Plan B

Adam er sendt af sted for at finde et kompas. Han traver alene igennem gaderne. Butikkernes ruder er smadret og plyndret for længst af gadefolket. ’Gadefolket kan være sådan nogle udyr’ hører han pludselig Evas stemme sige. Han kommer i tanke om den aften, de mødtes i kloakbaren, med hver sin whisky og kiggede dybt […]

Adam er sendt af sted for at finde et kompas. Han traver alene igennem gaderne. Butikkernes ruder er smadret og plyndret for længst af gadefolket.
’Gadefolket kan være sådan nogle udyr’ hører han pludselig Evas stemme sige. Han kommer i tanke om den aften, de mødtes i kloakbaren, med hver sin whisky og kiggede dybt i hinandens øjne. Der var nu noget ved hende, som han ikke kunne sætte fingeren på, og som slet ikke var noget skidt.
Adam: Suuuk.

Da han når frem til Spejdersport ved Nørreport, beslutter han sig for at smyge sig ind gennem det smadrede udstillingsvindue for at lede efter et kompas. Han tænder lommelygten og lyser hen over gulvet. Butikken synes at være ribbet for længst af gadefolket. Men se! Der for enden af lysstrålen ligger et kompas mellem glasskårene, som gadefolket må have overset. Adam børster det af, putter det i bukselommen og begiver sig tilbage til vinduet. Problemet er bare, at nogen blokerer udgangen. Han løfter lygten.

Adam: Hvem der?
Eva: Adam?
Adam: Eva? Åh, hvor ser du dejlig ud…Øh (host), jeg mener, hvad laver du her?
Eva: Jeg kom gående forbi, da jeg så lys herinde. Hvad laver du?
Adam: Jeg skulle finde et kom…øh…
Eva: Et hvad for noget?
Adam: Et ko..rt! Et kort, et landkort. Ja, det var det, jeg skulle finde.
Eva: Okay, skal du da ud og rejse?
Adam: Øh…ja! Ja, jeg skal til…Finland! Vandretur…du ved.
Eva: Okay. Du kan godt sænke lygten nu.
Adam: Ja, selvfølgelig, haha. Sådan. Har du det godt?
Eva: Ja, jeg har det fint. Hvad med dig?
Adam: Jeg har det godt.
(Lang pause)

Eva: Har du tænkt dig at stå derinde hele natten?
Adam: Haha, nej, jeg kommer ud nu.
Han stiger ud af butiksruden og ned på gaden. Eva smiler.
Eva: Tak for sidst. Er din kammerat okay?
Adam: Ja, ja, han har det fint. Du må undskylde, hvis han ikke var så venlig. Men hvor sover du nu?
Eva: Jeg klarer mig. Det gør jeg altid.
(Pause igen)

Eva: Er der noget galt, Adam?
Adam: Nej, det er bare fordi…
Han graver sine hænder dybere ned i lommerne og kigger ned i jorden.
Adam: Det er bare fordi, at…jeg har meget travlt lige for tiden. Der er noget jeg skal have ordnet, noget vigtigt. Men bagefter vil jeg gerne se dig igen, Eva.
Eva: Du kan stole på mig, Adam. Hvad er det?
I det samme hører de skridt nærme sig. Det er Joe.
Joe: Adam – Hvad laver du? Du var væk længe…Eva?!
Adam: Æh…Jeg var netop på vej tilbage. Med landkortet, (blink blink).
Joe: Så lad os gå. Nu.
Adam: Jeg bliver nødt til at smutte. Det var hyggeligt…æh, hej, hej.
Eva: Okay. Hav en god tur til Finland, Joe.
Joe: Hvilken tu…
Adam: Takdetskalvinokhejhej!

Adam tager Joe under armen og slæber hurtigt af sted med ham. Eva ser ud, som om hun lægger to og to sammen. Da Adam og Joe er forsvundet ud af syne, træder tre mænd frem fra skyggerne.
Eva: Hans ven er blevet for mistænksom. Vi må rydde ham af vejen, inden vi taber det hele på gulvet.
Mand et ud af tre: Ordren var at overvåge ham. Har vi fået tilladelse til at gå videre til plan B?
Eva: Det har I nu. Lad mig se jeres ammunition.

De tre mænd holder deres revolvermagasiner frem. Eva tjekker dem alle sammen i hånden. De er fulde.
Eva: Godt. Undgå at svine alt for meget. Oprydningsholdet gider ikke rykke ud i de her temperaturer. Og gør det, så Adam ikke ser det. Nogen spørgsmål?
Stilhed.
Eva: Godt. I ved, hvad I skal gøre. Rapporter tilbage til mig med det samme.

0 comments

Sign In

Reset Your Password