Abort og liberalisme

Mange europæere er forargede over den amerikanske religiøse højrefløjs syn på abort. På en eller anden måde har europæerne formået at fremstille sig selv som specielt visionære og humanistiske, fordi abort er bredt tilladt og mindre ugleset i Europa end i USA. De fleste europæiske humanister er nogle hyklere, og hvis abort var mindre tilladt […]

Mange europæere er forargede over den amerikanske religiøse højrefløjs syn på abort. På en eller anden måde har europæerne formået at fremstille sig selv som specielt visionære og humanistiske, fordi abort er bredt tilladt og mindre ugleset i Europa end i USA. De fleste europæiske humanister er nogle hyklere, og hvis abort var mindre tilladt i Europa og mere forbudt i USA, ville alle de Oluf Palme-elskende europæerne utvivlsomt stadig fremhæve sig selv som moralsk overlegne.

En læser har på vort debatforum spurgt om vor holdning til abort. Grundlæggende vil jeg erklære mig helt enig i de synspunkter, Jacob W. Bræstrup fremfører som svar – disse synspunkter er både begrundet i en rettighedsdiskussion og i en utilitaristisk tilgang. Jeg interesserer mig primært for den sidste.

Hvis vi dog til at starte med bliver i rettighedsdiskussionen, kan vi – som liberalister ofte gør – antage at en moder (såvel som en fader) har ret til at bestemme over eget legeme. Da kan man fremføre, at uønskede graviditeter legitimt kan bringes til ende ved en abort, hvis kvinden ikke ønsker barnet. Intet menneske – selv ikke hendes eget barn – har retten til at næres i en kvindes livmoder imod denne kvindes samtykke.

Som læseren anfører, dræber man teknisk set barnet ved en abort. Hvor forfærdeligt dette end er, kan man dog mene, at det ikke kan stå over individets ret til selvbestemmelse.

I en rettighedsdiskussion kan man dog også som liberalist fremføre, at barnet ubetinget har retten til livet, selvom man i en bredere kontekst også anerkender moderens ret til selvbestemmelse. Det er dette synspunkt, højrefløjen i USA antageligvis anlægger i deres modstand mod abort. Dertil kommer naturligvis det religiøse synspunkt, at det liv, Gud har skabt, ikke bør slukkes ved en abort. Dette synspunkt ser vi bort fra i denne diskussion.

Således er der faktisk to hensyn (barnets liv mod kvindens selvbestemmelse), som strider mod hinanden, hvis man fører en rettighedsdiskussion om abort, og det er ikke indlysende, hvilket hensyn der vejer tungest.

Rettighedsdiskussionen rummer ikke noget meningsfuldt svar på, hvorvidt abort bør være lovligt eller ej (dette er i øvrigt en af mine anker mod rettighedsbaserede betragtninger om frihed). En diskussion af de to modstridende hensyn vil let blive følelsesladet, og dér kan man være tilbøjelig til at lægge sig op ad den amerikanske højrefløj; er et menneskeliv ikke mere værd end moderens (øjeblikkelige) selvbestemmelse?

Imidlertid kan vi også kigge mere rationelt på problemstillingen og anlægge en utilitaristisk vurdering, som efter min mening rummer en anbefaling af tilladelse til abort. Lad os derfor kigge på de implicerede parters nytte ved en abort:

Barnet:
Hvilket ufødt barn ville være interesseret i at blive født af forældre (evt. kun moderen), som ikke elskede det eller hvis hverdag var for hård til at kunne tage sig ordentligt af barnet? Hvem ville være interesseret i at blive født af forældre, for hvem man var en byrde?

Til dette spørgsmål kan man selvsagt indvende, at alle ville være interesserede i at blive født, og at forældres kærlighed og omsorg samt mulighed for at stimulere barnet forekommer mindre væsentligt . Denne indvending forekommer måske nok sand, men ved et nærmere øjekast kan problemstillingen vise sig at være mere nuanceret.

Man kan jo spørge, hvilken nytte ufødte har af ikke at være født, og om en sådan nytte ville være højere end at blive født. Jeg kender ingen ufødte, hvorfor jeg ikke kan få svar på et sådant spørgsmål – og selvom jeg kendte en ufødt, hvordan skulle jeg så kunne evaluere nytten? Det lader sig ikke gøre at besvare spørgsmålet.

Alligevel kan man gøre sig nogle tanker om, hvorvidt livet som født under alle omstændigheder er mere værd end livet som ufødt (død?). Selvmord er et tegn på, at diskussionen rummer nuancer, som ubetingede tilhængere af abort ikke tager i betragtning. Selvmord er et troværdigt signal om, at visse mennesker anser døden for at være mere nyttig end livet. Disse mennesker ville givetvis foretrække ikke at være blevet født.

