I Politiken kan man i dag læse om et stigende problem, som kræver offentlig inblanding hurtigst muligt. Jeg ved, at jeg hidtil her på siden har advokeret for mindre statslig indblanding. Men dette område er for vigtigt til at blive overladt til det frie marked… Vi taler selvfølgelig om fordelingen af ægtefæller – som i dag er fuldstændig anarkisk.
Politiken kan berette, at vi går en fremtid i møde med en masse ugifte højtuddannede, vellønnede kvinder – og en tilsvarende gruppe ugifte lavtuddannede, arbejdsløse mænd. Årsagen er den simple, at mens mænd godt kan elske en arbejdsløs – og måske ikke alt for kvik – hustru, så er det omvendte tilsyneladende en sjældenhed. Som lektor Anders Holm er citeret for at udtrykke det: ”Groft sagt ønsker kvinder ikke at leve med en mand, der er dummere end dem selv, og her er indkomst tilsyneladende en vigtig målestok. Mændene har det med at blive, uanset hvad der sker karrieremæssigt.”
Det må stå klart for enhver, at dette ikke kan få lov til at fortsætte! Det var selvfølgelig helt i orden, at folk selv fik lov til at vælge ægtefælle – den gang de kunne finde ud af det. Men den tid er nu forbi! Vi må derfor have et statsligt ægteskabskontor hurtigst muligt. Alle danskere over 18 år indgår i et samlet register – og vil herefter blive parret med en ægtefælle, som har de samme socioøkonomiske forhold som sig selv. Man bør selvfølgelig kunne angive visse præferencer, f.eks. hvorvidt man foretrækker en ægtefælle af samme køn eller ej. Og disse præferencer vil så blive opfyldt i det omfang, det måtte vise sig muligt.
Og så vil vi i øvrigt også kunne komme tvangsægteskaberne til livs. Hvordan vil det kunne gå galt?
Statsligt ægteskabskontor – NU!
