Husk altid at trække splitten ud

Adam har ingenting hørt. Han halter ned mod rummet med vejrmaskinen og Mr. Most Wanted. Han bløder fælt fra sin højre fod og trækker et blodspor efter sig hele vejen ned af gangen, mens han bider tænderne sammen. Da han når frem til døren ind til vejrmaskinen, må han støtte sig til dørkarmen. Han vajer […]

Adam har ingenting hørt. Han halter ned mod rummet med vejrmaskinen og Mr. Most Wanted. Han bløder fælt fra sin højre fod og trækker et blodspor efter sig hele vejen ned af gangen, mens han bider tænderne sammen. Da han når frem til døren ind til vejrmaskinen, må han støtte sig til dørkarmen. Han vajer et øjeblik frem og tilbage med lukkede øjne. Så samler han sine sidste kræfter, fisker sit sidste magasin frem og lader sin M-16 med et knald, der kan høres hele vejen til Helvede.

Adam: Du har skudt den forkerte mand i foden, gede-dreng!
Most Wanted: Haha! You fool! We’re all gonna freeze to death! Allah is great!
Mr. Most Wanted står på toppen af vejrmaskinen og griner manisk.
Adam: Hvad snakker du om…fryser ihjel?
Mr. Most Wanted: After 9.11 everybody said ’Oh, it was actually a very simple, low-tech act.’ Can you believe it? A simple act. I expected a lot, but not that such magnificense would be demoted to a simple act! Now I have come all the way from my cave to shut up the critics. I came here to commit my final and most awestriking deed of all: Jihad on Ice! After this no barbarian critic will call me simple ever again. They will all bow in the dust for Mr. Most Wanted! Haha! Get ready to die, you infidel!

Nu sker der noget helt vanvittigt. Mr. Most Wanted stiller sig på tæerne og begynder at snurre rundt om sig selv i en pirouette, hurtigere og hurtigere. Så kaster han en håndgranat op i luften med en yndefuld bevægelse, åbner munden på vid gab og sluger håndgranaten i en mundfuld! Mr. Most Wanted stirrer mærkeligt frem for sig. Så giver det et lille spjæt i ham.
Most Wanted: Hik!
Adam: Hvad?
Most Wanted: Hik!
Adam: Det er da løgn…har du glemt at trække splitten ud?!
Det samme spørger Mr. Most Wanted tilsyneladende også sig selv om. Han begynder at hoppe op og ned på vejrmaskinen for at bringe granaten i sin mave til sprængning.

Det hjælper ikke. Et snedigt smil breder sig på Adams læber.
Adam: Tsk, tsk. Hastværk er lastværk. Lad mig hjælpe dig på vej.
Han lægger kinden til rette på M-16’en og sænker sin vejrtrækning.
Most Wanted: Hik! Hik! Hik!
Adam: Tænk ikke på det. Fornøjelsen er helt på min side.
Han lukker det ene øje i. Mr. Most Wanted spærrer øjnene op.
Adam: Bed din sidste bøn, gede-dreng.
Most Wanted: Hiiiiiiik!
Så trykker han på aftrækkeren.

Inde i M-16’en frigøres hammeren, der banker fremad i et slag mod bagenden af en kaliber 5.56, der udløser den gas, der driver patronhylstret ud til venstre og projektilet frem i en spiralformet rotation, hvorefter det forlader løbet, skyder tværs igennem lokalet og borer sig ind i Mr. Most Wanted’s mave, hvor det udløser et overtryk, der presser hans øjne ud af deres huler og rammer lige ind i håndgranaten. Så eksploderer Mr. Most Wanted i et rødt fyrværkeri af blod, kød og indvolde ud over loftet, gulvet og hele vejrmaskinen. Adam når lige at vende ryggen til, inden en lever og to fortænder rammer ham i ryggen. Hjertet lander på toppen af vejrmaskinen og pumper videre i små hvæs. En fugtig, kvalmende stank breder sig i rummet. Manden formerly known as Mr. Most Wanted driver nu langsomt ned af væggene i kælderen under den amerikanske ambassade og lander på gulvet med slibrige splat.
Det er fandeme for klamt.

0 comments

Sign In

Reset Your Password