Det er den 1. december. Det er nat i København. Der er så koldt i Københavns havn, at vandmændene er frosset til is. Temperaturen er minus 47 grader. En vandmand har prøvet at redde sig selv og sine unger, men for sent. De er stivnet i bevægelsen og hænger som tavse vidner om den katastrofe, der er slået ned uden varsel: En isvinter har indtaget København. Byen er øde og tavs som graven. Det er den sikre død at bevæge sig udenfor. Kakkerlakkerne har overtaget gaderne fra Hovedbanegården til Zoologisk Have. To gadekatte er stivnet i deres parring på cykelstien på Vesterbrogade. Det tager omkring 3 minutter og 17 sekunder for kakkerlakkerne at gøre deres arbejde. Så ligger der kun en hårbold tilbage. Posedamen på perron 4 tager lidt over 11 minutter. Næ, ingen ved deres fulde fem ville vove sig ud i den bidende…men hov, lyt! Bag pakhuset i Københavns Havn høres menneskestemmer…Hvem er dog skør nok til at sætte sit eget liv på spil i denne kulde?
G. Reedy: Kunne vi ikke have mødtes et andet sted? Mine nosser fryser til fucking is.
Manden i Cottoncoaten: Mr. Reedy, lad mig lige sætte sagen i perspektiv for Dem. Denne mission er klassificeret som tophemmelig. Nationens fremtid afhænger af dens succes. Hvis det kræver, at De for fremtiden er forhindret i at reproducere…ja, så er det et offer, min chef er villig til at bringe. Desuden vil De blive rigeligt kompenseret for Deres ulejlighed. Forstår vi hinanden, Mr.?
G. Reedy: Hvor meget taler vi om?
Manden i Cottoncoaten: Indholdet af denne kuffert bør være dækkende. Men kig selv.
G. Reedy: …Gulp. Okay, jeg lytter.
Manden i Cottoncoaten: Udmærket. Som De ved, er der sket en tilsyneladende uforklarlig ændring af klimaet i København. Men det skyldes ikke, at Jorden rammes af en isvinter sådan cirka hvert 10.000 år, og at den af en eller anden grund er indtrådt nogle tusinde år for tidligt, som meteorologerne tror. Tværtimod. Det har intet at gøre med naturens kræfter. Et hemmeligt laboratorium i kældrene under Christiansborg har længe eksperimenteret med ekstreme temperatur-udsving. For noget tid siden kom det store gennembrud. Følger De mig? Den isvinter, der ligger over København netop nu, er resultatet af den største menneskelige bedrift siden A-bomben. Og potentielt lige så magtfuld.
G. Reedy: …Siger du, at man har opfundet en vejrmaskine? Men hvem – og hvorfor vil de dog have en ny isvinter i København?
Manden i Cottoncoaten: Min chef er særdeles optaget af, hvordan skal jeg formulere det, Folkets Bedste. Han er bekymret over en lille, men hård kerne her i byen. En slags sociale afvigere, om De vil, der rejser tvivl om den Vedtagne Norm. De skaber kort sagt utryghed i befolkningen. Utryghed skaber uro. Det kan vi ikke tolerere. Min chef beordrede vejrmaskinen programmeret til at kaste København ud i en isvinter, hvis lige aldrig er set.
G. Reedy: Men hvorfor?
Manden i Cottoncoaten: Ved at holde temperaturen ekstremt lavt, kan vores videnskabsmænd krystallisere befolkningens tanker ned i fast form. Vores laboratorium arbejder i døgndrift med at scanne de opsamlede tanker for ethvert spor af modstand. Og så er det bare at trykke på delete, så at sige. Når scanningen er fuldendt, vil min chef beordre temperaturen hævet igen. København vil atter være en rolig og tryg by, en gang for alle befriet for enhver tvangstanke om falsk frihed.
G. Reedy: Du er jo skingrende vanvittig, mand.
Manden i Cottoncoaten: Det er sagen uvedkommende, hvad De mener. Kun missionen er vigtig.
G. Reedy: Som du vil. Men hvad har alt dette med mig at gøre?
Manden i Cottoncoaten: For noget tid siden forsvandt vejrmaskinen på mystisk vis fra vores laboratorium. Nationens sikkerhed afhænger af, at den bliver lokaliseret. Det er her, De kommer ind i billedet. Min chef er villig til at betale, hvad det koster for at se Operation Isvinter lykkes. De har 24 dage til at opspore vejrmaskinen.
G. Reedy: Og hvis ikke?
Manden i Cottoncoaten: Det vil tage præcis 24 dage at fuldføre scanningen. Hvis vejrmaskinen afbrydes bare et sekund for tidligt, vil alt være tabt. Temperaturen vil stige igen, og de sociale afvigere vil kunne fortsætte med at sprede deres perverse hallucinationer til hele landet. Kort sagt, enden på velfærdsstaten som vi kender den.
G. Reedy: Hvad er det for en chef, du bliver ved at fable om?
Manden i Cottoncoaten: Beklager. Jeg har fortalt Dem alt, jeg kan. Deres honorar er her i kufferten. Jeg skal bare bruge et ja eller nej. Hvad bliver det?
G. Reedy: Hvad får jeg, hvis jeg finder den der vejrmaskine?
Manden i Cottoncoaten: De går herfra med denne kuffert i nat. Indeni finder De også en pistol og en kuvert med instrukser. Når missionen er fuldført, får De to kufferter mere og en flybillet ud af landet. Det skulle være rigeligt til at forsørge Dem resten af livet på første klasse. Hvad siger De?
G. Reedy: Jeg siger, at du har roterende fis i kasketten. Rotter på loftet, mester. Men jeg gør det, stik mig kufferten. Hvordan finder jeg dig igen?
Manden i Cottoncoaten: De finder ikke mig, jeg finder Dem. Husk at dette møde aldrig har fundet sted. Åh ja, og så er der en ting, De nok bør vide.
G. Reedy: Hvad er det?
Manden i Cottoncoaten: Min chef er ikke den eneste, der er ude efter at få fingrene i vejrmaskinen. Forestil Dem den magt, ejermanden af vejrmaskinen vil få. Det er ikke blot Danmarks, men hele klodens fremtid, der står på spil. Tag kufferten og gå nu, Mr. Hvert sekund tæller.