Fremtidige indsatsområder for staten

Nogle gange virker det som om, virkeligheden ikke tæller i hovedet på de mennesker, som hersker over os. De mangler bare et flygtigt problem, som pustes op i medierne, og så nedsættes et udvalg, som skal se på dette ’problem’, der som oftest slet ikke er noget problem i virkeligheden, men snarere et symptom på, […]

Nogle gange virker det som om, virkeligheden ikke tæller i hovedet på de mennesker, som hersker over os. De mangler bare et flygtigt problem, som pustes op i medierne, og så nedsættes et udvalg, som skal se på dette ’problem’, der som oftest slet ikke er noget problem i virkeligheden, men snarere et symptom på, at markedet fungerer udmærket og søger at rydde op efter de fejl, som politikere og bureaukrater evindelig belaster os med. Udvalget nedkommer efter nogle måneder, hvor sagen for længst er blevet for kedelig for medierne, med en ’løsning’, som øger statens magt yderligere og eroderer individuel selvbestemmelser samt mistænkeliggør markedet med skumle profitmotiver osv.

Nogle gange er løsningerne på disse ’problemer’ så vanvittige, at man må spørge sig selv, om kollektivister er imbecile. Som jeg har skrevet i denne artikel, behøver det ikke være tilfældet. Den fanatiske insisteren på ikke at forholde sig til virkeligheden bunder snarere i ideologisk vanetænkning eller regulær fantasiløshed.

Det er derfor med blandede følelser, jeg skriver denne artikel. Jeg vil forsøge at illustrere nogle områder, hvor statslige indgreb er fuldkomment absurde, selvom de i væsen ikke adskiller sig nævneværdigt fra allerede eksisterende regulering. Problemet ved at skrive en sådan artikel er selvsagt, at umodne og fantasiløse sjæle i politiske og bureaukratiske cirkler ville kunne blive inspireret af artiklen. På forhånd beder jeg derfor Liberators læsere om at holde tand for tunge og lade artiklen forbigå i tavshed, så der ikke er nogen, der får ’gode ideer’. Tilsvarende beder jeg på forhånd læsere undskylde, hvis artiklen vitterlig kommer til at afføde statslig regulering. I så fald fortjener jeg adskillige dummeslag.

Babystyrthjelme i barnevogne
Hvor mange babyer er ikke kommet slemt til skade det sidste års tid, fordi deres mødre er faldet med barnevognen, og babyen er væltet ud og har slået hovedet? En? Tre? Eller fem? Hver en forsvarsløs og skrøbelig baby, der kan reddes fra skrammer, hjernerystelse eller regulær død retfærddiggør anvendelsen af uanede resurser, møje og besvær fra forældrene og hårde straffe i tilfældet af omgåelsen af statens baby-love.

På denne baggrund må man kræve, at alle babyer – når de kører i barnevogn – udstyres med en babystyrthjelm, som kan have afbødende effekt i tilfælde af barnevognshavari. Desuden bør statsligt ansatte baby-kommisærer planlægge en udvidelse af området for anvendelse af den lovpligtige babystyrthjelm, så sådanne tillige skal anvendes ved puslebordet og i andre udsatte situationer.

Rygeforbud ved havet
Med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet kan vi ikke være sikre på, at de naturlove, som hidtil har gjaldt, også vil gælde i fremtiden. Med andre ord kan vi ikke være sikre på, at vand (H2O) vedblivende vil fungere som et flammehæmmende stof, og når vi tager i betragtning, at vandmolekylers bestanddele – ilt og brint – hver for sig er stærkt brandbart eller ildnærende, må det være på sin plads at indskærpe et totalt og ufravigeligt rygeforbud ved strande og søer, som – hvis de blev antændt – i teorien ville kunne medføre en ukontrollabel kædereaktion, som slutteligt kunne tænkes at sprænge hele jordkloden i stykker og tilintetgøre menneskeheden (og værre endnu; selve Gaia).

Kvotering af sortsmudskere i folkeskoler
Velmenende venstreorienterede og andre venner af staten har for længst registreret, at der er alvorlige problemer med koncentrationen af tosprogede elever i danske folkeskoler i specielt storbyer (hvilket har resulteret i, at eksempelvis Københavns undervisningsborgmester, Per Bregengaard, efter sigende har sat sine egne børn i privatskole).

Dette problem ville ikke eksistere, hvis de tosprogede elever blev tvangsanbragt i andre skoler med højere ’rigtig-dansker-antal’ samt rigtige danske elever blev tvangsplaceret i skoler med høje koncentrationer af sortsmudskede elever.

