Abort, Færøerne, lov og moral

På Færøerne har man haft fælles lovgivning med Danmark frem til den delvise løsrivelse i 1948. (Der var faktisk flertal for løsrivelse ved folkeafstemningen i 1946, men denne blev kendt grundlovsstridig (af den danske stat), hvorfor fuld løsrivelse ikke kunne gennemføres. I stedet oprettedes det færøske hjemmestyre, der har ansvaret for interne anliggender og kun […]

På Færøerne har man haft fælles lovgivning med Danmark frem til den delvise løsrivelse i 1948. (Der var faktisk flertal for løsrivelse ved folkeafstemningen i 1946, men denne blev kendt grundlovsstridig (af den danske stat), hvorfor fuld løsrivelse ikke kunne gennemføres. I stedet oprettedes det færøske hjemmestyre, der har ansvaret for interne anliggender og kun udenrigs- og sikkerhedspolitik varetages af den danske stat).

Det betyder, at lovene på Færøerne og i Danmark, naturligvis ikke er identiske. Færingerne er væsentlig mere religiøst anlagte end danskerne og fx er det ikke lovligt af få foretaget abort på Færøerne. Det vil sige, at de ikke har fri abort på Færøerne, men de følger 2. abortlov fra 1956, hvor abort i særlige tilfælde kan tillades. Til trods for at denne lov tolkes mere og mere frit, resulterer den stadig i, at færøske kvinder tager til Danmark, få at få foretaget aborter. Men det er ikke alle kvinder der har råd til denne tur og det er faldet Kvindeligt Selskab og Kamal Qureshy for brystet. De har derfor startet en indsamling til fordel for færøske kvinder, der ønsker en abort, men ikke har råd til at tage til Danmark for at få indgrebet foretaget.

For tilhængere af abort, virker det reaktionært at have et sådant forbud. Facistoidt ligefrem. Ejer kvinden ikke sin egen krop? Og dermed cellerne i sin egen krop? Det gør hun ikke hvis abort er ulovligt. Men hvornår overgår et embryo fra at være celler i en kvindes krop, til at kvinden er endecideret værtsorganisme for et levede individ, der også har rettigheder? I Danmark er grænsen sat til 12 uger (i særlige tilfælde højere) og jeg skal ikke gøre mig klog på hvorvidt grænsen er korrekt. Men der er nogle moralske spørgsmål som mangler at blive adresseret.

Fra et foster er 8-12 uger har det allerede arme, ben, øjne, et færdigdannet ansigt og kan bevæge sig ved egen hjælp.

”I denne måned begynder det lille foster så småt at ligne et lille menneske. Øjnene er dannet helt, og øjenlågene, der er tæt lukket sammen, er under stadig udvikling. Ansigtet er fædigdannet, og der er negle på fingre og tæer. De ydre kønsorganer er dannet – det vil nu være muligt at se barnets køn ved en ultralydsscanning. Fostrets træk er meget mere markante – det har en bred pande, en lille næse og en hage.
(…)

Barnet har fundet ud af at bevæge sig, og dette vil det gøre meget kraftigt. Barnet vil forsøge at flytte sig ved udefra kommende berøringer, og det kan bøje arme og ben.”

Fra Barnets ABC

Selv tilhængere af den fri abort, må kunne acceptere og forstå, at det kan virke stødende på nogle at provokere en abort af så udviklet et foster. At selvom abortmodstanderne hverken har ret eller magt til at forhindre aborter, gør selve finansieringen at individer der mener at abort i 12. uge er at ligestille med mord, er tvungne betalere til noget de finder moralsk forkasteligt. Endvidere blåstempler den statslige finansiering provokerede aborter, og kan medvirke til udbredelsen af en amoralsk holdning til et spørgsmål, der fordrer den allerhøjeste grad af moralsk stillingtagen.

Man mærker retspositivismens klamme, tautologiske hånd. Lov er ret og ret er lov. Der eksisterer ikke ret uden for loven. Vi får en lovskabt moral, et moralsk carte blanche til at te os uden at få moralske skrupler, så længe vi er inden for loven.

Staten har taget stilling, den betaler endda for det, jeg er hinsides moralske overvejelser – frem med strikkepinden søster!

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password