Den Sorte Skole

I Storbritannien raser den samme debat om den moderne folkeskoles standard, som vi har herhjemme. I Storbritannien, såvel som herhjemme, er parterne delte i spørgsmålet om, hvad formålet overhovedet er med folkeskolen. Dette er et problem, som opstod i det øjeblik staten overtog uddannelsesvæsenet, hvorefter det jo blev “alles” problem, som alle skulle have en […]

I Storbritannien raser den samme debat om den moderne folkeskoles standard, som vi har herhjemme. I Storbritannien, såvel som herhjemme, er parterne delte i spørgsmålet om, hvad formålet overhovedet er med folkeskolen. Dette er et problem, som opstod i det øjeblik staten overtog uddannelsesvæsenet, hvorefter det jo blev “alles” problem, som alle skulle have en mening om, og hvor det naturlige krav er at ensrette undervisningen, så alle lærer det samme, hvorved konkurrencen, innovationen og udviklingen forsvinder fra systemet som helhed.

En lærer ved navn Simon Rockell, har for Channel Four produceret en underholdende miniserie – That’ll Teach ‘Em (på dansk: Den Sorte Skole) i fem dele om 30 engelske 16-årige, som lige har fuldført, hvad der svarer til en 10. klasses eksamen. De har alle frivilligt meldt sig til et ophold på King’s School, som til lejligheden er blevet ført tilbage til den stand, den var i i 1950’erne. De unge mennesker skal spise kedelig mad, have skoleuniformer på og efterleve skolens disciplin, som i 1950’erne. Alt sammen ganske underholdende.

To ting er nævneværdige fra første afsnit:

1) Der blev afholdt en matematikprøve for eleverne, som 1950’ernes 11-årige skulle bestå for overhovedet at komme videre i uddannelsessystemets boglige del. Omkring halvdelen af vore dages engelske unge var ikke i stand til at bestå en simpel matematikprøve for datidens 11-årige. Nogle af de unge bemærkede endda i udsendelsen, at “datidens elever nok var meget kloge” (frit fra hukommelsen), og at de jo ikke var vant til at regne uden regnemaskine. Regnemaskine eller ej, så er det efter min mening ret alvorligt, at 16-årige ikke kan bestå en prøve for 11-årige. Med andre ord: det bør ikke afhænge af, om man har en regnemaskine til rådighed eller ej; en prøve for 11-årige burde kunne bestås med bravour af 16-årige. Hvis vore dages unge mennesker i alt for stor grad beror på at have en regnemaskine til rådighed, vil de ikke have udviklet den samme proportionssans som datidens unge havde, da de kom ud i det rigtige liv.

2) Flere af de unge medvirkende har problemer med sproget. De taler igen og taler grimt. At tale igen er måske naturligt – og måske også til en vis grad et sundhedstegn – hos vore dages unge. Men det kan ikke undskyldes, at man har et grimt sprog. Vores populærkultur forekommer usammenligneligt usofistikeret eller ligefrem depraveret, når man sammenligner med populærkultur for 50 eller blot 30 år siden.

Ord som fuck, lort, shit, ho og luder ikke bare dyrkes, men aftvinger respekt hos vore dages unge. Flere danske folkeskoler – specielt i hovedstadsområdet – kæmper nu med at holde elevernes sprog i ave. Det er trods alt et sundhedstegn, et tegn på, at forældre stadig har noget at sige mht. folkeskolen …endnu.

Se næste afsnit på onsdag kl. 21.25 på DR2.

Se seriens engelske hjemmeside her.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password