Her kan man naturligvis indvende, at man ikke er sikker på at ”ramme” de mennesker, som siden hen begår selvmord, med en abort. Strengt taget kan det ikke lade sig gøre at kvantificere denne problematik. Måske kunne man se på, om samfund med streng abortlovgivning har højere selvmordsrater end øvrige samfund. Uden at kende nærmere til disse tal, tror jeg imidlertid ikke, at eksempelvis katolske samfund udmærker sig ved højere selvmordsrater end øvrige samfund.

Men hvad så hvis en abort foretages af unge (teenage)forældre, som ikke ser sig i stand til at forsørge barnet på dette stadie af deres liv, mens de med større sandsynlighed vil være i stand til det (og have lyst til det) senere i livet?

Hvis deres livsindkomst kun tillader dem ét eller to (eller i hvert fald meget få) børn, gør abort det muligt for dem at substituere det uønskede/ubekvemme aborterede barn med et ønsket/mere bekvemt barn senere hen. Der er derfor grund til at tro, at tidsmæssig ”abort-substitutionen” vil forøge deres børns forventede nytte i livet ved at give dem den bedst mulige barndom og opvækst – netop fordi børnene er ønskede og bekvemme på det tidspunkt, de ankommer til livet.

Efter min mening er der derfor grund til at tro, at et ufødt barn, som er sat overfor valget om at blive født i et samfund med tilladt abort eller et samfund, hvor abort er forbudt – alt andet lige – vil vælge det samfund, hvor abort er tilladt. Denne konklusion styrkes yderligere, fordi børn (i sagens natur) generelt selv vokser op og bliver forældre, og fordi – som vi skal se det nedenfor – forældre generelt har nytte af, at abort er tilladt.

Forældrene:
Mennesket har generelt mest nytte af at kunne bestemme over sit eget liv. Når alt kommer til alt, handler statslig regulering jo om, at få individer til at gøre præcis dét, som de ikke ønsker at gøre. Derfor er man kommet på en meget hård opgave, hvis man skal argumentere for, at statslig regulering øger individers nytte.

Dette gælder som så meget andet også abort-lovgivning. At visse forældre ønsker en abort må bero på det forhold, at deres ulempe ved indgrebet (fysisk såvel som psykisk) er mindre end fordelen ved at være fri for at skulle tage sig af et barn på det givne tidspunkt af deres liv.

Under alle omstændigheder er det forældres eget valg, om de vil have foretaget en abort eller ej. De mennesker, som er imod abort, kan jo blot afstå fra at benytte sig af denne mulighed.

Dertil kommer, om det overhovedet giver mening at lovgive om et sådant område. Da selve abortindgrebet rent medicinsk er relativt simpelt, vil forstående læger og andre medicinsk kyndige altid kunne hjælpe kvinder med uønsket graviditet, selvom dette sker i strid med loven. Historisk set er mange kvinder pga. love mod abort omkommet eller blevet permanent ude af stand til at få børn, fordi de har været tvunget til at opsøge læger eller kvaksalvere, som turde handle i strid med loven. Vore dages kendskab til hygiejne og obstetrik gør dog nok denne problemstilling mindre relevant end den historisk set har været.

Love, som indskrænker individers frihed, går som regel mest ud over svage og/eller fattige grupper i samfund. Velstående og velfungerende individer formår som regel at smyge sig uden om regulering vha. bestikkelse eller simpel nepotisme (inden for samme socialgruppe).

Således også med aborten; både i Danmark og Sverige (og sikkert i mange andre lande) havde det længe før aborten blev fri været forbeholdt velstående klasser i samfundet at få foretaget abort. Der blev rutinemæssigt set igennem fingre, når det drejede sig om direktør Hallandsens kone, mens Søren Smeds kone kunne risikere en politianmeldelse, hvis hun forhørte sig om eller fik foretaget en abort.

Et forbud mod abort ville gennemsnitligt gøre behandlingen dyrere, fordi læger og andre skulle tage sig betalt for at løbe risikoen ved at handle i strid med loven. Et forbud ville derfor ramme svage grupper hårdest.

Nu kan man selvfølgelig påpege, at emnet ikke er specielt relevant i Danmark i dag, fordi danskere generelt værdsætter personlig frihed højt, og fordi vi har vænnet os til aborten. Denne artikel var snarere ment som et stilfærdig diskussion af de forskellige nuancer i debatten om abort.

You may also like

0 comments

Sign In

Reset Your Password