Man kan ikke lave en omelet (uden at slå et par æg itu)

I hjørnet af et meget stort kontor hænger en cottoncoat på en bøjle. En læselampe oplyser et stort skrivebord af mahogni. Ovenpå en stak dokumenter ligger en Mont Blanc fyldepen. Ved vinduet står en mand med ryggen til og kigger ud på Christiansborg slotsplads. Tre hurtige bank på døren får ham til at vende sig […]

I hjørnet af et meget stort kontor hænger en cottoncoat på en bøjle. En læselampe oplyser et stort skrivebord af mahogni. Ovenpå en stak dokumenter ligger en Mont Blanc fyldepen. Ved vinduet står en mand med ryggen til og kigger ud på Christiansborg slotsplads. Tre hurtige bank på døren får ham til at vende sig om og gå tilbage til mahognibordet.

Manden i Cottoncoaten: Kom ind.
Døren går op, og statsministeren i egen høje person træder ind i kontoret.
Manden i Cottoncoaten: Hr. statsminister, godt De kunne komme med så kort varsel. Det er en vigtig sag.
Statsministeren: Det håber jeg sandelig for Deres skyld. Hvad drejer det sig om?
Manden i Cottoncoaten: Vi har endnu ikke fået bekræftet oplysningerne, men PET syntes alligevel, De skulle underrettes med det samme. Hvis det er det, vi tror det er, så…læs selv. Det drejer sig om denne fax.

Manden i Cottoncoaten samler et stykke papir op fra mahogniskrivebordet og rækker det til statsministeren. Han tager sine læsebriller på.
Statsministeren: ’Eksplosion rapporteret på den amerikanske ambassade. Vejrmaskinen i fare for at blive termineret.’
Statsministeren tager læsebrillerne af igen.
Statsministeren: De ved godt, hvad dette betyder, ikke?

Manden i Cottoncoaten: Er der virkelig ingen anden vej…Det kan koste hundreder af uskyldige livet – måske tusinder?
Statsministeren: Man kan ikke lave en omelet uden at slå et par æg itu. Missionen har førsteprioritet. Det har den altid haft. De har vel ingen problemer med at gennemføre den?
Manden i Cottoncoaten: Nej…nej, selvfølgelig ikke…det er bare, at hvis vi kan undgå…

Statsministeren: Der er ikke mere at diskutere. Giv ordren.
Statsministeren stikker faxen ned i makulatoren. Den kommer ud i små strimler.
Manden i Cottoncoaten: …Javel, hr. statsminister.
Statsministeren forlader kontoret. Manden i Cottoncoaten sætter sig hen til mahogniskrivebordet og fører en kort og lavmælt telefonsamtale. Så ifører han sig sin cottoncoat og sukker dybt.
Manden i Cottoncoaten: Må vores børn tilgive os, for det vi er i færd med at gøre.

I den anden ende af byen bliver en telefon lagt på. En kuffert tages ud af et topsikret pengeskab. Men hvad betyder det gule mærke på kufferten? Hvordan kan det være, at to sæt håndjern er lænket til håndtaget? Og hvorfor fanden hænger der en geigertæller på væggen? Vi ved det ikke.

0 comments

Sign In

Reset Your Password