Politiet: Flere penge til dårligere service

I det hele taget er et politi styret af bureaukrater og politikere dømt til at mislykkes. Servicen i hjemmeplejen, ældreplejen, sygehusene og i kommunerne er elendig. Det bør være klart for enhver, at dette skyldes, at disse sektorer ikke er udsat for konkurrence, og fordi ledelsen ikke kan støtte sig op ad profit og tab som rettesnor for, om de tilvejebringer noget af værdi. Det samme gør sig gældende for politiet.
Hvor mange politifolk skal der være, og hvad skal de lave? Alle love kan ikke opretholdes i fuld udstrækning altid. Der må prioriteres. Som tingene er nu, foretages denne prioritering af politikere, som ofte ikke aner, hvad de laver, og som nærer et galopperende kollektivistisk menneskesyn præget af magtsyge, puritanisme og sindelagsetik. Man kan ofte blive overrasket over den ufattelige nidkærhed, hvormed politikere ønsker at blande sig i uskyldige, harmløse individers liv ved at kriminalisere offerløse handlinger, mens de nærmest falder over hinandens ben for at lade rigtige skurke gå fri.
Der er ingen tvivl om, at politiet i dag har flere resurser, ansatte og magtbeføjelser end nogensinde før. Alligevel illustrerer politiets egen kampagne på ironisk vis, hvordan sandsynligheden for at blive fanget på baggrund af et ”tyveri, indbrud m.m.” i løbet af blot 13 år er faldet fra lige under en femtedel til en ottendedel (BT rapporterer i dag, at sandsynligheden for at blive fanget for et indbrud er en syttendedel). Retfærdigvis skal det siges, at opklaringsprocenten for ”sædelighedsforbrydelser” og ”voldsforbrydelser” i samme tidsrum er steget fra henholdsvis 50 og 70 pct. til henholdsvis 60 og 80 pct. Men for disse to forbrydelser gælder vel at mærke, at de er talmæssigt meget færre end indbrud, og at politiets efterforskningsmetoder de sidste 13 år er blevet revolutioneret af perfektioneringen af DNA-teknik mv.
Hvad bruger politiet deres tid på? At rydde harmløse hashklubber, hvor unge mennesker i al fordragelighed nyder hinandens selskab og ryger en koger. At rydde Christiania gang på gang. At gennemsøge uskyldige menneskers biler, fordi de tilfældigvis kører på Prinsessegade. At passe på totalitære EU-politikere og bureaukrater, som på skatteydernes regning er inviteret til at diskutere, hvordan man i fremtiden skal udbytte, pine, plage og regere borgerne i Det Socialdemokratiske Tusindårsrige (disse mennesker bør ikke beskyttes; de bør sættes i fængsel). At snage i uskyldige borgeres private sager og straffe arbejdsgivere, som ansætter fremmedarbejdere fra ”forkerte” lande. At fange og straffe private entreprenører, som tilvejebringer stoffer til stofbrugere. At lukke fuldkomment private sexmesser, fordi rigtige samlejer her frivilligt kan beskues. At skubbe papirer fra mahognibord til mahognibord. At foretage razziaer i pizzeriaer og straffe mennesker, som er produktive, fordi de heroisk og fornuftigt nægter at betale de absurd høje danske skatter.
Selvfølgelig laver politiet også vigtige og rigtige ting som at finde og straffe mordere og andre gerningsmænd til forbrydelser med ofre. De bruger bare alt for lidt tid til dén slags ting. En politimand, som lige har sagt sit job op i protest mod Politiforbundets usmagelige kampagne blev interviewet i TV2 i aftes. Hans pointe var, at der var alt for mange papirnussere i Politikorpset, og at disse resurser kunne anvendes langt bedre ved at lade dem komme ud på gaden. Politiforbundets forudsigelige reaktion var at nægte enhver mulighed for rationalisering. Hvornår har man i øvrigt hørt en fagforening give udtryk for, at der kunne rationaliseres i den sektor, som deres overenskomst dækker?
Endnu bedre: Lad os få lokalpolitiet tilbage. Dem, som kender miljøet, de unge, de kriminelle, de gamle, forældrene og arbejdsgiverne. Dem, som er knyttet til det miljø, hvor de arbejder, med andet end deres ansættelsespapirer. Dem, som ikke ødelægger Brians liv ved nidkært og nødvendigvis at indberette hans småkriminalitet, så den kommer til at stå på hans straffeattest. Dem, som går til Brians forældre som det første, til en arbejdsgiver som det næste og til retsvæsenet som det sidste. (Den slags politifolk og politiaktiviteter findes stadig, men dette vigtige og proaktive arbejde ville blive styrket af en tilbagevenden til lokalpolitiet.)
Endnu bedre endnu: Lad kommunerne bestemme, hvor meget politi de ønsker. Lad Farum betale for de ekstra politibetjente, de ønsker, så politiets prioriteringer i mindre grad er et spørgsmål om kassetænkning og landspolitiske studehandler. Farum har gentagne gange bedt om flere politimæssige resurser, men er blevet det nægtet. Hvorfor skal der foretages en omfordeling fra Thy Kommune til Hvidovre, fordi de har et stærkere og mere velfungerende civilsamfund i Thy?
Bedst: Nedlæg politiet og lad den enkelte grundejerforening eller individuelle parcelejer bestemme, hvilket politi der skal opretholde hvilken lov. Lad det enkelte individ få lov til at beskytte sit eget liv og ejendom med håndvåben eller ved at uddelegere denne ydelse til en virksomhed, som han finder bedst. Det ville skabe konkurrence om en af de vigtigste ydelser i samfund, hvilket ville skabe større effektivitet og sikkerhed. Lad kollektivisterne betale i dyre domme for at de kan opretholde deres tåbelige love i deres egne samfund. Deres omkostninger vil blive lav vækst, totalitær og rigid samfundsstruktur, ensretning og middelaldermentalitet. Men lad til gengæld dem, som værdsætter friheden, leve og passe sig selv i Deutsche Bank Stadt, Hoppe-land eller Maerskville, som de/vi vil – vi skal nok blande os uden om, hvad de laver i den private kooperative bystat, Stalinstrup.
Det vil være et tilbageskridt at give endnu flere penge til statens sikkerhedsmonopol, og belønne deres og politikernes tåbelige prioriteringer. Politiet har rigeligt af mahogniborde at pudse. De skal ud i provinsen og ud på gaderne og fange kriminelle – det er dét vi har dem til.