Sidste mand lukker og slukker

Private skoler boomer, står der i Berlingeren. Hvad er der galt med 20 års ventetid på en skodbil? Var der noget galt med Tele Danmark dengang det var et statsmonopol? Var servicen ikke kun god, men også retfærdig? Og ville den ikke have været endnu bedre, hvis det havde været finansieret over skatten ligesom Folkeskolen? […]

Private skoler boomer, står der i Berlingeren.

Hvad er der galt med 20 års ventetid på en skodbil? Var der noget galt med Tele Danmark dengang det var et statsmonopol? Var servicen ikke kun god, men også retfærdig? Og ville den ikke have været endnu bedre, hvis det havde været finansieret over skatten ligesom Folkeskolen?

24% af den Københavnske forældreflok til skolebørn mener det ikke. På landsplan er det 12%, der har deres børn i privatskole, mens 30% overvejer privatskole. (Der står ikke hvor mange privatskole forældre, der overvejer Folkeskole, hvilket der burde.)

De 24% i København er uden afgørende betydning for denne artikels indhold. En stor del af de 24% kan forklares ved indvandreres præference for noget andet end Folkeskolen, og behøver således ikke skyldes Folkeskolens kvalitet, men om de 24% skal tilføjes at:

Mere end 24% ønsker privatskole for deres børn idet:
”Vi oplever i øjeblikket et pres på vores skoler i form af ventelister. På specielt byskolerne kunne vi sagtens udvide til meget større kapacitet, hvis vi får mulighed for det,« siger sekretariatschef Jens Poulsen, Frie Grundskolers Fællesråd.”

Hvorfor er der noget, der hedder Frie Grundskoler? Hvorfor er det ikke bare grundskoler? Vi kigger på loven om andre grundsskoler end sk?der på folkeskoleideen, ideen om en offentligt foranstaltet skole.

Udvalgte dele fra loven, som kan findes her

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

§ 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) giver undervisning inden for 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervisning på 10. klassetrin og 1-årige børnehaveklasser.

En kedelig fokus på varigheden i år. Og hvorfor skal skolen overhoved foretage politisk undervisning? Og hvorfor skal privatskoler lide under de politiske bestemte “kvalitets”krav til undervisningen, som folkeskolen er påduttet. Hvori ligger det frie og private? Bare rolig udover at de er underlagt folkeskolelovens “kvalitets”krav, så er de heller ikke frie. De er omfavnet af tilskud – tilskud mod visse betingelser, naturligvis.

§ 5. Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal være selvejende institutioner, hvis vedtægtsbestemmelser om styrelse og økonomiske forhold godkendes af undervisningsministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold.

Dette er en dør til politisk styring af skolens organisation. Statsstøttede skoler, er således hverken private eller frie, dog uden at være en inkarneret del af folkeskolen.

§5’s formål ser ud til at handle om uafhængighed af alt muligt undtagen statens bestemmelser om, hvem der skal have indflydelse.

Og her er et udklip fra §5 stk.3 for underholdningsværdiens skyld, som ligner noget fra frisørloven:

Stk. 3. Skoler med kostafdeling, der ikke har modtaget tilskud i 1996, og skoler, der modtog tilskud i 1996, men ikke har modtaget tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre.

De næste kapitler i loven indeholder især detaljer om fastsættelse af tilskuddenes størrelse. Så vidt vides dækker disse tilskud ca. 70% af ”privat”skoler-med-tilskud’s omkostninger.

Hvor reguleret skoler uden tilskud er, er ikke decifreret, men for de interesserede står det lige her:

§ 33. Bestemmelserne i §§ 5, 7 og 9 a, kapitel 4 bortset fra § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra § 31 og § 37, stk. 4 og 5, gælder ikke for frie grundskoler, som ikke modtager statstilskud efter denne lov.

Soleklart, men det er måske lettere at udlede af reguleringen af hjemmeundervisningen:

§ 34. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.
Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.
§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen.
Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.
§ 36. Undervisningsministeren kan fastsætte regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret til at afholde prøver.

Så i hjemmet er undervisningen heller ikke fri, og det er op til den kommunale enhed at stille sig tilfreds med barnets svar på prøven i sågar historie og samfundsfag. For nuværende regner vi med at der ikke finder hystering politisk indblanding sted, og at disse krav derfor ikke fører til indoktrinerende indgreb til fordel for historie og samfundsopfattelsen som dominerer folkeskolen. Men der er åbnet for det. Bureaukrater i kommunen kan pr tvang tilgodese deres lokale skole med endnu en elev.

