S og R vil øge udgifterne – vi mangler et udgiftsstop

Før Nytåret lancerede Lykketoft sin plan. Den fik det ret geniale tilnavn Lykketoftplanen. Efter Nytår var det så Jelveds tur til at markere sig. Det gjorde hun så med en lige Radikal Venstre. ”Lykketoft har ret, men Lykketoft har ikke ret”, var det korte af det lange fra det radikale orakel. Overskriften var givet ”S […]

Før Nytåret lancerede Lykketoft sin plan. Den fik det ret geniale tilnavn Lykketoftplanen. Efter Nytår var det så Jelveds tur til at markere sig. Det gjorde hun så med en lige Radikal Venstre. ”Lykketoft har ret, men Lykketoft har ikke ret”, var det korte af det lange fra det radikale orakel. Overskriften var givet ”S og R strides om velfærds-reform”.

Lige siden efteråret 2002 har R kogt og syltet på et klogt skattestop, hvis essens er, at det ikke er et skattestop. I 2004 blev VK-skattestoppets popularitet så for meget for hele venstrefløjen. Folk bed simpelthen ikke på den med velfærdsstatens undergang og Satans komme på Jorden, hvis ikke den offentlige besættelse af ressourcerne igen fik frit løb. Så S og R blev i februar sidste år (u)enige om at lancere et Intelligent Skattestop. Det gik hurtigt op i hat og briller, fordi Jelved og Lykketoft tydeligvis var uenige om, hvad de var enige om.

Så blev det heldigvis sommer, og så ligger den politiske debat i medierne død. Hurra. I september fik aben så en ny hat. Nu hed det ”Skatteloftet”. Det kunne selv SF tilslutte sig. I løbet af november var det klart, at Jelved og Lykketoft stadig havde hver deres skattereform i bagtankerne. De radikale havde fundet ud af at underkaste sig afskaffelsen af mellemskatten. Det meste skulle hentes igen over bruttoskatten, men hvor meget de såkaldt rige skulle straffes for deres produktivitet, sparsommelighed og investeringer var uklart. Det var også ret uklart, hvem, der var beskyttet af skatteloftet. ”Det gælder kun familier”, sagde oraklet så efter en del forvirring – mest hos oraklet selv.

I løbet af december, lykkedes det så S og R at blive enige på den måde man i politik nu engang bliver enige – hæv udgifter og lad være med at finansiere det for direkte. De lavede sågar et fælles udspil til nye ”fornuftige” udgifter med EL, KD og SF. Lykketoft lancerede sin geniale plan og Jelved nikkede til den. Problem: S og R var og er uenige om finansieringen. Det var de også under Nyrup og de offentlige udgifter steg mere end planlagt. Det gør de faktisk også under VK. Det har de altid gjort. Men VK har et skattestop til at disciplinere sig. Det sidste vi mangler er højere politisk dikterede udgifter. Alle udgifter skal finansieres, så under en SR-regering vil skatterne stige. Først fjerner de pengene fra lånemarkedet gennem lån. Derefter tager de dem fra skatteyderne. There is no free lunch. Vi mangler et offentligt udgiftsstop.

Et offentligt udgiftsstop er et forslag, Det Økonomiske Råd har lanceret flere gange. Det er blevet kritiseret for ikke at virke, da skatterne så stadig kan hæves, men der er jo ikke noget i vejen for stadig at beholde skattestoppet. Dermed vil der også være symmetri i den førte finanspolitik. Problemet med styring af skattetryk og udgiftstryk er kommunerne. Kommunerne har deres egne indtægter og udgifter og deres egen gældssætning. Derfor er skattestoppet forhandlet på plads med dem. Det vil være svært også at forhandle et udgiftsstop på plads. Og endnu sværere at styre.

Derfor er der også behov for at kommunerne enten får større økonomisk og politisk selvbestemmelse, eller totalt underlægges staten. Med større selvbestemmelse vil kommunerne ikke kunne påstå at udgiftsstigninger skyldes diktat fra regeringen. En forhandlet løsning vil der derfor være mindre behov for at styre. Ansvaret vil klart være kommunens. Vælger man at fastholde den nuværende styring af kommunerne fra Christiansborg, er yderligere centralisering den naturlige vej at gå. Problemet med en yderligere centralisering, vil være større ineffektivitet, som altid er konsekvensen af store, komplekse administrative systemer og bortfaldet er konkurrence.

Med mere kommunal selvbestemmelse vil konkurrencen på Christiansborg, om at ofre en del af befolkningen til fordel for en anden, også få færre negative konsekvenser for dem, der er så uheldige ikke at tilhøre flertallet. Vi mangler både et udgiftsstop og kommunal selvbestemmelse, hvis vores demokrati skal være for folket og ikke for politikerne. Det vil fjerne politikernes trang til at love store udgifter. Et udgiftsstop kunne nemt samles op af grøften af Danmarks skrumpende folkeparti på liste C.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password