Det står åbenbart sløjt til med ytringsfriheden i Danmark. Tre demonstranter – i avisen beskrevet med fy-betegnelsen “autonome” – blev forleden dag anholdt, da de på Amalienborg Slotsplads ville folde et banner ud, mens kronprinsen og Mary blev fremvist på balkonen. Med banneret ville de gerne give udtryk for deres utilfredshed med regeringens udlœndingepolitik – nœrmere betegnet regeringens fascistoide begœnsninger af danskeres muligheder for at kunne bringe deres udenlandske œgtefœller til Danmark. Hvorfor måtte de ikke give udtryk for det? Anledningen var da meget passende set i lyset af Marys udenlandske nationalitet.
Hvis en lignende demonstration var blevet stoppet af politiet foran prœsidentpaladset i Hviderusland, og det var blevet opfanget af de danske medier, ville der sandsynligvis have været et ramaskrig uden lige. I hvert fald kan protesten ved Amalienborg ikke vœre mindre legitim end den sygelige afgudsdyrkelse, som resten af menneskemassen på slotspladsen gav udtryk for. Man skulle nœsten tro, at man var tilbage i enevœldens tid, hvor kun nœsegrus beundring af kongehuset var accepteret og kritikere af statsmagten uden videre blev arresteret.
Jeg har ikke spor imod de kongelige som personer – de er nogle ganske flinke mennesker – men jeg kan ikke se, hvorfor de skal have nogen specielle privilegier eller anses for at vœre bedre mennesker end resten af befolkningen. Man kunne måske forstå det, hvis de havde udrettet noget ekstraordinœrt, som andre danskere med de samme forudsœtninger ikke kunne have udrettet, men det har de ikke.
Jeg kan heller ikke se, hvorfor de kongelige skal idoliseres blot fordi de er de borgere i landet, der modtager de suverœnt største overførselsindkomster. Overførselsindkomst er et sygt koncept, uanset hvem modtageren er. Mange vil påstå, at kongehuset tjener sig selv hjem gennem deres reprœsentation af danske produkter i udlandet og gennem et øget antal turister til Danmark. Nuvel, hvorfor skal vi så tvinges til at betale til kongehuset gennem skatterne, når det tilsyneladende sagtens kan løbe rundt af sig selv? Der er mange alternativer til tvangsfinansiering: F.eks. kunne diverse royalister stifte en privat organisation ved navn Fondet til Kongehusets Bevarelse el. lign., og samme fond kunne med stor sandsynlighed finansiere selv kongehusets nuvœrende omfang gennem frivillige bidrag fra private borgere og erhvervsvirksomheder. Tœnk blot på, hvor populœrt kongehuset er i den brede befolkning. En halvtredser om året fra blot en million danskere kombineret med nogle større enkeltbeløb fra erhvervslivet ville vœre mere end rigeligt. Hvis bidragene alligevel ikke er tilstrœkkelige, må kongehuset spœnde livremmen ind og indstille sig på et privatforbrug af en størrelse, som danskerne ønsker at finansiere gennem frivillige bidrag. Tvang er både unødvendig og uretfœrdig, også i dette tilfœlde.
Hvadenten de betragter sig selv som liberale eller ej, vil langt de fleste danskere nok erklœre sig enige i, at staten ikke skal blande sig i, hvem man gifter sig med eller bor sammen med. Det lalleglade hysteri, der omgiver kronprinsen og hans forlovede, hvor sidstnœvnte kommer fra den anden side af jorden, synes på overfladen at bekrœfte denne tolerance. Imidlertid synes danskerne, at det er alletiders, når regeringen med “Danmarks liberale parti” i spidsen samtidig tvinger hundredevis af danskere med udenlandske œgtefœller til at bo i f.eks. Malmø i flere år for blot at have en chance for at flytte hjem til Danmark. Jamen, er der slet ikke noget galt her? Er der ingen, der kan se den gabende inkonsistens og mangel på logik? Man skulle da mene, at i hvert fald liberale politikere og vœlgere ville kunne se paradokset, idet friheden til at gifte sig og bo sammen med den, man ønsker, om noget må vœre en liberalt princip. Men nej. Muligvis vil mange “liberale” erklœre sig enige i princippet men vil samtidig mene, at der er tale om “sœrlige omstœndigheder”, hvis den ene part i et œgteskab ikke har det “rigtige” pas. Heldigt for kongefamilien, at Australien og Hong Kong åbenbart har udstedt “rigtige” pas! Det kunne vœre interessant at se, hvad danskerne ville mene, hvis kronprinsen havde fundet sig en forlovet i Somalia eller Congo. Sandsynligvis ville danskernes tolerance fordufte hurtigere, end man kan sige skabsracist. Vi kan jo virkelig ikke have en sort dronning i Danmark!
Med danskernes mildt sagt ambivalente forhold til udlœndinges sœrlige privilegier i Danmark, er det egentligt pudsigt, at dronningen er danskernes nationale samlingspunkt. Hun har en svensk mor, en fransk mand, en kinesisk-britisk-østrigsk svigerdatter, og nu snart en australsk svigerdatter – alle på overførselsindkomster i millionklassen. Overførselsindkomster til udlœndinge er åbenbart alletiders, så lœnge de bare er høje nok. Det er kun udmœrket, at befolkningen i denne sammenhœng er så tolerant over for danskere, der ønsker at gifte sig med udlœndinge, men danskerne burde vœre mere konsistente og vise den samme tolerance over for ikke-kongelige borgere, der ønsker at gifte sig med udlœndinge. Også selv om andre udlœndinge ikke får helt så store overførselsindkomster som de udlœndinge, der bliver kongelige…
Enevœldens Renaissance