Fra den berlingske artikel:
”Antallet af elever på privatskole i hovedstaden er dobbelt så højt som på landsplan, hvor 12 pct. har fravalgt folkeskolen. Københavns skoleborgmester, Per Bregengaard (EL), ser udviklingen som en trussel mod folkeskolen: »Privatskolerne har i vidt omfang drænet folkeskolerne for de velstimulerede børn. Derfor er opgaven at kæmpe for en begrænsning af privatskolernes elevandel i København,« siger han.”

Fascinerende! Hvis folkeskolen vækker for lidt tillid i befolkningen, må den offentlige koncern (DOK) tvinge befolkningen til at sende deres børn i den. Det er klart at der er behov for en folkeskole. Ja, jeg synes såmænd også at DOK skal producere biler. Alle mennesker har ret til transportfrihed i form af en bil. Hvordan skal bilen se ud? Hvad skal kendetegne den? Vi må nedsætte et udvalg af eksperter til at finde netop det rette design. Lad os stemme om designet. Fabrikkerne skal være en del af DOK, og der skal være en bilfabriksborgmester i hver by. De ansatte skal være organiseret i Danmarks Bilarbejderforbund. Finansieringen skal ske ved offentlig foranstaltning, og bilerne skal være gratis for brugerne. Konkurrence? Konkurrence er farligt i bilsektoren. Konkurrence vil medføre at grådige, kortsigtede bilfabrikanter vil sælge folk uforsvarlige biler uden hensyn til forbrugeren… og børnenes sikkerhed.

Vi vil tillade eksistensen af privat bilproduktion, så længe den opfylder de krav vi stiller til DOKs biler, uanset om DOKs biler så opfylder disse krav i hænderne på Danmarks Bilarbejderforbund. Og uanset at dette vil udelukke eksistensen af biler til særlige behov. En del af de tekniske sider af bilerne skal være ligesom i DOKs biler. Private bilers manualer skal også hylde eksistensen af DOK. Private bilproducenter skal eje jorden deres fabrikker ligger på, eller være i familie med folk, der ejer sådanne arealer, hvis de fik tilskud i 1996.

Meget vel. Nu opstår situationen at 24% af befolkningen i København, trods gratis biler fra DOK, vil betale ekstra for en privat bil, enten med eller uden tilskud til produktionen fra DOK. Kun folk, der ikke har brug for en bil, eller næsten ikke har brug for en bil, vil have en af DOKs. I denne situation ville Per Bregengaard (EL) redde Bilarbejderforbundet fra en meget, meget farlig situation. Vi indfører kvottering, så kun en vis andel af befolkningen må køre i privatproducerede biler. Dermed beskytter vi DOKs biler mod den konkurrence, der er opstået på trods af den offentligt foranstaltede finansiering af DOK-biler. For at uheldsstatistikken ikke skal blive for slem for DOK-biler skal nogle mennesker med gode køreegenskaber forbydes at køre andet end en DOK-bil.

Antag at vi havde private hospitaler, men disse blev konfiskeret af DOK (nationaliseret). Der går nogle årtier og folk køber private hospitalsydelser på trods af gratis-tvangsfinansierede hospitalsydelser fra DOK. Igen vil Per Bregengaard redde DOK fra den farlige, farlige konkurrence ved at indføre kvottering. Vi påbyder nogle mennesker med behandlingsbehov at anvende DOKs hospitaler. Danmarks Lægeforening bliver reddet i sidste øjeblik, takket være Per Bregengaard. Effekten af konkurrence rammer ikke patienterne.

Og sådan kunne man blive ved med ting, der egentlig ikke hører til under DOK. DOK, som skulle være vores beskytter, bliver vores undertrykker og hersker. Under banbuler om retten til uddannelse og retten til behandling, fratages befolkningen fordelene af fri handel på disse områder, og tvangsfinansierede monopoler opstår i stedet.

Det er i grunden latterligt at vi har en skole i den offentlige sektor. Den slags burde kun kendetegne diktaturer, hvor ledelsen vil sikre sig en tilbedelse af styreformen. Det er jo også indskrevet i loven i Danmark, at eleverne skal lære at indordne sig under den eksisterende styreform.

Man kunne måske få lidt mindre kvalme, hvis statens love blot foreskrev et fagligt nivuea i stedet for at bede om en accept af dens magt uden at de underkastede frivilligt tager stilling til om de vil styres eller være frie. Men selv såkaldte kvalitetskrav lukker af for nicheskoler og alternativer, der under konkurrence kunne udkonkurrere dårligere løsninger. Hvor kvalmt er det egentlig?

