Guide til online-artikler, bøger og essays.

Hér på liberator.dk får vi ofte mange spørgsmål omkring hvordan og hvorledes et frit samfund vil fungere: Hvem vil lave vejene? Hvordan vil politi og retssystemer fungere? Hvad med dem der ikke har råd til at hyre et vagtværn? Osv. For dem der har lyst til at opsøge information om disse og mange andre emner, […]

Hér på liberator.dk får vi ofte mange spørgsmål omkring hvordan og hvorledes et frit samfund vil fungere: Hvem vil lave vejene? Hvordan vil politi og retssystemer fungere? Hvad med dem der ikke har råd til at hyre et vagtværn? Osv.

For dem der har lyst til at opsøge information om disse og mange andre emner, har jeg lavet en lille guide til hjemmesider og on-line publikationer der kan læses helt gratis på internettet.

Anarko-kapitalisme

Hvad er forskellen på de forskellige former for anarkisme? Hvorved adskiller anarko-kapitalismen fra de andre? Disse og mange andre spørgsmål kan man få svar på ved at læse den amerikanske professor, Bryan Caplan’s udmærkede “Anarchist FAQ” hvor i han gennemgår de store anarkistiske tænkere, anarko-socialismen og meget andet.

Murray N. Rothbard er uden tvivl den vigtigste, anarko-kapitalistiske tænker nogensinde. Der er mange tekster at finde on-line, men en af de vigtigste er hans bog “For A New Liberty” som de gode folk hos Ludwig Von Mises Institute har været så venlige at stille til rådighed i både PDF og HTML format.

Hvis man har interesse i eksempler på anarki der virkede, så kan det anbefales at læse artiklen “An American Experiment In Anarcho-Capitalism: The Not So Wild, Wild West , eller måske at stikke snude i denne artikel om det middelalderlige Island og deres statsløse retssystem.

I den lettere afdeling kan også anbefales Brad Edmond’s artikler om hvordan og hvorfor staten bør afskaffes: “Why Government Must Be Abolished” , “How To Abolish Government” , “Abolishing Government – It Improves The Roads” og “Abolishing Government – How To Persuade Others” .

Man må heller ikke gå glip af den amerikanske anarkist Lysander Spooner’s glødende angreb på staten i form af hans klassiske skrift “No Treason VI – The Constitution Of No Authority” . Hvis man ikke er imod staten efter at have læst dette, har man ikke forstået hvad det er han skriver.

Hvis det har givet mod på måske at udforske nogle bøger, så giver Hans Hermann Hoppe nogle gode forslag til læsning i sin guide til anarko-kapitalistisk litteratur .

Privat lov og ret

Det emne vi nok får flest spørgsmål om hér på siden omhandler politi og retsvæsen. Mange undrer sig over hvorledes et sådant system kunne komme til at fungere. Der er mange forskellige bud på det, men i denne sektion har jeg samlet lidt ressourcer om dette interessante emne.

Først og fremmest vil jeg anbefale at man læser David Friedman’s artikel som liberator har liggende: “Politi, retsvæsen og love – på markedet” , der giver et godt bud på hvordan det måske kunne tage sig ud.

En anden der har skrevet meget om emnet er Bruce L. Benson. Jeg anbefaler hans artikler “Customary Law With Private Means…” og “Restitution In Theory And Practice”

For at få en fyldestgørende opfattelse af dette emne, så må man nok læse et par bøger, men ovenstående kan da give en, en opfattelse af emnet. Mange af de links der er at finde under “Anarko-kapitalisme” i denne guide omhandler også privat lov og ret.

Økonomi

Økonomi er et omfattende emne, og man kan næppe få en fuld forståelse af det ved at læse et par artikler på internettet. Men man kan snuse lidt til det, og hér er et par velegnede steder at starte:

Først og fremmest kan det anbefales at læse Frederic Bastiat’s “That Which Is Seen, And That Which Is Not Seen” der er en klassisk tekst fra 1850, der er mere aktuel end nogensinde. Denne tekst er absolut en af de mest tilgængelige og vigtigste økonomiske tekster, så læser man kun en tekst om dette emne, så vil jeg mene at det skal være den.

Ludwig Von Mises Institute har været så venlige at gøre Mises hovedværk “Human Action” tilgængeligt i en online-udgave. Bogen er på næsten 1000 sider, så det er klart bedre at have den i rigtig bogform, men fordelen ved online-udgaven er at den indekseret så man altid lige kan slå noget op i den hvis der er et særligt emne der interesserer en.

