyb som Aukens og han er heller ikke ligeså høj (det er skam vigtigt!), men han har den samme politik uden at udstråle nogen form for sindssygdom. Auken repræsenterede så rendyrket den samme ansvarsløshed som Anker Jørgensen, og den var frygtelig populær hos store vælgergrupper. Ligesom Auken vil Frank Jensen helst bare være populær og det er svært at blive bange for ham, selvom han er farligere end den ambitiøse Thorning-Schmidt. Han kan få mange stemmer, men kan han lave politik?
Visionsløs
Frank Jensen har ikke noget mål ud over at blive accepteret. Han vil sandsynligvis ikke påtage sig noget særligt ansvar for at reformere:
For mig er lykke… : At være i harmoni med mine omgivelser, skriver Frank Jensen
I socialdemokratiet er omgivelserne en verden af sociallobbyister, og FJ appellerer da også til fagforeninger, boligforeninger, handicapforeninger, ældreorganisationer og børne- og ungdomsorganisationer om at fortælle ham, hvad hans politik skal være. Han kalder det at gå til rødderne. Han kalder dem progressive. Et ord han burde have stoppet i lommen i oktober 1989, og som aldrig har passet på de organisationer, han nævner, uanset, at elendighed er hans ideal:
Yndlingsbog : “Pelle Eroberen” af Martin Andersen Nexø.
Hvor Helle Thorning-Schmidt repræsenterer den visionære, fremadrettede socialdemokrat med en, om end totalitær, mission, repræsenterer Frank Jensen så absolut den visionsløse tomme skal, der hænger fast i ’70erne og tigger om at blive fyldt ud af sit bagland. Hvor HTS vil positionere partiet som et midterparti, tænker Frank ikke så langt. Om han så bliver formand, ønsker han ikke at tegne socialdemokratiet:
Socialdemokraterne skal være det parti, der er talerøret for dem, jeg lige har nævnt. [sociallobbyen] Men vi skal også være det store politiske værksted, hvor foreninger og organisationer kan komme og være med til at få indflydelse, siger han.
Vil helst lade stå til
Frank Jensen vil helst lade stå til uanset, hvad velfærdskommissionen siger. Han afviser på forhånd at røre ved efterløn, dagpenge og kontanthjælp. Og hvem er hans forbillede: Anker Jørgensen, som måtte gå af, fordi han lod stå til.
Det er dermed ret usikkert om Frank Jensen overhoved kan samarbejde med landets nye reform-socialister, Det Radikale Venstre. Jelved får nemmere ved at samarbejde med HTS end med FJ. Om ikke andet, så fordi HTS vil samarbejde i folketinget, hvor Frank Jensen helst ikke vil andet end at love udlejerfinansieret sprit til lejernes landsorganisation til gengæld for en klapsalve på årsmødet. Jelved får et problem med at lave aftaler med en mand, der ikke vil reformere noget som helst.
Kan næppe slå statsministeren
Frank Jensen er noget nær chanceløs imod Anders Fogh Rasmussen. Når valget kommer senest i 2009, vil Frank Jensen ikke ane om han skal sige, hvad rødderne siger, eller hvad meningsmålingerne siger. På det punkt er Anders Fogh Rasmussen temmelig afklaret. Og så er der punktet, der var temmelig afgørende ved dette valg: Fremtoning.
Men rødderne vil elske ham for hans politik. Derfor kan have ret, når han siger, at han kommer til at vinde urafstemingen. Uanset om han er ved at tisse i bukserne af skræk, når han siger det. Hvor Helle Thorning-Schmidts vision sandsynligvis minder mest om en paneuropæisk socialistisk idyl, så ligger Frank Jensens forestillinger virkeliggjort i et indianerreservat i USA. På støtten, alkoholiseret og reguleret til at være fortabt.
Med Helle Thorning-Schmidt som udfordrer af Anders Fogh Rasmussen vil konkurrencen blive om, hvem, der kan skabe de bedste betingelser for bevarelsen af velfærdsstaten. Med Frank Jensen bliver konkurrencen i stedet om, hvem, der kan producere flest hjælpeløse mennesker af ellers raske individer.
Jeg vil gerne være med til, sammen med andre, at tage ansvar for, at alle mennesker i Danmark kan realisere deres drømme om et godt liv – ikke kun de få udvalgte men alle mennesker.
Sammen med sociallobbyen? Frank Jensens forbillede i den forbindelse er Sverige.[1] Verdens største socialkaserne.
Frank ifølge ham selv.
Fem skarpe til Helle Thorning-Schmidt.
Fem skarpe til Frank Jensen
[1] JP 12. februar 2005
Pelle Erobreren
