Lomborg og landsdommeren

Udvalgene vedrørende videnskabelig uredelighed (UVVU) har konkluderet, at Bjørn Lomborgs bog The Sceptical Environmentalist er ”i klar strid med normerne for god videnskabelig skik” fordi Lomborg angiveligt skulle have udvist systematisk ”ensidighed i valget af data og i argumentationen”.
Udvalgenes formand, Landsdommer Hans Henrik Brydensholt, kunne endvidere i en række medier meddele den danske befolkning, at det var en formildende omstændighed, at Lomborg slet ikke havde forstand på de emner, som bogen omhandlede. Ellers havde der været tale om decideret videnskabelig uredelighed.
Nu er medlemmer af videnskabelige udvalg selvfølgelig kloge folk, men hvordan ved Brydensholt og Co. egentlig, hvad Lomborg har forstand på? Svaret er, at det ved de egentlig heller ikke. Der er såmænd kun et par stykker af dem, som ved det fjerneste om miljø. De fleste er filosofer, sociologer, matematikere og andet universitært godtfolk.
Men naturligvis kan de alle sammen læse. Derfor har de sat sig ned og læst Januar-nummeret 2002 af det populærvidenskabelige tidsskrift Scientific American. Her havde fire amerikanske forskere nemlig kritiseret Lomborg for at være netop videnskabeligt uredelig. Jamen, hvor heldig kan man være! Det sure arbejde med at hitte op og ned på hele denne spegede affære var jo dermed allerede gjort. Så slap landsdommeren for alt det bøvl med rent faktisk at læse og forholde sig til en 500 sider lang bog med flere tusinde fodnoter og over 500 kilder.
UVVU henviser da heller ikke i deres afgørelse til ét eneste konkret eksempel på ensidighed i valg af data. Alle henvisninger er til den generelle kritik fremført af de fire forskere i Scientific American.
En af forskerne hedder Stephen Schneider, og han kunne ikke lide dét, som Lomborg skrev om drivhuseffekten. Han skrev at Lomborg helt havde misforstået nogle forskningsresultater vedrørende solens indflydelse på klimaet, i øvrigt forskning udført at de danske forskere Eigil Friis-Christensen, Henrik Svensmark og Nigel Marsh. Så den lå lige til højre benet for landsdommeren. Desværre fik han ikke lige opfattet, at de danske forskere siden hen skrev til Scientific American, at det ikke var Lomborg men Schneider, der havde misforstået deres forskning.
Samme Schneider skrev også, at Lomborg helt havde misforstået en videnskabelig artikel om skyernes indflydelse på klimaet, hvilket igen fører til en anmærkning fra landsdommeren i Lomborgs karakterbog. Men igen forbigår det udvalgets opmærksomhed, at en af artiklens forfattere, Professor og klimaforsker Richard Lindzen, efterfølgende skrev til Scientific American, at det var Schneider og ikke Lomborg, der havde misforstået hans forskning. Stakkels Schneider. Lindzen skrev endvidere, at han var uenig med Schneider i, at Lomborg fiflede med usikkerhedsmargenen i FN’s klimapanels modeller. Men også det overså de kloge udvalgsmedlemmer, redelighedens vogtere.
Og fordi Brydensholt og Co. ikke helt har forstand på dét, som Bjørn Lomborg har forstand på, så fik de heller ikke lige opdaget, at alle fire Lomborg-kritiske forskere har tætte bånd til forskellige miljøbevægelser. Og at selv samme Schneider en gang har sagt: ”…vi har brug for bred opbakning… For at opnå det skal vi have masser af mediedækning. Så vi skal komme med skræmmebilleder, forsimplede, dramatiske udtalelser. Og i mindst muligt omfang omtale den tvivl vi måtte have…hver især må vi beslutte, hvad der udgør den rigtige balance mellem at være effektiv og at være ærlig” (egen oversættelse). Ak ja, sikke nogle sandhedsvidner landsdommeren benytter sig af.
Og når to af de fire forsker tillige udsættes for kritik i Lomborgs bog, så burde Brydensholt måske have sat spørgsmålstegn ved deres uvildighed.
Jeg vil hævde, at UVVU’s kritik af Lomborg er i strid med normerne for god videnskabelig skik på grund af ekstrem ensidighed i udvælgelsen af data. Det er dog en formildende omstændighed, at UVVU tydeligvis ikke har den mindste smule forstand på opgaven, hvorfor jeg ikke vil beskylde dem for egentlig uredelighed. Til gengæld vil jeg opfordre regeringen til at overveje at afskaffe dette inkompetente og overflødige udvalg. Den videnskabelige debat bør føres blandt videnskabsfolk og ikke afgøres af landsdommere og smagsdommere.