Til alle venner af Libertas
Traditionen tro holder Libertas et brag af en Julefrokost. I år bliver det på restaurant Thorvaldsens Hus, Gammel Strand 34 i hjertet af København. Datoen er lørdag den 4. december. Vi starter kl. 13:00
Af hensyn til alle parter, har selskabet sørget for et separat lokale (i kælderen), hvor vi vil blive mødt af et sandt overflødighedshorn i form af en julebuffet med alt hvad hjertet kan begære.
Tilmelding sker hurtigst muligt (senest den 21. november) til braestrup@hotmail.com – skarpt efterfulgt af en indbetaling på Selskabets Girokonto 808 – 0577. Hvis man benytter homebanking er registreringsnummeret 1199, og hvis homebankingsystemet anmoder om et 14-cifret kontonummer, sammenstilles ovenstående til 11990008080577. Prisen er 165 kr. pr. person. Husk at skrive dit navn og at det drejer sig om indbetaling til julefrokost.
Alle (der kan tilslutte sig Libertas principdeklaration) er velkomne. Er man ikke i forvejen medlem eller abonnerer på bladet, er det yderst velset, at benytte lejligheden til at indbetale et mindre bidrag til selskabet (det er det i øvrigt altid).
Med venlig hilsen – og vel mødt

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.