Bøder For Pjæk

Integrationen af indvandrere går dårligt og deres børn er utilpassede i skolerne. Det vil Bendt Bendtsen gøre noget ved. Der skal skæres i børnechecken eller forældrene skal ligefrem have bøder, hvis ikke børnene møder op i skolen og opfører sig pænt. Ordningen vil gælde alle. Danskerne er fornuftige og gør som de skal. De som […]

Integrationen af indvandrere går dårligt og deres børn er utilpassede i skolerne. Det vil Bendt Bendtsen gøre noget ved. Der skal skæres i børnechecken eller forældrene skal ligefrem have bøder, hvis ikke børnene møder op i skolen og opfører sig pænt. Ordningen vil gælde alle. Danskerne er fornuftige og gør som de skal. De som allerede opfører sig ordentligt, behøver ikke bekymre sig. Det er nu engang sådan at universelle regler, kun rammer dem, der afviger. Der er intet galt med ensretning. Det er afvigerne, der er problemet.

Socialdemokraterne afviser tanken om straf. (Jeg kan forestille mig, at de hellere vil indføre højere ydelser og flere ”eksperter” til familier med ”problemer”.) Afvisning! Det gør venstrefløjen altid med forslag fra de borgerlige, der skal få socialdemokratiets ordninger til at virke. Det er karakteristisk for dansk politik, at venstrefløjen indfører alle ordningerne med offentlige monopoler, borgeres krav og offentlig ordning af livets faser. Så kommer de borgerlige. De indfører beskatningen til at finansiere ordningerne. Dertil kommer de disciplinære foranstaltninger, der skal til for at få ordningerne til at fungere bedre. Samarbejdet hen over midten er enestående.

Vi har haft gæstearbejdere i Danmark i århundreder. Vi har siden 1950erne indført socialordninger, der har fået gæstearbejdere til at blive i stedet for at tage hjem efter endt tjeneste. De søgte i stadig højere grad familiesammenføring. Så har vi som reaktion standset al indvandring (1973) og derefter løsnet igen ved at tillade familiesammenføring (Ninn Hansen 1983), men vi har fortsat stoppet for yderligere gæstearbejdere. Vi forbyder endvidere flygtninge og familiesammenførte at arbejde indtil de har været igennem et offentligt integrationsprogram, der – inklusive sagsbehandling – kan vare flere år. Og de forfølges, hvis de arbejder under den danske minimumsløn. Deres lod er for de flestes vedkommende at leve af sort arbejde og de krav, de har på danskerne. De krav, de er tildelt af venstrefløjen, og som finansieres af højrefløjen.

Ideen om at straffe forældre for deres børns fravær i skolen er velfærdsstatens konsekvens. Vi har dikteret i detaljen på uddannelsesområdet gennem vores uddannelseslove. Diktaturet er en nødvendighed for, at vi kan bevare vores samfundsorden. Dette gør at forslaget, som i en fri verden ville være komplet sindssygt, faktisk fremstår som fornuftigt. Det bør sætte nogle tanker i gang. Er det forslaget, der er problemet, eller er det det system, forslaget er en naturlig forlængelse af?

I 1960erne blev der i Østtyskland indført et tiltag, der i den eksisterende ramme syntes ganske naturligt. Folks opførsel var et problem for systemets beståen. Østtyskerne kunne gennem Berlin forlade Østtyskland, og vestberlinerne kunne modtage visse services gratis i Østberlin. Det fornuftige svar på dette var Berlin-muren. Så var det slut med både pjækkeriet og nasseriet. Det virkede indtil velfærdssystemet i DDR kollapsede i folkelig modvilje. Det havde ikke behøvet at kollapse. Det kunne have fortsat som det gør herhjemme.

Således kan jeg kun støtte Bendt Bendtsens forslag, der vil udsætte uddannelsessystemets kollaps indtil befolkningen som helhed bare ikke vil deltage længere, hvilket der måske er hundrede år eller mere til. Og må jeg tilføje, at der nok er behov for en generel belæring af befolkningen om nødvendigheden af det mere og mere omfattende diktatur. Det går hånd i hånd med velfærdsstaten, som vi alle går ind for. Modet til at skabe sammenhæng må spredes i befolkningen.

Men Bendtsen, hvorfor er de borgerliges svar på problemerne med reguleringen, næsten altid mere regulering? Hvad er der galt med deregulering? Skal vi ikke afskaffe diktaturet og genskabe demokratiet som garant for friheden? For regulering, er vel ikke udtryk for demokrati eller borgerlighed. Det er systemtænkning. Det er antiborgerlighed. Det er vel dybest set udemokratisk. I stedet for at støtte venstrefløjen i forvandlingen af borgerlige stemmer til socialklienter i venstrefløjens sold, skulle de borgerlige være en smule borgerlige og vise mod til at skabe sammenhæng i et borgerligt samfund i stedet for sammenhæng i en velfærdsstat.

Den evige borgerlige pligtfølelse til at skabe sammenhæng i vanviddet, udstiller hele højrefløjen som regulerende mørkemænd, mens venstrefløjen, med foræring fra de borgerlige, kan udstille sig selv som de gode gavegivere. Nogle kan godt gennemskue den sammenhæng, men det er der mange andre, der ikke kan, og også derfor burde de borgerlige arbejde på at deregulere i stedet for at regulere. Det er vel en begrundelse selv en politiker kan forstå: Stemmer.

Indvandringssystemet skal dereguleres så det ikke er en pølsefabrik, der skaber stemmer til venstrefløjen. Grænserne skal åbnes for mennesker, der kan klare sig selv i Danmark. De vil stemme borgerligt. Stands opkrævningen af skatter til finansiering socialklienters familiesammenføring. Folk har selv ansvar for at finansiere deres familiesammenføring og deres families ophold i landet. Uddannelsessystemet skal privatiseres. Folk har selv ansvar for deres uddannelse. Socialforanstaltningerne skal varetages af virksomheder i et konkurrerende marked, hvor kun de, som har behov, serviceres; ikke alle dem, hvis stemmer, man ønsker at erobre med andres penge. Vær dog en smule borgerlig. Om ikke for Helvedes skyld, så for borgernes.

Berlingske

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password