Brixtofte del 1 – managementsocialisten.

Peter Brixtofte er ikke liberal. Det burde ikke komme som nogen overraskelse for regelmæssige liberatorlæsere. Alligevel er Farum ofte blevet betragtet som de liberales kronjuvel. Den gængse opfattelse har været, at Farum var en liberal forgangskommune og, at der i Farum blev ført liberal politik. Det er jo lidt af et skisma.
Det handler et langt stykke hen ad vejen om, at folk ikke ved, hvad liberalisme er. Det er primært Venstres skyld. Venstre var engang et liberalt parti, men er nu sølet ind i den socialdemokratiske velfærdsstatstanke om, at staten skal være garant for udbuddet af sociale foranstaltninger. Det, der nu adskiller Venstre fra Socialdemokratiet, er måden, hvorpå tilvejebringelsen og finansieringen af de statsgaranterede ydelser skal udmøntes. Hvor forskellene tidligere var en spørgsmål om mål, er det nu blevet et spørgsmål om midler.
I stedet for at liberalismen bliver bestemmende for, hvad Venstre er, er det Venstre, der bliver bestemmende for opfattelsen af, hvad liberalisme er. Venstres midler bliver derfor af mange misforstået som liberal politik, men en ideologi kan ikke alene findes i midlerne, men må nødvendigvis findes i de mål, der opstilles.
Liberalisme handler om personlig frihed, og personlig frihed opnås ikke ved at søge frihedsbegrænsende mål.
Peter Brixtoftes mål har primært handlet om, at kommunen skulle ”give” borgerne mest muligt for færrest mulige skattekroner: høj beskæftigelse, gode vilkår for de ældre, et fodboldhold kommunens borgere kan være stolte af osv. I det hele taget mål, som det må forventes, at alle borgmestre har. Peter Brixtoftes midler har været udlicitering, køb og slag af byggegrunde mv. Det har aldrig været et spørgsmål om, men et spørgsmål om hvordan. Han har ikke afgivet magt. Han har ikke privatiseret. Han har holdt kommunen i rollen som betaler. Han har jagtet den socialdemokratiske drøm om den altomfavnende stat (kommune), der skøder sine borgere fra vugge til grav.
Ansættelsen af de såkaldte sportsambassadører, opførelsen af Farum Arena, pensionistrejser til syden etc., alt sammen noget enhver socialdemokratisk borgmester kun kan drømme om at kunne finansiere via kommunekassen.
Indtil for nylig så det ud til at lykkes for ham, at bygge det socialdemokratiske utopia, som socialdemokraterne ikke selv kunne.
Giv Peter en rose, den har han fortjent mere end nogen anden.