Uddannelse og Beskæftigelse

I Berlingske kan man i dag læse, at ufaglærte tjener overraskende godt ift. deres faglærte kolleger. Dette kunne antyde, at de faglærte uddannelser ikke bibringer med meget i værdi. Det som giver værdi er on the job training, dvs. demonstrerede skills. I daglig omtale hedder det tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er tilknytningen til arbejdsmarkedet som […]

I Berlingske kan man i dag læse, at ufaglærte tjener overraskende godt ift. deres faglærte kolleger. Dette kunne antyde, at de faglærte uddannelser ikke bibringer med meget i værdi. Det som giver værdi er on the job training, dvs. demonstrerede skills. I daglig omtale hedder det tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er tilknytningen til arbejdsmarkedet som er afgørende for skills og dermed for aflønningen.

Som det påpeges gælder denne lønsammenligning kun for dem, der rent faktisk er på arbejdsmarkedet. Citat: ” De, som har taget en gymnasial uddannelse, skal nok klare sig. Men for de 25-29 årrige, som alene har en folkeskoleeksamen, er det fyrre procent, som enten er ude af arbejdsstyrken eller ledige,« siger Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved AKF”. Implicit antages her at uddannelse medfører tilknytning til arbejdsmarkedet. Men medfører uddannelse tilknytning? Nedenfor vises uddannelse, ledighedsgrad og andel af uddannede udenfor arbejdsmarkedet. Kilde: www.dst.dk

Uddannelse og ledighedsgrad, andel uden tilknytning
Grundskole 8. – 10. Klasse 7%, 40%
Almengymnasiale Uddannelser 4%, 21%
Erhvervsgymnasiale Uddannelser 3%, 9%
Erhvervsfaglige Uddannelser 4%, 17%
Korte Videregående Uddannelser 4%, 13%
Mellemlange Videregående Uddannelser 2%, 13%
Bachelor 5%, 10%
Lange Videregående Uddannelser 4%, 9%
Uoplyst Uddannelse 8%, 57%
www.dst.dk. Tabellen omfatter 2,5 mio. mennesker med tilknytning og 0,8 mio. uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabellen omfatter ikke personer under uddannelse.

Dette er statistik og når man læser en statistik skal man være opmærksom på, hvad statistikken ikke fortæller. Statistikken antyder, at folk får bedre tilknytning til arbejdsmarkedet ved at tage en længerevarende uddannelse. Dette er ikke sikkert og det kan forholde sig lige omvendt. Det er sandsynligt, at de personer, som er i stand til at tage en længerevarende uddannelse, ville have haft ligeså stor tilknytning til arbejdsmarkedet uden en længerevarende uddannelse. Tog man de kort uddannede udenfor arbejdsmarkedet og gav dem en kandidatgrad i økonomi, er det sikkert, at det ikke ville øge deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

“Hvad der medfører hvad” hedder kausalitet. Og statistik fortæller intet om kausalitet. Uddannelse giver ikke nødvendigvis tilknytning til arbejdsmarkedet. De som har tilknytning til arbejdsmarkedet er i reglen også personer som er i stand til at gennemføre en uddannelse, uanset om denne uddannelse så måtte have nogen nytte eller ej, hvad angår deres tilknytning.

Uddannelse kan således sagtens være spild af tid. Det er sandsynligvis ikke en persons uddannelse, der øger hans tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er sandsynligvis personen, hans interesser, hans skills, og de beviser han har for dem. Sørg for at kunne noget. Ikke for at spilde år på såkaldt uddannelse. Selvom flotte afgangseksaminer viser, at en person har “den rette holdning” på en uddannelsesanstalt, så giver det ikke personen de skills, han skal have for at udføre sit arbejde. Og derfor kunne personen ligeså godt have opnået nogle gode resultater på arbejdsmarkedet og fået sine beviser derigennem.

Når det er sagt, så eksisterer der en uddannelsesfetich på arbejdsmarkedet. Og den er med til at give ansøgeren adgang til højere stillinger fra start af. Men rent praktisk, er uddannelserne spild af tid 90% af tiden. 10% svarer meget godt til den del af ens evt. akademiske uddannelse, man skal bruge, når man løser opgaver på arbejdsmarkedet.

Berlingske

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password