Finanslov vedtaget

Medlemskontingentet i Danmark er meget højt og udgiftsfordelingen er meget stabil, men hvad er det så kontingentet går til? Det er nemlig meget lidt af det, der skændes om til Finanslovsforhandlingerne. Finansloven er en årlig foreteelse, der fastlægger statens budget på ca. 450 mia. kroner, hvoraf kun få milliarder er til forhandling. De samlede offentlige […]

Medlemskontingentet i Danmark er meget højt og udgiftsfordelingen er meget stabil, men hvad er det så kontingentet går til? Det er nemlig meget lidt af det, der skændes om til Finanslovsforhandlingerne.

Finansloven er en årlig foreteelse, der fastlægger statens budget på ca. 450 mia. kroner, hvoraf kun få milliarder er til forhandling. De samlede offentlige udgifter er ca. 800 mia. kroner. BNP (Den årlige merværdiskabelse indenfor Rigets grænser) er ca. 1400 mia. kroner. (Når skattetrykket kun er 49%, er det fordi det offentlige har andre indtægter end skatter.) Nedenfor udstilles først de store tal og derefter listes Finanslovens reklamekatalog til vælgerne. Dette års finanslov kendetegnes af det kommende valg og forlig om den næste valgperiode. Der anvendes fine ord og helligt ser det ud, men kig nærmere på størrelsesordenen.

De samlede årlige offentlige udgifter i 2005 er 806 mia. kroner. Nedenfor anføres, hvad for et stempel de 152.000 kroner per dansker får på udgiftssiden, uden, at nogen krone skal nævnes to gange:

Folkeskole mv. 52 mia. kroner
Gymnasier mv. 20 mia. kroner
Universiteter mv. 27 mia. kroner
Efteruddannelse: 17 mia. kroner
Sundhed: 86 mia. kroner
Sikringsydelse: 245 mia. kroner
Velfærdsforanstaltninger: 98 mia. kroner
Administration af velfærd og social tryghed: 13 mia. kroner
Boligforhold: 14 mia. kroner
Religiøse tjenester: 6 mia. kroner
Rekreative tjenester: 8 mia. kroner
Kulturelle tjenester: 10 mia. kroner
Veje og transport: 16 mia. kroner
Kollektiv transport: 11 mia. kroner
Handel og Service: 2 mia. kroner
Generel erhvervsudvikling: 17 mia. kroner
Forsvar: 23 mia. kroner
Politi, domstole, fængsler: 15 mia. kroner
Generel administration: 30 mia. kroner
Forhold til udlandet: 35 mia. kroner
Andet: 60 mia. kroner

Og her er så det du skal gå til valg på i 2005:

Ældre: 340 millioner kroner ekstra til at øge ældrechecken med 1000 kroner til 6200 kroner i 2005. Samtidig udvides antallet af modtagere fra 173.000 til 204.000. 20 millioner kroner ekstra til varmetillæg i 2005.

Kræftbehandling: 100 millioner kroner i 2005 til kræftcentrene. Låneramme på 300 millioner kroner i 2005 til flere strålekanoner og scannere. 10 millioner kroner ekstra i 2005 til kræftforskningen. 10 millioner kroner årligt til tandbehandling til kræftpatienter.

Forskning: En milliard kroner til en fond, hvis afkast skal gå til Grundforskningsfonden. Desuden styrkes Højteknologifonden med 200 millioner kroner i 2005.

Sundhed: 50 millioner kroner til forsøg med fem sundhedscentre – en i hver af de nye regioner.

Børn: Knap 50 millioner kroner til flere fripladser i daginstitutioner, især SFO, samt forbedrede muligheder for frit valg mellem offentlig og privat pasning. 54 millioner kroner fra 2005-2008 til pasningsgaranti fra ni måneder fra 1. juli 2005 og fra seks måneder den 1. juli 2006.

Fængselsceller: Antallet af fængselspladser øges med 110. 10 millioner kroner til hegn omkring åbne fængsler skal øge antallet af arrestceller med 50. 40 millioner kroner i 2005 og 39 millioner kroner i 2006 til forsøg med elektroniske fodlænker til dømte spritbilister. 30 millioner kroner i 2005 til udbetaling af overarbejde i Kriminalforsorgen.

