Sådan redder du verden

Den 9. juli udgav Verdensnaturfonden (WWF) sin Living Planet Report, som fik meget omtale i den danske presse. Rapporten rummer dystre forudsigelser om klodens og menneskehedens fremtid. Indenfor 25 år vil vi ifølge WWF have opbrugt så mange af jordens ressourcer, at den globale levestandard (human welfare index) vil begynde at falde. I 2050 vil […]

Den 9. juli udgav Verdensnaturfonden (WWF) sin Living Planet Report, som fik meget omtale i den danske presse. Rapporten rummer dystre forudsigelser om klodens og menneskehedens fremtid. Indenfor 25 år vil vi ifølge WWF have opbrugt så mange af jordens ressourcer, at den globale levestandard (human welfare index) vil begynde at falde. I 2050 vil den nå under det nuværende niveau og fortsætte med at falde.

I miljødebatten synes én faktor at forblive konstant, nemlig den tid det vil tage menneskene at løbe tør for ressourcer. Det totale sammenbrud lurer altid omtrent et kvart århundrede ude i fremtiden. I 1974 skabte Romklubben noget nær global panik ved at proklamere, at vi inden udgangen af det 20. århundrede ville være løbet tør for fossil energi. I dag har vi større energireserver end nogensinde.

Om 25 år vil WWF’s forudsigelser forekomme ligeså latterlige, og alligevel vil medierne sikkert også til den tid skrive om, hvor slemt det vil gå – om 25 år.

WWF-rapportens formål er selvsagt ikke at beskrive realistiske forventninger til fremtiden. Formålet er at skræmme dig og mig og millioner af andre vælgere i de vestlige lande til at lægge pres på deres politikere op til topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesborg. Målet helliger midlet, og rapportens forfattere foretager en lang række krumspring for at nå frem til det ønskede dommedagsresultat.

Den apolitiske sandhed er imidlertid en ganske anden. Der er faktisk ikke mange områder, hvor vi kan forvente, at vores efterkommere om 25-50 vil være ringere stillet end os. De vil have renere luft og mere natur. De vil kunne brødføde en voksende befolkning ved at opdyrke mindre jord, levealderen vil fortsætte med at vokse, færre vil dø af sult og børnedødeligheden vil falde.

Og de vil være mange gange rigere end os. Når miljøfolk taler bekymret om forholdene for vores børnebørn og oldebørn, dannes der billeder på vore nethinder af hjælpeløse babyer. Men om 100 år – når mine oldebørn er voksne – vil danskerne være 4-7 gange rigere, end vi er i dag! De vil have teknologier, som vi knap kan drømme om. De vil se tilbage på os som en flok lavteknologiske fattigrøve. Og de vil more sig lidt over, at vi brugte vores sparsomme ressourcer på at forsøge at beskytte dem.

Det er så godt som sikkert, at det vil gå sådan. Dér hvor WWF og andre af miljøets dommedagsprofeter igen og igen går fejl af udviklingen er, at de undervurderer eller helt ser bort fra den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. For dem er bæredygtighed et statisk begreb – en paradisisk tilstand, som skal kunne fortsætte i al evighed – ellers er den jo ikke bæredygtig.

Men bæredygtighed opnås gennem forandring og udvikling. Den vestlige verden udstilles i rapporten som den store synder. Jeg vil vove den påstand, at Vesten har udviklet verdenshistoriens mest bæredygtige samfundsform.

Vores forfædre var meget afhængige af nogle få af naturens ressourcer, som de derfor var nødt til at drive rovdrift på. Allerede i vikingetiden havde en meget lille befolkning med et meget beskedent forbrug fældet halvdelen af de danske skove. Sydeuropas skove blev fældet i oldtiden! I dag planter vi skov. Vi har erstattet træ som vores primære energikilde. Træ var endvidere vores forfædres primære materiale til byggeri og redskaber. I dag har vi i tusindvis af nye materialer til vores rådighed. Vi er ikke nært så sårbare. Dét giver mere bæredygtighed. Vores forfædres teknologiske udvikling gik for langsomt. Derfor nåede de at drive rovdrift på den primære ressource – træ – i det udviklingstrin, de befandt sig i. Det statiske samfund er bæredygtighedens værste fjende.

Vi lever i et dynamisk og derfor meget bæredygtigt samfund. WWF-rapporten overser (formodentlig bevidst), at økonomisk vækst og ny teknologi frembringer nye ressourcer. Olie var ikke en ressource for 150 år siden. Aluminium kostede i 1855 4.000 kr. per kg. Ikke desto mindre er selvsamme aluminium det mest almindelige metal på jordkloden. Hvilken ressource bruger vi til at bygge computerchips? Sand! Sand er blevet en af vores vigtigste ressourcer.

Så derfor, kære læser, lyt ikke til dommedagsprofeterne. Nyd tilværelsen, forbrug med god samvittighed alt, hvad du orker og har råd til. Men bidrag til den økonomiske vækst. Stem på politikere (skatteunddragelse virker nok bedre, red.), som sikrer, at en betragtelig del af vores BNP bliver brugt på forskning og uddannelse. Støt World Trade Organisations bestræbelser på at sikre udviklingslandene adgang til vores markeder, så også de kan få højere økonomisk vækst og teknologisk udvikling. Og meld dig ud af WWF.

Sådan kan du bedst bidrage til bæredygtighed i denne verden.

Dette var Trendletter nr. 21 af Enerne.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password