Ekstremisten og medlem af det fremmedfjendske parti, Det Radikale Venstre (ja,dem med 21-årsreglen!), har i ligestillingens hellige navn foreslået at man indfører omvendt bevisbyrde i voldtægtssager. Hun så gerne at enhver der var så uheldig at blive beskyldt for voldtægt fik lagt bevisbyrden over på sig, således at vedkommende skulle bevise sin uskyld, i stedet for at anklageren skulle bevise at vedkommende var skyldig.
Reaktionerne er da heller ikke udeblevet, heller ikke fra Dybkjærs eget parti hvor folk er rystede over at hun gør op med retspraksis. Så er det bare at jeg undrer mig over hvor Naser Khader, Elisabeth Arnold og de andre er henne når det kommer til det danske skattevæsen, der jo netop opererer med omvendt bevisbyrde? Hvorfor kæfter de ikke op omkring dette? Det forekommer mig mærkeligt at omvendt bevisbyrde er forkert i voldtægtssager (hvilket jeg er enig i at det er), men at det er acceptabelt for en magtfuld, statslig organisation som skattevæsenet der har magt til at konfiskere folks ejendom eller enddog føre retssager der kan ende med at folk kommer i fængsel.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.