Beskat dine borgere hårdere

Ifølge en bulletin fra Ritzau skal Göran Persson, statsminister i Sverige, have givet følgende udtryk ved et regeringsledermøde i Bruxelles i denne uge: ”I længden kan det ikke fortsat være sådan, at Danmark, Finland og Sverige forsætter med at betale store beløb til EU, der sender pengene videre til lande, som ikke vil beskatte sine […]

Ifølge en bulletin fra Ritzau skal Göran Persson, statsminister i Sverige, have givet følgende udtryk ved et regeringsledermøde i Bruxelles i denne uge:

”I længden kan det ikke fortsat være sådan, at Danmark, Finland og Sverige forsætter med at betale store beløb til EU, der sender pengene videre til lande, som ikke vil beskatte sine egne indbyggere.” og
Man kan ikke have lave skatter som mål og taktik, hvis det så er nabolandene, som skal betale skatterne i stedet for, slog Persson fast og fortsatte:
Vi betaler høje skatter i Sverige, Danmark og Finland, faktisk de højeste i unionen. Vi betaler mange penge i nettobidrag. Det gør vi gerne. Men hvis pengene siden hen anvendes af andre lande for at de kan holde deres skatter nede bliver det jo en mærkelig situation. (Kilde: JP’s offentliggørelse af Ritzau’s bulletin)

Udtalelserne er et helt vidunderlige. For det første er der anvendelsen af ordet land som synonymt med staten. For det andet benævnelsen af indbyggere som værende staternes ejendom. For det tredje er der udviklingsstøtteelementet i Perssons udtalelser.

Samfundet kan deles op i stat, marked og civilsamfund. Staten er den politiske magt. Markedet er folks indgåelse af handler med hinanden. Civilsamfundet er folks interaktion med hinanden, hvor denne hverken er politisk iværksat eller initieret af markedsmekanismer. I et socialistisk land er marked og civilsamfund minimeret i den forstand at staten forsøger at være eller fuldt ud styre begge dele. Nogle kommunister anså i forbindelse med opbygningen af de kommunistiske samfund al interaktion som politisk.

Perssons udtalelser er som nævt nyttige at betragte af tre grunde. For det første er der anvendelsen af ordet lande som synonymt med staten. Landene skal beskatte deres borgere hårdere for at Persson vil sende sine borgeres penge til dem. Persson ser ordet land som synonymt med den instans, han er chef for. Mange betragter nok lande som mere end det, og det er derfor interessant at understrege, at ja, det Persson siger, er det det har udviklet sig til. Lande er ikke længere områder med forskellige civilsamfund. Det er i vidt omfang blot stater. Civilsamfundene er blevet udvisket af staternes ensretning. Sprog er blevet ensrettet af staterne indenfor deres magtsfærer. Kultur er noget staten skaber, hvor det før var noget der blot eksisterede og udviklede sig selv. Markedets indretning er forskellig i forskellige staters områder. I den forstand kan disse kulturer, sprog og markeder i dag betragtes som kunstige størrelser, selvom de har historiske rødder.

For det andet benævnelsen af indbyggere som værende staternes ejendom. Noget der skal beskattes hårdere for at tingene giver mening for ham. Han opfordrer ikke de europæiske vælgere til at vælge mere socialistiske regeringer. Han opfordrer regeringscheferne til at indføre hans eget samfundsideal, hvilket indebærer en yderligere undertrykkelse og styring af civilsamfundet og markedet. For det er ikke dem, han sender ”sine” penge til. Han sender dem til staterne. Det kunne ikke falde ham ind at støtte andet.

Dette leder til det tredje punkt. For det tredje er der udviklingsstøtteelementet i Perssons udtalelser. Det han siger er at han ikke vil give udviklingsstøtte til lande (civilsamfund), hvor disse ikke har en stat, der beskatter dem hårdt. Dette er fint i tråd med 50 års udviklingspolitik, hvor udviklingsstøtten næsten udelukkende er gået til at støtte statslig virksomhed. Persson anser det får åndsvagt at støtte noget friere end Sverige, men sympatisk at støtte socialistiske regimer i u-lande. Dette er hvad de vest-europæiske stater, verdensbanken og IMF har gjort gennem 50 år på opfordring fra ikke mindst svenske økonomer.

Det må siges at være en mærkelig situation af en vesteuropæisk statsleder beder sine kolleger om at undertrykke ”deres” befolkninger yderligere, selvom det er i fuld forlængelse af det han står for.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password