Sådanne tvangsanbringelser ville med ét løse alle folkeskolens problemer. Hvorvidt en elev skulle tvangsanbringes, skulle afgøres ved en simpel lodtrækning a la sessionslotteriet. Desuden ville en sådan ordning styrke demokratiet ved at blande alle lag af elever sammen, så de kunne lære hinanden at kende og acceptere anderledes tænkende osv.

Fedmekontrol gennem køleskabs-razziaer
Idet fedme er et stigende samfundsproblem, og idet vi under ingen omstændigheder må komme til at ligne verdens mest vulgære og udanske (eller ueuropæiske) folkefærd; amerikanerne, er det af allerstørste vigtighed, at der straks findes en løsning på fedmeproblematikken. Ingen omkostninger er for store. Befolkningen må vise beredvillighed og kaste nogle af deres frihedsrettigheder ud med badevandet, fordi vi jo har et – i øvrigt uovertruffent velfungerende – offentligt sundhedsvæsen, som finansieres af staten (os alle), der derfor har ret og pligt til at sørge for den almene sundhedstilstand i befolkningen og hos den enkelte.

Det er derfor nødvendigt og den eneste løsning, at statsligt ansatte fedme-kommissærer – evt. fra det nyoprettede folkesundhedsstudium – med lovhjemmel kan tiltvinge sig adgang til borgeres private køleskabe og undersøge, at der ikke på noget tidspunkt findes fødevarer i køleskabet, som muliggør et større dagligt kalorieindtag end det af Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen anbefalede. Mayonaise og uøkologisk mælk skal helt forbydes. Se i øvrigt forslaget om forbud mod kaffe nedenfor. Overtrædelser af Sundhedsstyrelsens retningslinier bør omgående takseres med englehop, armstrækkere og maverulninger. Gentagne overtrædelser bør medføre tvangsindlæggelse på statslige julemærkehjem og/eller i kulinariske genopdragelseslejre.

Miljøkontrol gennem affaldsspands-razziaer
Moderjord – Gaia – er det dyrebareste vi har. Gaia er større end os selv, end selve livet, kærligheden – ja selv større end staten. Vi har en særlig forpligtelse til at give afkald på vore rettigheder, vor levestandard og specielt vor sunde fornuft, når det gælder miljøet, Moderjords inkarnation.

Derfor er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan vi sorterer vor affald. Batterier, glas, aviser, lerkrukker, plastik (inden det bliver helt forbudt) osv. bør alle have deres egne affaldsspande, så vi rigtigt kan føle, at vi gør noget. Kun gennem askese, kan danskerne lære Gaias sande værdi.

Der bør ansættes specielle miljøkommissærer, som med specialtrænede hunde kan gennemføre razziaer i borgeres affaldsspande. Overtrædelser af miljølovgivningens affaldssorteringsparagraffer bør straffes hårdt med ændringer i lokalplanen, så ombygninger af den overtrædende borgers hus bliver (endnu mere) umuligt. Dertil kommer tvunge gåture i skoven samt den tvungne indtagelse af økologiske afføringsmidler som eksempelvis avena sativa og frøskaller mv.

Kaffeforbud
Kaffe indeholder koffein, som er svagt vanedannende og slemt farligt. Når man ser på, hvilke argumenter, der ellers er anvendt for at forbyde indtaget af øvrige substanser, behøves her ingen yderligere argumentation for at forbyde kaffe. Dog kan man tillade koffeinfri kaffe, som er dyrket økologisk og under Max Haavelar’s samt Birthe Weiss’s opsyn.

Gardiner i specielt godkendt, flammehæmmende stof
Hvor mange brande var sidste år ikke foranlediget af stearinlys, som antændte gardiner? En? Tre? Eller fem? Enhver brand er en tragedie, og staten bør ganske enkelt forbyde gardiner i brandfarlige stoffer som polyester, bomuld osv. I stedet påbydes brynjer af tætflettet, rustfrit stål, som kan modstå ild. Et sådant påbud skal dog ikke gælde de af staten udpegede bevaringsværdige, historiske bygninger.

Statsansatte ’medforhandlere’ til svage ansatte
Svage mennesker er ikke i samme grad i stand til at præsentere deres evner og arbejdskraft på en overbevisende måde som stærke individer. Derfor risikerer svage mennesker at blive udbyttet af samvittighedsløse arbejdsgivere, som kun tænker på profit, og som ikke er klar til at tage et socialt ansvar (se i øvrigt sidste punkt nedenfor).

