Da jeg for nylig var til topmøde i Geneve om informationsteknologi, havde jeg den tvivlsomme fornøjelse at møde en række open source tilhængere. De af jer, der læste min tidligere artikel om dette, vil vide at jeg ikke just er imponeret over disse – eller over de tilhængere af det fri marked, der bakker op bag disse folk.
Som jeg nævnte havde de open source tilhængere, som jeg mødte, en større tiltro til staten end til markedet – og dertil kommer at de har et noget forskruet billede af begrebet frihed. (Det ser jeg nærmere på i en søsterartikel til denne).
Store dele af open source bevægelsen har tilsyneladende samme økonomiske forståelse, som folk der hopper på Nigeria breve. Denne type personer er af den overbevisning, af det fri marked er baseret på et nul-sums spil, og dermed må der altid være nogen der taber når andre vinder. (For en interessant artikel om Nigeria breve, se New Technology, Old Scam, Mises Daily, 22. Oktober, 2002). Præcis det samme gør sig gældende når vi kommer til open source folket: Deres forståelse af markedsøkonomien er lige så forkvaklet.
For open source folket er der kun to typer af økonomiske transaktioner; nemlig frivillig deling af goderne, eller grov udnyttelse af den svage part.
Dette skyldes i høj grad, at den økonomiske logik er kontra-intuitiv og kræver en grundlæggende forståelse for markedets sammenhæng – en logik og forståelse som bestemt ikke dyrkes i det danske undervisningssystem, og formentligt heller ikke særligt mange andre undervisningssystemer før ganske sent i uddannelsesforløbet.
Fra flere sider er det blevet påpeget, at et af problemerne med den manglende økonomiske forståelse er, at den type tænkning først er blevet brugt af mennesket relativt sent – da det kræver brug af abstrakte og tekniske begreber. Det være sig matematik, evnen til at skrive / læse og pengevæsenet.
Derimod er den frivillige delen af ressourcer i højere grad en del af vores natur – især hvis man spørger evolutionspsykologer. De mener, at vi i høj grad handler efter hvorledes vores gen-pulje har den største overlevelsesmulighed, og denne forskning er egentligt et ganske spændende felt.
Der er tale om at man kan inddele menneskelig interaktion i fire kategorier:
Fællesskabets deling
Autoritativ uddeling
Lighedsdeling
Markedsmekanismer.
Den sidste er som nævnt ikke en del af menneskehedens evolutions historie, hvorimod de andre er: Kendetegnene for disse er som følger:
Fællesskabets deling:
I fællesskabets deling er en typisk transaktion f.eks. familiemiddagen: Alle i fællesskabet har en ret til en del af kagen.
Autoritativ Uddeling
I den autoritative uddeling er en typisk transaktion den som finder sted i en virksomhed. Der er et lineært hierarki, hvor dem i bunden referere til dem, som er højere oppe i hierarkiet.
Lighedsdeling
Under princippet om lighedsdeling skiftes folk til at få deres tur, som f.eks. ved et vejkryds, hvor biler fra forskellige indgangsveje skiftes til at køre frem.
Typisk tolkes økonomiske fordelinger som valget mellem autoritativ uddeling – som er af det onde – eller som deling I fællesskabet – som er godt. For eksempel er det ganske forfærdeligt at medicinalvirksomheder tjener penge – for de nyder jo godt af andres sygdom (at de ved at tjene penge sikrer fortsat udvikling af medicin, tænkes der tilsyneladende ikke på – men det kræver, at man har forstået, hvordan markedet hænger sammen).
På samme måde synes Microsoft og andre virksomheder med patenteret software at udnytte deres status og viden ved ikke at dele gratis ud af den. Der er jo ikke yderligere omkostninger forbundet ved at sælge softwaren, når først den er udviklet. Et typisk eksempel på en offentligt gode problematik, som overser at pengene til udviklingen skal tjenes hjem. Samtidigt er det oftest således at open source software bestemt ikke lider af syndromet brugervenlighed, men snarere er for tech-nørder (den anden mulighed er selvfølgelig, at jeg og alle de andre der mener at dette er et problem blot er fuldstændigt tabt bag software-vognen.)
Problemet i begge ovenstående tolkninger er at man antager at fordelingsmekanismen er enten fællesskabets deling eller er den autoritative deling, hvor en – som oftest multinational – virksomhed anses som værende ”den onde herremand,” der misbruger sin magt. Det er dog langt mere præcist at anskue såvel medicinalindustrien som software producenterne under markedsprisfastsættelsesprincippet.
Den skarpsindige læser vil have lagt mærke til at præcist den samme retorik har været brugt før – dengang et spøgelse gik igennem verden. Karl Marx portrætterede nemlig også markedet som værende et system, hvor den autoritative fordeling herskede. Det kapitalistiske bourgousis udnyttede den stakkels arbejderklasse, og den kommunistiske model var naturligvis den, hvor fællesskabet delte efter behov, og man gav efter evne.
Men det kommer ikke bag på os, at Marx ikke have forstået, hvordan markedet fungerer. Det skræmmende er, at der tilsyneladende stadig er mange som ikke forstår det.
Spørgsmålet er så, hvordan løser vi dette problem?
UDDANNELSE?
En mulig løsning på dette problem er selvfølgelig bedre uddannelse. Men det er ikke nok. Bedre uddannelse tager lang tid at implementere – effekten af en bedre uddannelse fra i dag af, vil først slå igennem om mange, mange år.
Det der er behov for, er oplysning. Der er behov for en grundig oplysning af nødvendigheden af markedet og de markedsøkonomiske sammenhænge, så vi ikke længere skal høre på lommefilosofiske argumenter såsom ”Hvis du bliver rigere er der jo mindre tilbage til resten af os.”
Der er ganske enkelt behov for – gennem praktiske analyser – at vise hvorledes markedsøkonomien stiller os alle bedre, og hvorledes offentlig intervention skævvrider de positive gevinster ved markedet.
Vi skal have forklaret, at rige folk er personer, der har skabt noget, som har stillet os alle bedre. Bill Gates skabte Microsoft og sikrede os bedre muligheder for at arbejde med tekster, musik og meget andet. Det er centralt i denne debat at få forklaret, at min velstand ikke reducerer din velstand – tværtimod. For økonomisk vækst er et positivt-sum spil.
Det er netop det Markedscentret vil.
“Åben” Økonomi.