Uddannelse: 73 millioner kroner i 2005-2008 til efteruddannelse af voksne i dansk og regning.

Erhverv: 32 millioner kroner i 2005-2008 til “kom-i-gang-lån”. 11 millioner kroner til en ejendomsdatabaseportal, der skal gøre det lettere at købe og sælge fast ejendom. 10 millioner kroner i 2005 til øget kontrol med sort og illegal arbejdskraft. Desuden lempes landbrugets jordskatter, og der sættes penge af til regional udvikling i yderområder og til at hjælpe nødlidende barmarksværker.

Afgiftslettelser: Afgiften på cigaretter og alkoholsodavand sættes op. Indtægterne fra tillægsafgiften på alkoholsodavand øremærkes til sundhedsfremmende kampagner, herunder imod unges brug af alkohol. Resten af pengene bruges til at nedsætte afgifterne på øl og vin.

Diverse: Der sættes blandt andet penge af til at fremme viden om digteren Kaj Munk, til støtte til distribution af visse små blade og tidsskrifter, til reparation af Roskilde Domkirkes tag og til det danske mindretal i Sydslesvig. Støtten til dyreværnsforeninger øges. 30 millioner kroner til en pulje til forebyggelse og sikring imod fyrværkeriulykker.

Uddannelse: 1,5 milliarder kroner i 2005-2008 til uddannelsesområdet.

Forskning: 3 milliarder kroner i 2005-2008 udmøntet i aftale med alle Folketingets partier samt ekstra 3 milliarder kroner i 2005 til Højteknologifonden.

Fødevarer: 90 millioner kroner i 2005-2008 til sunde og sikre fødevarer.

Børnefamilier: 400 millioner kroner i 2005-2008 til bedre vilkår for børn.

Kultur: 200 millioner kroner i 2005-2008 til fradrag for donationer og bedre vilkår for forfattere.

Natur og miljø: 700 millioner kroner i 2005-2008 til naturprojekter og nedsættelse af afgifter på miljøvenlig benzin og diesel.

Socialområdet: 200 millioner kroner i 2005-2008 til nye initiativer.

Retsområdet: 350 millioner kroner i 2005 til flere fængselsceller og til en styrkelse af Politiets Efterretningstjeneste.

Integration: 100 millioner kroner i 2005-2008 til flere initiativer.

U-lande: 25 millioner kroner til kamp mod Aids.

Når man ser ovenstående udstilling, og overvejer alternativet på venstre side af Folketinget, altså, hvad de egentlig skændes om til forhandlingerne, så kommer man let på den tanke, at skal man have mere indflydelse på sine penges anvendelse i dette land, så skal der en anden politisk ramme til. Folketingsvalg ændrer meget, meget lidt. Desværre dikteres kommunerne alt det væsentlige fra Folketinget, så kommunalvalg ændrer endnu mindre.

Vil man have indflydelse på, hvad ens penge går til, så må man arbejde for politisk decentralisering. Eksempelvis ville kommunalpolitik blive meget interessant under følgende ramme: Staten skal ikke længere have ret til at opkræve skatter; kun kommunerne. Kommunerne skal hver især selv definere deres opgaver. Og statens budget og opgaver skal defineres i Kommunernes Landsforening, hvis medlemmer skal bestå af frivillige kommuner. Kommunerne skal frit kunne indgå i de forbund, de ønsker.

I Forbundsstaten Danmark vil lokalpolitik blive mere interessant, mere jordnært og foregå med større deltagelse, ligesom Folketinget i dag er mere interessant end valg til EU-parlamentet. For der, hvor magten over pengene er, er interessen. Og der hvor indflydelsen er, er engagementet. Og magten over borgerens egne penge, bør nu engang ligge hos borgeren selv, hvis der skal være retfærdighed til. Og så bør demokrater spørge sig selv, hvor meget demokrati, der er i et valg med millioner af deltagere.

Kilder: www.dst.dk, www.berlingske.dk

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password