Det er klart utvangssolidarisk at lade lønforhandling være op til den enkelte og derved lade svage mennesker sejle i deres egen sø. Derfor må svage individer have krav på, at statsligt ansatte ’medforhandlere’ hjælper dem i lønforhandling til at kræve en løn, som er mindst lige så høj som alle mulige andre medarbejderes. For at sikre, at svage medarbejdere ikke af frygt for deres samvittighedsløse arbejdsgivere takker nej til statens indblanding i også dette område, må statens ’medforhandlere’ simpelthen blive en obligatorisk løsning for alle med en timeløn under 150 kr.

Opbygning af raketaffyringsramper til nytårsaften
Hvor mange nytårsraketter har de sidste ti år ikke antændt det materiale, som de blev antændt fra, fordi de sad fast, og derved skabt farlige situationer for mennesker og ejendom? En? Tre? Eller fem?

Kommuner må påtvinges at udarbejde handlingsplaner for inden 2006 at have etableret 4 af brandmyndighederne godkendte nytårsraket-affyringsramper for hver 1.000 borgere i hver kommune. Det vil også sikre større offentlig beskæftigelse og derved – per definition – større velfærd og sikkerhed til alle.

Statsstøtte til ikke-forurenende fyrtøjer
Hvor stor en andel har afbrændingen af gasser fra engangslightere ikke stået for i forbindelse med forureningen af vor dyrebare atmosfære de sidste 10 år? En halv milliardendedel af en promille eller en hel? I mange udviklingslande er lightere en nødvendighed for at opretholde en rimelig velfærd. Men i industrilandene må vi have det fornødne overskud til at sætte os ud over snævre betragtninger om bekvemmelighed osv. Derfor skal engangslightere ikke helt forbydes (selvom det må være fristende), men de bør pålægges en til himmelen skrigende stor skat, og der bør etableres statsstøttede fabrikker, som producerer fyrtøjer a la de i 1700-tallet anvendte, så vi kan få nedbragt den samlede forurening fra de farlige engangslightere.

Desuden bør der etableres et internationalt kvotesystem for handel med engangslightere, hvor målet inden 2009 er at nedbringe forbruget til en tredjedel af de i 1992 forbrugte engangslightere. Den danske miljøminister bør i samarbejde med de øvrige europæiske miljøministre tilstræbe en endnu hastigere gennemførelse for så vidt angår de europæiske nationer for at signalere moralsk handlekraft og markedsføre en særlig europæisk miljøånd og Gaia-tilbedelse over for den amerikanske vulgærkommercialisme og ultramiljøsvinskhed.

Oprettelsen af en statslig leder-certificerende uddannelsesinstitution
Det er et næsten altoverstigende problem, at direktører i den private sektor ikke har øje for deres etiske ansvar. Ofte fokuserer privatansatte direktører kun på profit og udbytning af medarbejdere og natur.

I betragtning af det ofte alt for store ansvar, privatansatte direktører tydeligvis har problemer med at leve op til, er det af bydende nødvendighed, at staten opretter en certificeringsinstitution, som kan give privatansatte ledere kørekort til at drive virksomheder. For at imødekomme erhvervslivets ønsker om fleksibilitet bør der udstedes forskellige ’størrelser’ kørekort præcis som for trafikale kørekort. Størrelserne kunne være for ledere med over 5.000 ansatte under sig, 1.000, 100, 50, 10 og 1.

Virksomhedskørekortet skal tilsikre, at virksomhedsejere er klar over betydningen af sådanne begreber som stakeholder value, corporate responsibility, etisk produktion, etiske regnskaber, miljøregnskaber osv. samt at sådanne begreber og styringsformer i fremtiden inkorporeres i ledelsernes moderne virksomhedsstrategier. På et hvilket som helst tidspunkt skal kommissærer fra Evhvervs- og Økonomiministeriet kunne forlange antræde af privatansatte ledere, som skal kunne forklare, hvad og hvor meget de har gjort for at fremme rigtige (læg mærke til, at der ikke er anvendt anførselstegn omkring ordet ”rigtige”, da sådanne værdier er objektivt afgrænselige af statens ansatte samt Etisk Råd) etiske værdier i deres ledelsesarbejde. Inkompetente ledere – dvs. ledere som ikke vil eller ikke er i stand til at bestå prøven til virksomhedskørekortet – skal kunne pålægges en dobbelt topskat for at kompensere resten af samfundet for tab pga. usolidaritet og manglende etisk indstilling.

I øvrigt bør det tilsigtes, at den offentlige forvaltningslov også kommer til at omfatte den private sektor, da denne er alt for vigtig til ikke at være under demokratisk kontrol. Dette gælder selvsagt også regler om aktindsigt, demokrati på arbejdspladsen, overskudsdeling, økonomisk demokrati osv.

Se også Den kollektivistiske retorik og Mejeristaten: Hvad ville der ske, hvis man nationaliserede mælkeproduktionen?.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password