Andre af Mises værker ligger også I online-udgaver. F.eks. “Nation, State And Economy” , “Socialism” og “Liberalism In The Classical Tradition” .

Ludwig Von Mises elev, Murray N. Rothbard kan man også finde mange tekster af på nettet. Et af hans mest interessant værker, “Power & Market” hvor i han gennemgår stort set alle tænkelige former for interventioner på markedet kan bestemt anbefales. Ligeledes er det også værd at kigge på “What Has Government Done To Our Money?” og “Making Economic Sense” . De sidste er en glimrende samling af artikler fra sidst i Rothbard’s liv der giver et godt indblik i hans økonomiske tanker.

For dem der ikke gider at læse om økonomi, men hellere vil se en film, så er der også sådan en at finde. Den hedder “Money, Banking And The Federal Reserve” og er en glimrende kritik af fraktionsreserve-systemet.

Ellers kan det altid betale sig at kigge ind på mises.org der opdateres med nye artikler om relevante emner hver eneste dag.

Private Veje

Hvem sørger for vejene i et statsløst samfund? Ja, man skulle ikke tro at et af argumenterne imod frihed skulle være at der kunne opstå mangel på veje. For de mange der undrer sig over hvorledes den slags kunne foregå har jeg samlet et par artikler.

Først og fremmest vil jeg anbefale disse artikler af Walter Block: “Public Goods And Externalities: The Case Of Roads” og dernæst “Free Market Transportation: Denationalizing The Roads” .

Gene Callahan kommer også ind på dette emne, og mange andre i hans glimrende artikel “The State And Illusion”. Der er mange andre ressourcer om dette emne derude, men hér er i hvert fald lidt der kan give et udgangspunkt.

Patenter

På Liberator.dk’s forum er patenter et ofte diskuteret emne. For eller imod? Kan man have patenter uden en stat? Overtræder de folks rettigheder? Hvad med copyright? Osv.

En af de bedste artikler om emnet, skrevet ud fra en rettighedsvinkel er den amerikanske patent-advokat Stephan Kinsella’s “Against Intellectual Property” , der klart og tydeligt forklarer hvorfor patenter ikke er kompatible med libertarianismen. Det kan i øvrigt godt betale sig at se på Kinsella’s andre artikler om emnet, som du finder ved at trykke hér.

For en mere utilitaristisk kritik af patenter og copyright anbefaler jeg den aldeles udmærkede tekst af Julio H. Cole : “Patents And Copyrights: Does The Benefits Exceed The Costs?”.

Immigration

Indenfor libertarianismen finder man både folk der mener at staten bør begrænse indvandring og folk der mener at de skal holde fingrene væk. Der er skrevet et hav af artikler om dette, men jeg har udvalgt en fra hvert synspunkt.

Blandt dem der finder at immigration bør begrænses, er Hans Hermann Hoppe nok den mest profilerede. I hans essay “Natural Order, The State And The Immigration Problem” argumenterer Hoppe for at man kun kan have “fri” immigration i et frit samfund, hvorimod det er nødvendigt at begrænse immigrationen i et velfærdssamfund.

På den anden side står Walter Block, der har skrevet “A Libertarian Case For Free Immigration” , hvori han gør det klart at det ikke er muligt at støtte statslig begrænsning af immigration uden at forbryde sig imod folks rettigheder.

På Liberator.dk finder du også et par artikler om emnet: Niels Kristian Schmidt har skrevet “Indvandringen, liberalisten og velfærdsstaten” og “Indvandringen, liberalisten og velfærdsstaten 2” , og jeg selv har skrevet “Afskaf bistandshjælpen og åben grænserne!” .

Forsvar og krig

Hans-Hermann Hoppe har skrevet et rigtigt godt essay om hvorledes man kan have et nationalt forsvar uden en stat. Det hedder “The Private Production Of Defence” og er essentiel læsning for dem der tror at det kun er muligt at forsvare sig imod udefrakommende fjender ved hjælp af staten.

Desuden anbefaler jeg også “Problems Of State Defence” af Jason Romano.

Man bør desuden læse Murray N. Rothbard’s artikler om “Just War”, der forklarer hvorfor den libertarianske holdning til krig bør være isolationistisk. Du kan finde dem hér og hér .

Husk også at tjekke det største libertarianske antikrigs-site : Antiwar.com

Dette var i hvert fald lidt forskellige godbidder, som jeg håber vil være til assistance hvis man går og tænker over specifikke emner. Der er som sagt mange flere artikler og essays at finde on-line, men hér fik jeg præsenteret nogle af dem jeg mener er vigtigst.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password