I den kommende tid bringer Liberator seks forelæsninger af Ludwig von Mises. Temaerne for forelæsningerne er som følger:
1. Kapitalisme:
Om den kapitalistiske arbejdsdeling, om forbedringer af levestandarden, om massefremstilling og konkurrence. Desuden tilbageviser Mises nogle populære marxistiske forestillinger.
2. Socialisme:
Om frihed under socialisme, om social mobilitet, om de uovervindelige problemer ved central prisfastsættelse og om det sovjetiske eksperiment.
3. Interventionisme:
Om problemerne ved interventioner i markedet, om krigs- og blandingsøkonomi, og om hvordan disse leder til ”den tredje vej” og – hvis man ikke passer på – til totalitarisme.
4. Inflation:
Om inflationens dynamik, forløb og skadesvirkninger og om inflationen og arbejdsmarkedet. Desuden et kort forsvar for guldstandarden.
5. Udenlandske investeringer:
Om udenlandske investeringers positive følgevirkninger, om videndeling mellem I-lande og U-lande samt kapitalakkumulationens betydning for indkomstdannelse.
6. Politik & Ideer:
Om ideernes betydning, om betydningen af de intellektuelles verdensanskuelse og om civilisationens bærende ideologiske overbevisning.
Forelæsningerne er holdt i et let sprog, som vi har fundet egnet til en læserskare, som måske ikke er alt for bekendt med økonomisk teori.
De seks forelæsninger er tidligere bragt i oversat form i Tidskriftet Libertas, og de bringes her med tilladelse fra samme.
For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at forelæsningerne – så vidt vi er orienteret – oprindeligt blev oversat af P. H. Bering, da denne åbenbart tidligere har været aktiv i Selskabet Libertas. Sidenhen er Bering blevet, hvad man kan kalde en halv-racistisk crackpot. Han har den seneste tid været aktiv i ”Stop indvandrings”-listen i Aalborg, og han holder tilsyneladende nogle mærkværdige holdninger mht. jøder. Hvordan denne mand har kunnet forvilde sig ind i et radikalt individualistisk selskab som Libertas er noget af en gåde.
Disse forhold nævnes for god ordens skyld, så forholdene ifm. artiklerne ikke på nogen måde forekommer fordækte, hvis det senere skulle vise sig, at nogen alligevel fandt ud af oversætterens identitet.
Selvom artiklen således er oversat af noget af en crackpot, har vi ikke set nogen grund til ikke at bringe den. Vi stoler på, at vor læserskare udmærket kender vores holdning til den afart af kollektivisme, som benævnes racisme. Vi understreger, at Ludwig von Mises på dette punkt holdt de samme holdninger som os, selvom det måske ikke skulle fremgå eksplicit af de bragte artikler.
Forelæsningerne er samlet og redigeret en smule af Ludwig von Mises’s kone, Margit von Mises. Her er, hvad hun skrev om de seks argentinske forelæsninger:
”Sent i året 1958, da min mand blev inviteret til Argentina af Dr. Alberto Benegas-Lynch for at holde en række forelæsninger, blev jeg bedt om at ledsage ham. Her foreligger på tryk, hvad min mand sagde til hundreder af argentinske studenter i disse forelæsninger.
Vi kom til Argentina nogle måneder efter, at Peron var blevet tvunget til at forlade landet. Han havde regeret destruktivt
og fuldstændig ødelagt Argentinas økonomiske grundvold. Hans efterfølger, Eduardo Leonardi, var ikke meget bedre. Nationen var rede til at lytte til nye ideer, og min mand var lige så rede til at levere dem.
Hans forelæsninger blev holdt på engelsk i Buenos Aires Universitets enorme auditorium. I to tilstødende rum blev
hans ord simultantolket til spansk til studenter, som lyttede med hovedtelefoner. Ludwig von Mises talte uhæmmet om
kapitalisme, socialisme, interventionisme, kommunisme, fascisme, økonomisk politik og farerne ved diktatur. De unge
mennesker, som lyttede til min mand, vidste ikke meget om det frie marked eller individuel frihed. Som jeg skrev om denne lejlighed i ”Mine År med Ludwig von Mises”: „Hvis nogen den gang havde vovet at angribe kommunisme og fascisme, som min mand gjorde, ville politiet øjeblikkelig være kommet og have taget ham i kraven, og forsamlingen ville være blevet splittet.“
Tilhørerne reagerede, som om et vindue var blevet åbnet, så en frisk brise blæste gennem lokalerne. Han talte uden noter. Som altid blev hans tanker ledet af nogle få ord, nedskrevet på en lap papir. Han vidste præcis hvad han ville sige, og ved at bruge forholdsvis enkle termer lykkedes det ham at kommunikere sine ideer ud til en forsamling, som ikke var bekendt med hans arbejde, således at de forstod helt præcis hvad han sagde.
Forelæsningerne blev optaget på bånd, og båndene blev senere transskriberet af en spansktalende sekretær, hvis maskinskrevne manuskript jeg fandt mellem min mands efterladte papirer. Da jeg læste dette manuskript, huskede jeg levende den entusiasme, som de argentinske studenter modtog min mands ord med. Og det forekom mig som ikke-økonom, at disse forelæsninger — holdt som de var for lægfolk i Sydamerika — var meget lettere at forstå end mange af von Mises’ mere teoretiske skrifter. Jeg følte, at de indeholdt så meget værdifuldt materiale, så mange tanker, der var vigtige i dag og i fremtiden, at de burde gøres tilgængelige for offentligheden.
Eftersom min mand aldrig reviderede transskriptionerne af sine forelæsninger med henblik på bogudgivelse, blev det
min opgave. Jeg har været meget omhyggelig med at holde meningen i hver eneste sætning intakt, med ikke at ændre noget af indholdet, og med at bevare alle de udtryk, min mand brugte så tit, og som er så velkendte for hans læsere. Mit eneste bidrag har været at trække nogle sætninger sammen og at fjerne nogle af de småord, man bruger, når man taler uformelt.
Hvis mit forsøg på at konvertere disse forelæsninger til en bog er lykkedes, er det kun, fordi jeg i hver eneste sætning
hørte min mands stemme, jeg hørte ham tale. Han var levende for mig, levende i hvor klart han påviste ondskaben i — og faren ved — for meget regering; hvor omfattende og lysende klart han beskrev forskellene mellem diktatur og interventionisme; med hvilket lune han talte om vigtige historiske personer; med hvor få bemærkninger han var i stand til at bringe forgangne tider til live.
Jeg vil gerne ved denne lejlighed takke min gode ven George Koetner for hans hjælp i dette arbejde. Hans redaktionelle
erfaring og hans forståelse for min mands teorier har været en stor hjælp til denne bog.
Jeg håber, at disse forelæsninger ikke alene vil blive læst af studerede folk, men tillige af min mands mange beundrere
blandt ikke-økonomer. Og jeg håber alvorligt, at bogen vil blive gjort tilgængelig for et yngre publikum, ganske særligt gymnasiaster og unge på universiteter og højere læreanstalter over hele verden.”
God fornøjelse!