Vi lærer at konkurrence er godt, og at det er vigtigt at have en konkurrencestyrelse, der regulerer virksomhedernes adfærd. Dette sker i mangel af forståelse for frie markedsmekanismer (ureguleret konkurrence). (Hvis A og B laver en prisaftale, er der rige muligheder for C for at erobre deres kunder.) Men når det kommer til veje, hospitaler, jernbaner, børnhaver, fly i stedet for tog, plejehjem, private buslinjer i stedet for offentlige, færgeoverfarter og skoler, så er konkurrence meget, meget farligt. Selv telebranchen er meget, meget farlig. Meget farlig. Pas på! Her passer DOK også på at konkurrencen ikke bliver for stor ved at sætte sig på sendetilladelserne og bestemme deres antal, og passer på priserne vil at lave direkte prisregulering.

Minderne om bilproduktionen (eller produktionen at ethvert andet civilt produkt) i østeuropa før 1990 er en udmærket benchmark for, hvad det er vi får i et tvangsmonopol. 20 års ventetid på en skodbil. Kan du huske da TDC hed Tele Danmark eller KTAS og var et statsligt monopol? Hvordan var servicen? Hvordan havde den været, hvis vi ikke engang havde skulle betale enkeltvis for det KTAS leverede? Ja, endnu værre.

Det er noget i den retning, vi får i folkeskolen, på plejehjemmene, i børnehaverne, på hospitalerne, på vejene.

Det er kun ytringsfriheden og fraværet af politiske fængsler, der adskiller os fra 20 års ventetid på en skoda. Vi har kvaliteten, mængden og producentens manglende fantasi fra det gratis-tvangsfinansierede KTAS på alle disse områder, vi finder så vigtige i tilværelsen. Kunden er en belastning og ikke kilden til overlevelse. Kilden til overlevelsen findes for disse virksomheder gennem politisk pression, lobbyisme, og nepotisme.

De dele af samfundet, der er organiseret på den måde, er uproduktive og økonomisk destruktive. Eksempel: Statslige virksomheder i Kina optager 66% af arbejdskraften i byerne, men står kun for 33% af værdiskabelsen blandt virksomhederne i byerne. Den økonomiske destruktion kan aproximeres til underskuddet på 30,2 mia USD som finansieres ved rentefri og forpligtelsesfri lån (non-performance loans) fra de statslige banker. Jo flere dele af samfundet, der er er organiseret på denne måde, jo mindre værdi skaber vi. Jo fattigere er vi. Og jo mere elendigt får vi det samtidig med at elendigheden bliver umålelig, fordi priserne bliver forkerte i forhold til fri ressourceallokering.

Og efterhånden som det det bliver værre og værre vænnes befolkningen til at det er dårligt. Kun eksempler udefra på at det kan være bedre kan vække den sovende befolkning.

Når den gør det, står Per Bregengaard (EL) klar til at redde DOK med tvangskvottering og løfter om kvalitetsløft derigennem. En bedre metode ville være at droppe de sicilianske mafiametoder, droppe tvangen og iøvrigt huske sidste mand i Folkeskolen på at lukke og slukke.

Nu vil nogen nok nævne de svageste elever, for ifølge artiklerne tager mainstream privatskoler sig ikke af støjende elever sammen med stille elever. Det er godt for begge parter. Og der er ingen grund til at have frygt for at de svageste ikke vil blive betjent i et frit grunduddannelsesmarked. At påstå at de lavest betalte i et frit samfund ikke kan købe en produktionsvare svarer til at påstå at denne vare ikke vil blive skabt i et samfund uden de højere betalte. At påstå at den vare de højere betalte får kan gøres universel ved hokus pokus tvang er en latterlighed.

De svageste elever og/eller betalere i samfundet er bedre tjent med skoler, der specialiserer sig i dem i stedet for standardisering af hvad skoler skal være og sammenblanding af elever med forskellige behov. Alle andre er også bedst tjent med skoler, der har en niche til netop dem eller blot konkurerer om at tiltrække mainstream. Og så er tvang iøvrigt en plat samfundsform. Skoleborgmester? Hvor plat!

Note: Når der er venteliste til private skoler, er det bl.a. fordi prisen er for lav. En højere profit ville under frie forhold medføre ressourcetilførsel til skolemarkedet via kapitalmarkedet. Der er for nuværende uafklaret om prisen på ”Privat”skoler er reguleret.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password